pixel

Nemmere på venteliste til almene boliger

Københavns Kommune vil undersøge, hvordan man kan gøre vejen til en almen bolig lettere og mere transparent.

Almen Bolig

DAB, KAB, FSG, AAB, VIBO og 3B.

Dét er bare et lille udpluk af de almene boligselskaber der sammen med landets kommuner står for at levere billigere lejeboliger — også til nye og eksisterende københavnere.

Hvis man hører til dem, der gerne vil bo i byen uden at skulle, eller kunne, driste sig ud på ejer- eller andelsmarkedet, findes der dog i dag ikke noget centralt sted at skrive sig op til en almen bolig. 

Drømmer man om de eftertragtede kvadratmeter, hvor huslejen normalt er betydeligt under det private marked, må man derfor belave sig på et større arbejde med at kontakte hvert selskab, skrive sig op på lister og ofte også betale gebyrer til selskaberne.

Dét er ikke optimalt, og det er Københavns Kommune godt klar over. Derfor er man netop nu ved at afsætte foreløbig en halv million kroner til at undersøge, hvordan man fremover kan strømline processen. 

En fælles opskrivning på en samlet, internet-baseret venteliste er nok ikke et usandsynligt udkomme af analysen. Men indtil videre lyder den kommunale målsætning blot at:

"Det skal være enkelt, gennemsigtigt og ikke unødigt omkostningsfuldt at blive skrevet op til en almen bolig." 

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling