pixel

Hvad skal Langebros lillebror hedde?

Den kommende cykel- og gangbro langs Langebro skal have sit eget navn – forslag efterlyses.

cykelbro ved langebro

Der kommer et tidspunkt for enhver bro, hvor det bliver nødvendigt med sit eget navn, for at finde sig selv og sin egen identitet. Og efter byggeriet er gået godt i gang, er det tidspunkt kommet for byens næste bro over havnen.

Fra sommeren 2018 tilbyder cykel- og gangbroen københavnerne en ny og let buet smutvej gennem byen – lige ved siden af og langs med, men uden om Langebro. Og naboskabet får uopfindsomme journalisttyper som Magasinet KBH til at ty til kaldenavne som Mini-Langebro, Langebro Jr. og Langebros lillebror.

Men nu skal det være slut med at nægte den lille ny sin selvstændighed, og alle er inviteret med til at finde det helt rigtige navn til broen.

Se meget mere om broen og baggrunden for den her på Magasinet KBH

Kort
Langebro Jr.

Men hold dig til temaet

Forbindelsen mellem Vester Voldgade og Langebrogade er en gave til København fra Realdania, og det er også den byggefilantropiske forening, der inviterer til navnelegen.

Du kan frem til 1. maj 2017 indsende dine navneforslag til bronavn@blox.dk – men idéerne skal være inden for mindst ét af tre overordnede temaer:

Det kan være broens geografiske placering i byen, som for brokollegaer som Bryggebroen, Inderhavnsbroen og Trangravsbroen.

Måske broens udseende og udformning, a la Cykelslangen, Cirkelbroen og Åbuen.

Eller broens referencer til stedet, med et navn der relaterer sig til omgivelser som Christianshavns Vold,  Slotsholmen, Christian den IV’s Bryghus, BLOX eller, nå ja, Langebro.

De ni bedste forslag, tre fra hvert tema, bliver udvalgt af Realdania og Københavns Kommunes vejnavnenævn til inspiration for de videre navneovervejelser. I sidste ende er det nemlig stadig som sædvanlig Vejnavnenævnet, der skal bestemme sig for et navn, og byens politikere, der skal godkende det.

Det officielle navn forventes klar i efterårets 2017, så vi kan holde op med at kalde Langebros Lillebror for Langebros Lillebror. Eller i hvert fald kun gøre det hver anden gang.

Emner

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling