pixel

Naturhistorie under jorden

Byens nye naturhistoriske museum er kommet et skridt nærmere

kbh magasin

Fakta

Statens Naturhistoriske Museum
I 2004 blev det besluttet at samle de fire gamle museer: Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have til Statens Naturhistoriske Museum, stadig som en del af KU.

Det betyder at den nationale samling af 12 millioner fossiler, mineraler, dyr og planter skal samles under ét tag i Botanisk Have.

Den egentlige arkitektkonkurrence udskrives efter planen i efteråret 2010.

Statens Naturhistoriske Museum forventes at stå klar i 2014.

Der er Statens Museum for Kunst. Og Nationalmuseet. Og i samme superliga skal det kommende Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have markere sig som et af landets tre hovedmuseer.

Så det er lidt af en arkitektonisk mammut­opgave der er taget første skridt mod med afviklingen af en åben idékonkurrence. Ud over forskning og formidling skal landets nye arvemuseum rumme Danmarks samling af fossiler, mineraler, dyr og planter der er blandt de 10 største samlinger i verden.

Rammen er intet mindre end Københavns Universitets botaniske have som er en af de ældste af sin slags i verden, og som man gerne ser der ikke bliver pillet alt for meget ved. Og så skal det nye museum integreres med havens eksisterende – og erklæret bevaringsværdige – bygninger.

Vinderen af udfordringen blev den danske arkitekt Claus Harboesgaard Pryd der med sin idé lader museet grave ned under jorden, så besøgende kan opleve den nationale arvemasse i et eventyrligt underjordisk univers. Forslaget kæder fikst de allerede eksisterende bygninger sammen via underjordiske tilbygninger.

udvendig.jpg

Millionsnak

Det er nu ikke kun de underjordiske tanker der får indflydelse på den videre udvikling af museet som efter planen skal stå klar i 2014. I alt 10 af de 120 indkomne forslag er nemlig indkøbt til et idékatalog som skal give inspiration til den egentlige arkitektkonkurrence. Den bliver efter planen udskrevet næste efterår.

Indtil da skal der arbejdes på højtryk med at skaffe økonomisk rygvind til projektet. Ud over de 400 millioner kroner som Københavns Universitet og Staten allerede har skudt i museet, skal der nemlig yderligere rejses et betydeligt trecifret million­beløb blandt især gavmilde fonde.

indvendigt_2.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling