pixel

Islands Brygges nye skole smider boldburet på taget

800 elever og den omkringliggende by får god udsigt til hinanden fra 2020.

ny islands brygge skole artillerivej

Mens nye bygningskroppe bliver ved med at skyde i vejret overalt på Islands Brygge, gik det i efteråret også den anden vej, da ni gamle industrietager på Artillerivej 126 forsvandt.

Storno-bygningen fra 1970'erne, hvor Amagers eget elektronikmærke havde hovedkvarter i storhedstiden, fungerede i sine sidste år som magasin for Københavns Stadsarkiv. Og var så faldefærdig, at store net på facaden måtte til for at forhindre, at forbipasserende fik noget af bygningen i hovedet.

Fremtiden ser helt anderledes optimistisk og livskraftig ud for den nu tomme trekantede grund mellem Artillerivej og Drechselsgade. Efter sommerferien i 2020 rykker 784 lokale unger nemlig ind i – og på – kvarterets nye folkeskolebygning.

Midt mellem fælled, by og havn får elverne udsigt til det hele i frikvartererne, hvor omgivelserne også får udsigt til dem. For skolegården bliver et stort tagfladelandskab, der som en spiraltrappe leder fra gadeniveau helt op i 4. sals højde til sportstaget med løbebane, parkour og boldbur.

Hvert klassetrin får direkte adgang til det aktive tag, hvor der også indrettes områder til brug for andre dele af undervisningen med en biologihave, væksthuse for fysik og kemi og nyttehaver til madkundskab.

Kantinen som knudepunkt

Ny Islands Brygge Skole bliver en tilføjelse til den eksisterende Islands Brygge Skole, der ligger lidt længere inde af Artillerivej og renoveres sideløbende. Den nye bygning er til udskolingen fra 6.-9. klasse – og dimensioneret til hele syv spor.

Udskolingsbørnene får godt 10.000 kvadratmeter indenfor og 4.000 kvadratmeter udenfor, tegnet i et arkitekt-samarbejde mellem C.F. Møller og Tredje Natur. Det er C.F. Møller, der også har formgivet den nye og endnu større Copenhagen International School i Nordhavn. Og tidligere har sat den pastelglade tilbygning på landets ældste skole i Sølvgade.

Islands Brygge Skole har særligt fokus på mad og bevægelse, og taglandskabet skal lægge op til fysisk aktivitet og leg og give aktive genveje rundt på skolen.

Indvendigt understøttes mad-delen af skolens identitet også af arkitekturen, når kantinen bliver gjort til det centrale rum, der binder alle bygningens funktioner sammen. Den dobbelthøje spisesal skal være skolens knudepunkt, hvor eleverne mødes på tværs af dagens aktiviteter.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling