pixel

Nyt byggeri i Nordhavn fuldender U-form om kanal

Med opførelsen af nye lejligheder kan Århusgade­kvarteret i Nordhavn snart kaldes en færdig bydel.

nordhavn, helsinkigade, henning larsen

Århusgadekvarteret var det første kvarter i Nordhavn, der blev udviklet.

Og med opførelsen af et stort, nyt boligbyggeri ved Helsinkigade er de sidste brikker nu meget tæt på at være blevet lagt her i den inderste del af byens nyeste postnummer.

Inden byggestart var grunden en af de sidste ledige på Helsinkigade — og når byggeriet står klar, vil det afslutte den U-formede række af karréer, som omslutter kanalen rundt om den nye boligø Kronløbsøen, der dermed vil være helt indrammet af byggeri.

Samtidig er byggeriet et skridt i retning mod at få af afsluttet område, der en dag skal blive til kvarterets samlingspunkt: Nordhavn Plads.

Smutvej gennem gården

Den nye boligbyggeri får plads til 115 lejligheder, fælleslokaler, erhvervslokaler i stuen og et overdækket orangeri.

Byggeriet bliver opført som en karréstruktur overskåret på midten. Gennem byggeriet vil der på den måde opstå en passage der knytter et kommende byrum ved vandet til de indre dele af Århusgadekvarteret.

Dermed bliver den delvist åbne gård integreret i den omkringliggende by — og der skabes endnu en strædelignende forbindelse i kvarteret, der i forvejen har et langt mere varieret og afvekslende gadeforløb end hvad der typisk ses i Københavns nyudviklede kvarterer.

Arkitekturen byder ikke på de helt store nyskabelser men læner sig solidt op ad velafprøvede idéer i Nordhavn med en brunsort metalfacade, varierende taghøjder og enkelte træelementer for at skabe lidt materialevariation på husets ansigt udadtil.

Øverst vil små rækkehus-lignende bebyggelser give byggeriet et twist, der adskiller det lidt fra gængse boligbyggerier af nyere dato.

Et par af de nye lejligheder får direkte udsyn til kanalen mod øst, mens andre må tage sig til takke med lidt aftensol på altanerne mod vest.

Huset konstrueres med et mål om at have det lavest muligt CO2-aftryk. Det betyder blandt andet, at den bærende konstruktion bliver i massivt limtræ, at flere byggematerialer er genbrug, og at energiforsyningen baseres på jordvarme.

3. sidste nybyggeri

Som nævnt bliver boligbyggeriet på Helsinkigade et af de sidste byggerier, der er plads til i Århusgadekvarteret. Mere præcist det tredjesidste.

For rundt om hjørnet er der stadig planer om at opføre to nye erhversbyggeri ved den kommende Nordhavn Plads.

Her finder man i dag et Meny-supermarket, PFA Pensions gamle hovedkontor — der stod her længe før den nye udvikling kom til — og ikke mindst nedgangen til Nordhavn metrostation.

Pladsen fremstår stadig rodet og ufærdig, selvom det længe har været planen at indrette den som kvarterets indbydende centrum lige her ved metrostationen.

Det nye boligbyggeri på Helsinkigade vil stå færdigt mod midten af 2026.

Bygherre på projektet er ejendomsudvikleren NREP, der blandt andet har Novo Nordisk i ejerkredsen.

Det er arkitekterne hos Henning Larsen, der har stået for det kreative — og parterne vil ifølge dem selv opføre det mest klimavenlige etagebyggeri i Danmark til dato med en CO2-udledning på fem kg pr. år, hvilket er omkring halvdelen af gennemsnittet for nybyggeri.     

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordhavn
Kan et fiskemarked være med til at give Nordhavn lidt tiltrængt identitet og en stærkere kobling til det vand, der omgiver byens nye boligområde?
læservision
Nordhavn
Nordhavn skal have et nyt vartegn. En gigantisk figur i træ af en trind Bademester, der kan skubbes i vandet ved en fælles indsats.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling