pixel

Ny finger til flere fly i Kastrup

Lufthavnen åbner største udvidelse i 21 år

Kastrup Lufthavn finger

De seneste måneder er visse af Kastrups passagerer ankommet til en byggeplads. Turen fra gate til bagageafhentning er gået over afdækningspap og forbi elektrikere i færd med at trække tykke ledningsbundter ud af loftet.

Men nu er 1. etape af lufthavnens nye Finger E afsluttet, og der er åbnet for alle 24.000 m² — den største afsluttede udvidelse af lufthavnen siden Terminal 3 stod færdig i 1998.

Fingeren laver en bedre forbindelse mellem hovedbygningen og den allerede eksisterende Gate F — og er fordelt over fire etager. Nederst er der afgang, og på 2. sal bevæger de netop ankomne sig ind mod deres bagage i Terminal 3.

På deres færd kommer de henover tre svævende gangbroer, hvor de kan kigge direkte ned på dem der er på vej til at rejse ud — og enten glæde sig over at være landet i København, eller ønske sig ned i stueetagen med et frisk boardingpas i lommen.

Inspirationen til den nye Finger E har arkitekterne hos Vilhelm Lauritzen hentet i Terminal 2 fra 1960, der også byder på gangbroer, som løber gennem et stort, åbent rum. Undersiden af de stramt designede gangbroer og balkoner er beklædt med træ, og det vil ikke være forkert, at kalde designet 'nordisk'.

Finger E er dog ikke færdig. Faktisk er den netop åbnede fase kun den første af i alt tre. I de næste to vil der blive tilbygget kapacitet til langdistanceruter ud af Europa. 

Den færdige Finger E vil indeholde i alt otte af de behagelige gates, hvor man går direkte fra bygningen ud i flyet — og 15 af dem der kræver en tur ud på asfalten med efterfølgende transport i bus, såkaldte bus gates

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling