pixel

Nyt gågade­kvarter ved Laksegade nærmere realisering

Designerbutikker, almene boliger og to nye P-kældre får central beliggenhed

Laksegade København projekt

I et glemt hjørne af Middelalderbyen ligger en samling af hovedstadens mest maleriske stræder. Her er brosten, klassiske facader og sågar to gangbroer svævende over byrummet — i bedste Sukkenes Bro stil.

Men der er ikke ret meget gadeliv, for der er ikke så meget at komme efter — her omme bag stormagasinet Magasin.

Det skyldes ikke mindst, at næsten hele området indtil for nylig var ejet af Danske Bank, der lagde beslag på ikke mindre end 14 bygninger til deres Holmens Kanal hovedsæde.

I 2016 solgte Danmarks største bank imidlertid området fra som led i deres plan om at flytte hovedsædet til Postgrunden. Det skulle oprindeligt være sket i 2021, men er nu i stedet planlagt til 2023.

Tilbage i december 2017 kunne vi så berette, at de nye ejere af bygningerne — det britiske investeringsselskab Standard Life Aberdeen — havde udviklet en plan for, hvad der nu skulle ske med området. 

Og de planer er der nu ved at komme mere detaljeret skik på.

Designkoncept

Fremtidens Laksegadekvarter vil byde på butikker i stueetagen med en blanding af erhverv og boliger ovenpå.

Mange af bygningerne er fredede eller bevaringsværdige, så der skal tages hensyn til det eksisterende. Men flere stuetager vil blive åbnet op med større vinduespartier og flere indgange, så der er bedre kontakt mellem bygninger og mennesker på gaden.

Inde i butikkerne vil udviklerne forsøge et koncept, de kalder 'Nordic Designer's Village' — overvejende butikker med designorienterede varer, der også skal tiltrække turister. Tanken er, at man med et skarpt koncept kan skille sig ud fra mainstream-handelen på Strøget og inde hos naboen Magasin.

På hjørnet af Bremerholm og Laksegade er en stor dagligvarebutik dog på skitseblokken.

Ovenpå alle butikkerne skal flere af Den Danske Banks kontorer i de gamle bygninger laves om til boliger — og der er krav om, at 25% af den nye boligmasse skal være almene boliger, altså boliger med omkostningsbestemt husleje.

To nye bygninger

Det er dog ikke hele området der er fyldt op med klassiske københavnerejendomme. Ud mod Bremerholm står tre monotone 60'er byggerier med lukkede facader, der gør gåturen forbi dem en hel del tristere end den kunne have været.

Og inde på hjørnet af Asylgade og Vingårdstræde hersker et P-hus fra 1969, der rent æstetisk ej heller bidrager meget til gaderne omkring det.

Begge disse forhold vil der blive ændret på.

P-huset i Asylgade bliver revet helt ned, og P-pladserne bliver i stedet placeret i et underjordisk P-anlæg, hvor huset før stod. Det giver plads til et nyt butiks- og boligbyggeri ovenpå — som passer bedre ind i formsproget fra omkring år 1800, hvor de fleste bygninger er fra. En del af de nye almene boliger placeres i denne bygning.

Mod Bremerholm er kun ét af de ensformige 60'er byggerier omfattet af de nye planer. Men det er til gengæld et vigtigt ét, da det på sin ene side har en lille blindtarm med det prosaiske navn 'Banktorvet'. 

Det lille torv ligger i dag helt øde hen, da det kun har én åbning — mod Bremerholm — og ingen af de omkringliggende bygninger har indgang fra det. Banktorvet er med andre ord i dag en lidt dyster mikroverden man ikke kan komme videre fra, og man kan måske forvente en omdåb efter endt transformation.

Ved en gennemgribende ombygning af det 60'er byggeri, der danner et af torvets langsider, vil man få lukket husets facader op mod gaden og skabe nye indgange fra torvet. Håbet er, at det vil skabe mere liv. I forhold til et tidligere udkast til planen skabes der dog ikke længere en ny passage fra Banktorvet til Laksegade bag om byggeriet. Torvet forbliver altså en blindtarm.

Også under dette byggeri vil der blive bygget et nyt, underjordisk P-anlæg.

Lokale bekymringer

Projektets offentlige høring er netop afsluttet her i juni, og der er næsten udelukkende kommet indsigelser fra de beboere, der allerede bor i det lille område — særligt i andelsboligforeninger.

Flere undrer sig over, at der skal endnu flere butikker til Københavns centrum — og særligt ønsker man ikke tilstande som på Strøget få meter væk. 

"Strøget lider i disse dage en trist død, begravet i en evig stank af pis og skrald," skriver to beboere til Københavns Kommune.

Frygten for støj er også et punkt, som går igen i beboernes kommentarer.

Én hæfter sig ved, at internet-handel så småt er ved at tage livet af butikkerne på Strøget og Købmagergade. Så han forventer tomme lejemål i området — efterfulgt af, at de tomme butikker vil have lov til at omdanne sig selv til caféer. Og det vil skabe larm, skriver beboeren.  

Byggeriet vil tage 3-5 år, og bortset fra udsigten til at bebo en byggeplads, er flere bekymrede for den trafik i området, som arbejdet vil føre med sig.

Det meste af området lå i fordums tid under vand og er derfor bygget på pæle, længe inden der var noget der hed lastbiler. Den massive biltrafik på begge sider af arealet — på Holmens Kanal og på Bremerholm — har allerede forårsaget sætningsskader på flere af de gamle huse. Og beboerne i området er bange for, hvad der vil ske, når de tunge maskiner rykker ind lige uden for gadedøren.

Kommunen skal nu bearbejde høringssvarene og vurdere, om de evt. skal resultere i ændringer i projektet.   

 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling