Hvad ville der ske, hvis vi nedlagde 20.000 P-pladser?

På den ene side står Enhedslistens spidskandidat og teknik- og miljøborgmester, Line Barfod. Hun går til valg på at sløjfe knap 20.000 parkeringspladser — svarende til ca. 16% af de kommunale P-pladser.

Barfod ønsker at prioritere cyklister, fodgængere og kollektiv trafik og vil samtidig sætte prisen for parkering markant op og give bedre forhold for delebiler.

På den anden side står Socialdemokratiets spidskandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun går i stedet til valg på at sikre flere og bedre parkeringsmuligheder — det stik modsatte af, hvad Socialdemokratriet gjorde ved sidste kommunalvalg i 2021.

Her lød det, at man frem til 2025 ville nedlægge 1/3 af alle parkeringspladser på gaden — et mål som S kort efter skrinlagde som helt urealistisk.

Men hvad med Enhedslistens idé om at fjerne 20.000 pladser? 

Hvad koster det at fjerne pladserne?

De store planer fra Line Barfod fik for nylig Socialdemokratiets medlem af Borgerrepræsentationen, Niels Bjerrum, til at stille Teknik- og Miljøforvaltningen to spørgsmål: Hvad koster det, og hvad er de negative konsekvenser?

Svaret fra forvaltningen er forsigtigt, men sagligt.

Det er simpelthen for svært at give et realistisk estimat på anlægsomkostningerne uden specifikke placeringer, lyder det fra forvaltningen.

Prisen afhænger af alt fra antallet af porte, cykelstativer og fortovsudbygninger på vejen til den planlagte anvendelse af arealet, når pladserne er nedlagt. Til gengæld er én ting sikkert: Kommunen vil årligt miste noget indtægt fra betalingsparkering.

Forvaltningen kan heller ikke spå om, hvordan biltrafikken eller trængslen vil udvikle sig. Først når det er afgjort, hvor de 20.000 pladser skal fjernes, kan man begynde at analysere effekten.

De fremhæver dog én pointe, som nok ikke vil give Line Barfod eller den gængse Enhedslisten-vælger søvnløse nætter:

Hvis 20.000 pladser fjernes, må det nemlig forventes at blive sværere at finde parkering, hvilket vil reducere antallet af bilture i København, og derfor vil "flere vælge cyklen eller den kollektive transport," skriver forvaltningen. 

At færre parkeringspladser giver færre biler — og omvendt — er da også et faktum det meste trafikforskning understøtter.

Forvaltningen slutter med at anbefale, at hvis man politisk ønsker at nedlægge 20.000 pladser, så bør man lave en analyse af både positive og negative konsekvenser. 

Flere biler end nogensinde

Parkeringskrigen op til valget udspiller sig i en tid, hvor Københavns Kommune har oplevet en markant stigning i antallet af biler.

På ti år er det samlede antal privatbiler vokset fra 109.000 til 139.000 — en vækst på 30.000 biler. Samtidig er antallet af kommunale P-pladser relativt uændret omkring de 125.400.

Det kommunale By & Havn har dog bygget adskillige nye P-huse og -kældre i byens nye områder — pladser der ikke tæller med som "kommunale pladser", da de ikke kan benyttes med en almindelig beboerlicens. 

Trods væksten i bilejerskab, er det i dag færre end hver fjerde voksne københavner, der ejer en bil.

Mange københavnere uden bil kan føle sig irriterede over, at så stor en del af byens gaderum er afsat til biler. Omvendt viser en Gallup-undersøgelse, at dårlige parkeringsforhold er blandt de største irritationer for bilister i København — især for familier.

Mens Enhedslisten ikke helt overaskende nu går til valg på færre P-pladser, er Socialdemokratiets holdning en markant kovending siden valget i 2021. 

Her gik partiet til valg på at nedlægge over 40.000 P-pladser — et løfte de dog opgav otte måneder efter valget. Rosenkrantz-Theils linje læner sig nu i højere grad op ad De Konservative, der ønsker en "parkeringsgaranti" for byens beboere og kalder parkering for "velfærd".

Socialdemokratiet foreslog også for nylig i Borgerrepræsentationen, at pladser der ellers er reserveret til el-delebiler nu også skal kunne bruges af andre bilister.

I forslaget lød det, at de mange tomme elbil-pladser "skaber frustration blandt københavnere, som oplever betydelige udfordringer med at finde en parkeringsplads i hverdagen".

Med et så skarpt optegnet politisk slag om et emne, der direkte påvirker mange københavneres dagligdag — uanset om de ejer bil eller ej — kan parkeringspolitikken blive et nøglespørgsmål, der afgør, hvor krydset sættes den 18. november.

Få overblik over alle partiernes holdning til parkering her.