Farvel til stenørken: Søren Kierkegaards Plads skal være grønt byrum

Trods den fantastiske placering mellem nyt og gammelt og lige ud til havnen, er det svært at finde grunde til at opholde sig her — medmindre det er højsommer og den lille stribe ved havnefronten lokker.

Den store plads er ikke ret grøn, den gennemskæres af Ringvej 2, og den opleves støjende og usammenhængende.

Dét skal der laves om på efter mange års tilløb.

For to år siden afsatte Københavns Kommune midler til en foranalyse af, hvordan pladsen bedre kan udnytte sin placering og blive et grønt og inviterende byrum.

Analysen er nu klar og giver et overordnet bud på, hvordan Søren Kierkegaards Plads endelig kan få en udformning, der matcher lokationen.

Ny vision for et samlet byrum

Analysen er udarbejdet af Gehl Architects og opridser nogle grundprincipper for en grønnere plads, som udnytter sammenhængen med Middelalderbyen og havnen — samtidig med at den dyrker sin egen, særegne karakter.

Først og fremmest skal den nuværende "stenørken" beriges med grønne områder og ægte opholdspladser. I dag er pladsen kun forsynet med 22 mindre træer i hjørnet mod Krigsmusseet, hvor ikke mange tager ophold.

Her skal der udvides med mere grønt og flere træer, som dog samtidig skal respektere de vigtige sigtelinjer til de historiske bygninger.

Nye stier skal opdele pladsen i mindre sektioner, hvor man i højere grad får lyst til sætte sig ned. Og de skal styrke de bevægelsesflow fra tilstødende byrum som allerede eksisterer i dag: Mellem havnefronten, Frederiksholms Kanal og den skjulte, men ganske eventyrlige Bibliotekshaven.

Pladsen skal med andre ord både gøres "hyggeligere", invitere folk væk fra vejen og mere tydeligt lede dem rundt til destinationerne, der omgiver pladsen.

Samtidig skal den dog holde fast i sin kapacitet, så den f.eks. kan fortsætte med også at være vært for større begivenheder.

Nærheden til de historiske bygninger skal udnyttes med små forpladser ved husene, der inviterer til ophold og giver mulighed for at nyde arkitekturen og som også kan bruges i forbindelse med arrangementer.

Støjen fra trafikken skal begrænses med grønne barrierer, og muligheden for at opholde sig ved vandet — som i dag måske er noget af det eneste ved pladsen, der faktisk fungerer — skal blive endnu bedre.

Inspiration fra filosoffen

Selvom pladsen er opkaldt efter filosoffen Søren Kierkegaard, levner den i dag mere plads til biltrafik end til eksistentielle overvejelser. Sidstnævnte har man langt bedre mulighed for rundt om hjørnet i Bibliotekshaven, hvor man også finder en statue af filosoffen.

Fremover skal den historiske person dog fylde mere, og Gehl foreslår, at Kierkegaards grundtanke om at vandre byen rundt og møde alle slags mennesker kan inspirere pladsens indretning.

Skal alt dette lykkes, kræver det sammenhæng på den i dag noget forvirrende og opdelte plads. Derfor foreslår tegnestuen et samlende "bygulv", der visuelt forbinder pladsen på tværs af trafikvejen. Et ensartet belægningsmønster — og en ny belysningsplan — skal styrke oplevelsen af én sammenhængende plads frem for to adskilte.

Gehl lægger op til, at hele pladsen får en samlet belægning. Det har den med sine mange brosten til dels allerede i dag, men på ganske store områder finder man også perlegrus og pletter med asfalt.

De eksisterende brosten kan genbruges i den nye belægning, siger Gehl.

Ringevejens opdelende karakter er det svært at komme helt udenom. Men som en del af oplægget skal der skabes en "styrket fodgængerovergang" over vejbanen, så de to sider af pladsen også rent funktionelt bliver bedre forbundet.

