pixel

Nye regler foreslået: Langt færre københavnere vil kunne få altan

Især beboere i ældre københavnerejendomme vil få meget sværere ved at få tilladelse til at sætte altaner op, hvis et nyt forslag til strammere altanretningslinjer bliver vedtaget.

Altan København

Når man på en varm sommerdag sidder på sin altan med parasollen slået ud, benene oppe og en kold drink inden for rækkevidde, kan det være ret svært at få øje på nogen negative sider ved at få koblet sådan et ekstra udendørs rum på sin lejlighed.

For flere og flere københavnere er det da også nærmest blevet en selvfølge, at lejligheden har en altan. Nybyggede boliger fås stort set ikke uden, og hvert år vælter det ind med ansøgninger om at opsætte altaner på ældre byggerier.

I 2020 har kommunen indtil videre fået 90 ansøgninger om opsætning af cirka 2.090 altaner, og der er blevet givet tilladelse til 2.000 af dem — 650 af dem dog med en mindre størrelse end den, der var ansøgt om.

Men altanboomet har en skyggeside. 

Ikke nok med at opsætning af altaner kan føre til nabokonflikter, fordi de stjæler dagslys fra ejendommes gårdrum eller underboens vinduer. Nogen mener også, at de mange altaner skæmmer byens gamle, smukke bygninger — ikke mindst når de bliver opsat ud mod gaden.

Flere politikere i Borgerrepræsentationen i København mener ligefrem, at altanfeberen er gået for vidt, og at retningslinjerne for, hvornår man må opsætte altaner, ikke er strikse nok.

For mange dispensationer?

I foråret samlede Socialdemokratiet og Alternativets medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget således et flertal for at drøfte, om kommunen skal have nye og strammere altanretningslinjer.

»Jeg synes helt klart, vi er gået for langt i forhold til at give dispensationer til at sætte altaner op,« sagde Alternativets Fanny Broholm i den forbindelse til Berlingske. Hun var fortaler for, at man både tager større hensyn til byens ældre bygninger og til naboerne, når der bliver givet tilladelse til altanopsætning.

De Konservatives Jacob Næsager så modsat ikke et problem i antallet af altaner, men ønskede snarere faste og letforståelige regler:

»(…) der er behov for, at reglerne gælder over tid, så det ikke er et lotteri, om man søger på det ene eller det andet tidspunkt, fordi reglerne bliver lavet om hele tiden,« sagde han til Berlingske.

Få dage senere blandede også teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeadger Olsen sig i debatten. Hun ønskede også strammere regler for opsætning af altaner — blandt andet fordi hun var bekymret for, at altanboomet kunne få boligpriserne til at stige yderligere og dermed påvirke "almindelige menneskers" mulighed for at bo i København.

Ingen altaner på huse fra før 1856

Hen over sommeren har embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen arbejdet på et udspil til nye, strammere altanregler, og nu er forslaget klar til at blive præsenteret for politikerne.

Forvaltningen foreslår først og fremmest, at man indskrænker, hvilke bygninger der overhovedet må opsættes altaner på.

Eksempelvis forslår forvaltningen et totalt forbud mod altaner både til gården og gaden på bygninger, der er opført før 1856. Det vil føre til, at mellem 1.000 og 2.000 lejligheder — primært i Indre By og på Christianshavn — ikke længere vil kunne få altan.

Det foreslås også at forbyde altaner ud mod gaden på bygninger med høj bevaringsværdi — uanset hvornår de er bygget. Cirka en fjerdedel af alle bygninger i København har høj bevaringsværdi (1-3 på den såkaldte SAVE-skala), og forbuddet vil føre til, at op mod 30.000 lejligheder ikke længere kan få altan mod gaden.

Selv om den bygning, man bor i, kun har middelhøj bevaringsværdi, vil det stadig blive sværere at få altan ud mod gaden med de foreslåede regler. Udsmykninger omkring vinduer og tværgående gesimsbånd vil sætte kraftige begrænsninger for, hvor altanerne må sættes op, da disse ikke må fjernes eller gennembrydes. Det regelforslag vil påvirke 20.000-40.000 lejligheders mulighed for at få altan.

Mindre albuerum på altanen

Samtidig foreslås der mere rigide retningslinjer for symmetri i flere nye altaner på en ejendom, for hvor altanerne må placeres i forhold til gadeniveau og bygningshjørner — samt for altanernes bredde og fysiske udformning.

For eksempel skal nye altaner med de fremlagte retningslinjer have en frihøjde på 4,2 meter over offentlig vej og 2,8 meter over private friarealer. Det udelukker i praksis muligheden for altan, hvis man bor i en stuelejlighed.

Forvaltningen foreslår også, at man begrænser altanernes tilladte dybde fra 130 til 90 centimeter ud mod gaden — og helt ned til 60 centimeter, hvis der skal bygges altaner ved over halvdelen af vinduerne på en given facade.

Ud mod gården skal den tilladte dybde reduceres med 20 centimeter, mens bredden skal tilpasses, så altanen kun dækker halvdelen af underboens vinduer.

Endelig lægges der op til, at man fremover kræver, at altaner får støbt betonbund og mere spinkle rækværk. Betonbund, fordi det passer godt til for eksempel mure af tegl — og spinkle rækværk fordi det visuelt gør altanerne lettere og mindre dominerende.

Da mange af de nye retningslinjer overlapper hinanden, er det svært at lave et samlet tal for, hvor mange lejlighder, der ikke længere vil kunne få altan, hvis reglerne vedtages. 

Overordnet kan man dog sige, at ældre ejendomme bliver ramt hårdest, især hvis de er bygget før 1856 og dermed ryger på den “sorte” altanliste — mens “kun” 10-15 procent af byens boliger fra 1960 og frem må vinke farvel til muligheden for et uderum.

Midt imellem ligger en meget stor gruppe bygninger opført fra 1856-1920. Hvor forvaltningen i dag vurderer, at op mod 60% af disse ville have mulighed for at få altan på facaden, vil tallet faldt til blot 5-15% med de nye regler.

Teknik- og Miljøudvalget skal på sit møde 14. september tage stilling til, om de nye retningslinjer skal godkendes og sendes i høring i to uger.

Man kan formentlig forvente svar fra den interessegruppe for altanvirksomheder under Dansk Byggeri der blev stiftet i august. Gruppen har Casper Knudsen fra Altan.dk som formand og erklærede ved stiftelsen at: "Det er afgørende, at politikerne ikke unødigt begrænser borgernes mulighed for at etablere altaner."  

Det forventes, at det endelige bud på nye regler kan blive fremlagt sidst på året.

I et skriftligt svar til Magasinet KBH oplyser Københavns Kommune, at det nye forslag forholder sig lidt anderledes til franske og spanske altaner — altså altaner enten helt uden eller med en ganske lille udkragning (maks. 30 cm) fra facaden. Kommunen skriver, at: 

"[Disse] påvirker sjældent dagslys og byliv på en negativ måde og vil oftest være uproblematiske mod gården. Mod gaden bør franske og spanske altaner som udgangspunkt følge de samme æstetiske retningslinjer som de øvrige altaner af hensyn til kulturarven, men de vil ofte være nemmere at indpasse med en god helhedsvirkning da de er mindre markante rent visuelt."

  

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling