Ministerium siger nej: Grønne planer for Toldbodgade tilbage til tegnebordet

Toldbodgade i historiske Frederikstaden skulle omdannes fra en biltung gade uden plads til cyklister til en roligere strækning med cykelstier i begge sider, færre parkeringspladser og — ikke mindst — ensretning i sydgående retning.

Men planens centrale, tredje ben, ensretningen, er blevet kappet. Først af Politiet og nu endeligt af Transportministeren.

Helt tilbage i 2017 blev Toldbodgade udpeget som én af 35 gader i København, hvor forholdene for cyklister skulle forbedre. Og i praksis har der været ensretning på gaden siden maj 2023 på grund af byggearbejde.

Men det får ikke lov til at blive ved.

For først afviste Politiet kommunens anmodning om tilladelse til ensretning i november 2023. Det gjorde de, fordi de nærede "stor bekymring" for den trafikale afvikling i området — særligt fordi man forventede 20% yderligere belastning af biltrafikken på Bredgade, hvis Toldbodgade blev ensrettet.

Og den bekymring har Transportministeren nu har givet politiet medhold i, efter at Københavns Kommune ankede afgørelsen.

Ministeriet erklærer sig godt nok enige i kommunens konklusion, at “en ensretning af Toldbodgade utvivlsomt vil fremme både trafiksikkerheden og trygheden for de lette trafikanter” — og samtidig reducere mængden af biler og lastbiler til gavn for både trafikanter og beboere.

Men ministeriet ser ikke, at den gevinst er “forenelig med de konsekvenser det må vurderes at have for fremkommeligheden i Indre By, især i myldretiden.”

Eller sagt på en anden måde: Cyklisterne må vige for biltrafikken.

Fredeliggørelse til 25 mio. kr

I 2021 afsatte et flertal på Københavns Rådhus penge til en ‘fredeliggørelse af Toldbodgade’, som skulle give bedre forhold til de omkring 5.000 cyklister, man forventede på daglig basis her i 2025.

I alt 25 millioner kroner fik projektet, som skulle skabe cykelstier i begge sider af vejen, hvilket kun efterlod plads til én enkelt vejbane. En ensretning var derfor nødvendig for at komme i mål.

I kombination med at man ville fjerne godt 100 parkeringspladser var der tale om en plan, som markant gjorde op med Toldbodgades udtryk, som trods billedskønne omgivelser er stærkt præget af de mange biler — kørende såvel som parkerede.

Tilbage i 2023 var det kun Konservative, der stemte mod det endelige projekt, da de var bekymrede for konsekvenserne ved at fjerne parkeringspladser.

Med sin centrale beliggenhed — langs Amalienborg og ud mod Kastellet, som leder videre til Den Lille Havfrue — er Toldbodgade et knudepunkt for de af Københavns turister, der kører rundt i store busser.

Busserne har tidligere medført kritik fra områdets beboere, men Teknik- og Miljøforvaltningen har påpeget, at projektet i Toldbodgade også var ét blandt fem initiativer, der netop havde til hensigt at løse problemerne med mængden af turistbusser i byen.

Det var dermed ikke alene antallet af personbiler og varevogne, men også af de påtrængende turistbusser, der skulle nedbringes ved at forvandle Toldbodgade fra trafikåre til en rolig og grøn gade.

Men uden ensretningen er det altså en plan, der nu må revideres.

Et principielt opgør om byens veje

Sagen om Toldbodgade føjer sig til en række sager, hvor politiet og staten reelt udstikker den trafikpolitiske linje — uafhængigt af hvad de folkevalgte i kommunerne beslutter.

Det skete i en sag om, at København ikke kunne nedsætte fartgrænser på sine gader i 2024.

Det skete igen i år med et kontroversielt lovforslag fra Transportministeren om, at mængden af biltrafik skal sætte en hård grænse for, hvornår en kommune må lave om på byens gader — f.eks. en ensretning.

Og det sker nu her, hvor en beslutning, der ifølge kommunen ville gavne både sikkerhed, støj og byliv, bliver afvist med henvisning til bilernes fremkommelighed.

Det hele lægger sig ind i en mere principiel diskussion, for hvordan skal man forene et lokalpolitisk ønske om at prioritere cyklen for at skabe renere luft og et bedre byliv, når afvikling af biltrafikken gang på gang prioriteres af Politiet og Transportministeren?

I dag er det sådan, at beslutninger træffes på baggrund af Vejloven, som bl.a. definerer et formål om at “fremme trafikafviklingen og -sikkerheden gennem tidssvarende vejanlæg.”

Men et centralt spørgsmål her er naturligvis, om det er afvklingen af biltrafikken, der skal vægtes højest på eventuel bekostning af at tilgodese de lette trafikanter med 'tidssvarende vejanlæg'.

Ifølge loven skal en kommune have samtykke fra Politiet, hvis den vil lave om på en gade. Og Politiets beslutninger har flere gange fået kritik for netop at prioritere biltrafikken — og dermed reelt blokere for et lokalpolitisk skifte i retning mod blødere trafik i byen.

En kommune kan anke Politiets afgørelse til Transportministeren, men som her på Toldbodgade, støtter ministeren — i hvert fald den nuværende — ofte Politiets vurdering, at biltrafikken skal prioriteres.

Hvad der nu skal ske med Toldbodgade, må forvaltningen jagte nye svar på. Men uden ensretning som greb bliver det væsentligt sværere at skabe plads til cykelstier og grønne elementer.

Tilbage ved tegnebordet skal kommunen nu finde svar på, hvordan den kan balancere ønsket om flere cykler og grønnere byrum med en realitet, hvor biltrafikken på Toldbodgade helst ikke skal forstyrres.

Det er et spørgsmål, som rækker langt ud over Toldbodgade. Men forvaltningen forventer at være klar med et revideret bud på en ny indretning af Toldbodgade — uden ensretning — til november.