Og forvaltningen på Københavns Rådhus skriver i en kommentar til resultatet af analysen, at man foreslår, at hastigheden på vejen dæmpes, så byrummet bliver roligere. Dét vil dog kræve godkendelse hos Politiet — og kan blive mere end udfordret, hvis et lovforslag fra Transportministeriet vedtages. 

Små og store visioner

Siden pladsens indvielse tilbage i 1999 har det været småt med egentlige forbedringer, og udsigten til en grønnere og flottere Søren Kierkegaards Plads vil nok blive vel modtaget hos de fleste københavnere.

I 2022 stod blandt andre Realdania bag et byrumsforsøg, der i forbindelse med Tour De Frances Grand Départ i en periode omdannede pladsen til en grøn oase med blandt andet beplantning, midlertidige byrumsmøbler og food trucks.

Forsøget gav et ikke alt for dyrt indblik i, hvordan pladsen fremover kunne indrettes, og to år senere blev politikerne enige om at afsætte en million kroner til den nu præsenterede foranalyse af, hvordan man permanenent kan omskabe pladsen til et grønt byrum. Resultatet har tydeligt nogle af de samme opdelende, grønne elementer, som var en del af 2022-projektet.    

I en helt anden boldgade og prisklasse foreslog arkitekterne fra Urban Power i 2021 at dække ringvej 2 helt ind i et grønt bakkelandskab, der radikalt ville ændre pladsens udtryk.

Og arkitekten bag Blox — hollandske OMA — foreslog faktisk nogle år tidligere selv at begrønne Søren Kierkegaards Plads i forbindelse med byggeriet af det omstridte hus. Men den idé døde en stille død, da den strandede i en tilsyneladende forvirring mellem tidligere overborgmester Frank Jensen og den daværende kulturminister Mette Bock.

Hvad koster forvandlingen?

Men her 10 år senere er der altså nu ved at ske noget igen.

Og man kan konkludere, at foranalysens resultat nok lander et sted midt imellem det økonomisk farbare og det mere højtflyvende, visionære.

Foranalysen estimerer, at den nye Søren Kirkegaards Plads kan anlægges for forholdsvis beskedne 63,5 millioner kroner — med årlige driftsomkostninger på 3-6 millioner kr.

Det svarer omtrent til, hvad det tilbage i 2010 kostede at anlægge parken Superkilen på Nørrebro — et projekt der delvist var finansieret af Realdania.

Til sammenligning står den igangværende renovering af naboen Langebro lige nu til at løbe op i 700 millioner kroner, før den er afsluttet i 2029. Og Københavns Kommune afsatte i marts 125 mio. kroner årligt i de kommende 20 år til byggeri af metroens M5. 

For 63,5 mio. kroner får man ikke en grøn overdækning af indkørselsvejen eller andre helt store armbevægelser. Til gengæld får man en nok mere realistisk chance for at se planen blive gennemført med forholdsvis store forbedringer — uden at kommunekassen bløder.

Andre projekter i Indre By ligger dog p.t. i dvale og venter på finansiering fra kommunen. Det gælder ikke mindst de mange nye byrum i Middelalderbyen, som allerede er forberedt med nedlæggelse af hundreder af P-pladser, men som endnu ikke er tildelt så meget som en krone til at blive realiseret.

Søren Kierkegaards Plads kan dog måske få et lille forspring, da Realdania er ejer af naboen Blox og altså tidligere har været involveret i tankerne om at forskønne pladsen. Foreningen — der i praksis er en fond — har en egenkapital på små 30 mia. kroner og har som formål at støtte projekter, der "skaber livskvalitet gennem det byggede miljø".

Før planerne kan fortsætte mod realisering med en mere detaljeret arkitektkonkurrence, skal politikerne i denne måned beslutte, om de kan blive enige om en såkaldt "hensigtserklæring" om at gå videre med projektet. Herefter vil embedsværket i Københavns Kommune kunne gå i dialog med Kulturministeriet.

Pladsen ejes i dag af henholdsvis Slots- og Ejendomsstyrelsen, under netop Kulturministeriet, og Det Kongelige Bibliotek, som altså også har noget at skulle have sagt i forhold til finansiering og udformning.