pixel

Langfart fra lavprisfingeren

Magasinet KBH tester lufthavnens nye lavpristerminal - og nød faktisk den 310 meter-lange ekstra gåtur

kbh magasin

Fakta

CPH Go ...

... havde navnet Swift som arbejdstitel, hvis du undrer dig over, at KBH har kaldt den det tidligere.

... åbnede 15. oktober 2010.

... bliver endnu kun benyttet af lavprisselskabet Easy Jet, men har kapacitet til langt flere flyvninger.

... bliver forbundet til resten af lufthavnen via en 310 meter-lang finger.

... råder over alle de gates, som begynder med bogstavet F.

... ligger præcis lige så langt fra security-området som den yderste gate i A-fingeren.

... har ingen transferpassagerer, kun point-til-point-afgange.

... har egen paskontrol til passagerer, der rejser uden for Schengen-landene.

... er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter der også står bag Terminal 2 og 3.

Der' ikke noget, der' så skidt, at det ikke er godt for noget.

Og når nu lavprisselskabernes ekspansion bidrager til at gøre flytrafikken til en af de største CO2-syndere, kan man i det mindste glæde sig lidt over, at det er fra miljøhensynsfulde omgivelser man fremover hopper på et billigt fly i København.

Det nye terminalområde CPH Go er lufthavnens seneste forsøg på at hive flere discountfly til København. Og mens selskaberne i det lille regnskab sparer en flad tyver per passager, når de vælger at lande og lette fra den nye lavprisfinger, så sparer Københavns Lufthavn på CO2'en - hele tre fjerdele i forhold til hvad der strømmer fra de øvrige terminaler.

herbegynderfingeren_0.jpg

Do it yourself

Oprettelse af et grundvandskøleanlæg til nedkøling af terminalrummet, en gennemgående brug af miljøvenlig LED-belysning, rulletrapper, som først ruller, når du nærmer dig og flere muligheder for self check in, er blot nogle af de nye initiativer iværksat for at få den nye tilbygning presset ned i energiklasse 2. Initiativer, som ikke bør give anledning til større frustrationer blandt de rejsende.

Frustrerende er det til gengæld, at man også har sparet på siddepladserne i den nye terminal, som udover et par caféstole ved områdets eneste kaffebar og to store granitblokke kun tillader stående adfærd.

siddeblotgranit.jpg

Det handler selvfølgelig om, at man gerne vil have folk til at blive i shopping-området frem for at valfarte mod gaten med det samme, men når nu den nye Terminal F samtidig lokker med lufthavnens bedste udsigt til flytrafikken, ærgrer det, at der ikke er opført nogle udsigtsbænke i det højloftede rum.

Same same but different

Husarkitekt for København Lufthavn siden 1939, Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen, står også bag CPH Go. Og hvis KBH skal sige det, er det gamle arkitektfirma sluppet rigtig godt fra opgaven. I stil og formsprog er det lykkedes, at få lavprisfingeren til både at matche og skille sig ud fra lufthavnens øvrige rum.

Og så er det glædeligt, at CPH Go er placeret således, at rejsende herfra stadig kan forlyste sig i butiksområdet og gøre brug af lufthavnens mere luksuriøse faciliteter.

kigfrafingeren.jpg

Lavprisstemningen rammer til gengæld lige i mellemgulvet, når du endelig står dér, hvor CPH bliver til CPH Go - dér hvor transportkorridoren ud til billig-gatene begynder. Og dér, hvor bonede trægulve forvandles til industrigrå epoxy-gulve, hvor blød diodebelysning bliver til meget synlige lysstofrør med frit udsyn til ledninger, rør og tekniske anlæg, og hvor digitale informationsskærme erstattes af kæmpemæssige malede tal på gulvet, der fortæller, at man har seks minutters vandring forude.

Gåturen vil for de fleste reelt være noget kortere (men føles noget længere) end angivet. Og byder undervejs på fine kig til landingsbanen, så KBH nød faktisk turen.

sedenlillekonemand2.jpg

Noget, som imidlertid ikke ligner en billig løsning, er som nævnt udsigten fra terminalhallen for enden af transportkorridoren. Her lader det kæmpemæssige panoramavindue nemlig lavprispassagererne følge trafikken på landingsbanen fra allerførste parket.

Og så er terminalen endda sænket til gulvhøjde, så de store maskiner, som i luften er så elegante, men på jorden mest af alt ligner strandede hvaler på hjul, rigtig kommer til deres ret.

flyderletter.jpg

Fra Amager Strand til Venice Beach

Manglen på siddepladser – og interiør i øvrigt - bevirker, at det i forvejen meget højloftede rum føles helt enormt stort. På samme måde synes toiletterne usædvanligt rummelige. Her er der rent faktisk plads til både rullekuffert og tætpakket dametaske inden i båsen. Endelig!

Terminalrummets vægge er eftersigende malet efter den nordiske naturs farvepalet. Vi skulle dog mene, at de pastelfarvede flader, som changerer fra solgul over prinsessepink til lyslilla og babyblå umiddelbart giver flere associationer til solnedgang over Venice Beach end Amager Strand. Men det er modigt gjort, og vi kunne egentlig ret godt lide dem, firserfarverne.

megaskilte2.jpg

Go betyder løøb!

Flyselskaberne sparer en del gebyrer i CPH Go, til gengæld gælder deres parkeringsbillet også kun gælder en halv time, fra flyet sætter hjul på dansk jord til samme hjul igen skal være i luften.

KBH syntes, det lød af meget lidt: Altså tredive minutter til først at få tømt et fly for passagerer og bagage, dernæst rengøre kabinen og endelig få et kuld nye passagerer og bagage på plads igen. Da vi luftede vores undren over for en ansat i lufthavnen fik vi at vide, at Easy Jet (som stadig er det eneste lavprisselskab, der sender sine passagerer på tur gennem fingeren) holder en gennemsnitseksekvering på 28 minutter.

Imponerende.

Du kan altså roligt booke næste udlandsrejse fra CPH Go. Og printer du boarding-kortet hjemmefra, kan du garanteret være i luften hurtigere, end du kan nå at skrive "lavprisfinger" med korsstingsbroderi.

terminalf.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling