Old School: Nørreport og Nørre Voldgade
Port blev til station — og en boulevard forsvandt
OLD SCHOOL
Historien om Nørreport er en del af Magasinet KBHs Old School-serie der besøger København, som den var før, er i dag — og nogen gange også hvordan den måske bliver i fremtiden.
Serien kørte oprindeligt 2006-2008 i den trykte udgave af Magasinet KBH. Vi digitaliserer serien løbende, samtidig med at vi opdaterer den.
En indgang til byens hjerte har den altid været. Men indtil for få år siden lå den trist og isoleret midt imellem to trafikerede vejbaner. Engang var den ganske bogstaveligt en port, men i dag kender vi den som en togstation.
Porten til byen har oplevet mange inkarnationer igennem århundrederne, men den seneste – det nye stationsområde omkring Nørreport – er i de flestes øjne blevet en succes. Men er alt nu blevet godt?
Resten af Nørre Voldgade var engang på vej til at blive en pariser-boulevard, men det meste af den henslæber per 2018 en tilværelse som parkeringsplads tilsat lidt sporadisk beplantning og hundetoilet.
Tag med på en tur gennem mere end 800 års Nørreport og Nørre Voldgade.
1100-tallet
Hovedudfaldsvejen fra det gamle København går ad Nørregade gennem en port i byens voldanlæg og videre ud over markerne mod vest til Heden og Roskilde. Porten hedder Nørreport og er både Københavns mest betydningsfulde port, og kongens foretrukne vej ind og ud af byen.
1650
Nørreports placering har skiftet gennem tiderne alt efter voldenes placering. De ældste ’Nørreporte’ lå ud for Nørregade, men i 1650erne bliver Nørreport, som led i Christian IVs stort anlagte plan om et nyt København, flyttet til pladsen ud for Frederiksborggade
1807
Krigsførelse er blevet mere avanceret, og byens indre volde er ikke længere tilstrækkelige til at holde angribende fjender ude. Under englændernes bombardement flyver raketterne helt ude fra Søndermarken og ind over hovedstadens forældede volde. Krigsministeriet udarbejder planer for en sløjfning af voldene, men de kommer til at stå mange år endnu.
1844
Nørrevold tjener nu andre formål. I 1844 får brygger J. C. Jacobsen tilladelse til at bruge en af de gamle udfaldsporte i volden ud for Teglgårdsstræde som lagerkælder, og snart lancerer han øl fra ’Hr. Brygger Jacobsens Kælder under Volden’.
1850
Industrialisme og politisk liberalisme varsler nye tider for fæstningsbyen København. Den eksplosive udvikling medfører, at de gamle byporte åbnes op for nattetrafik, skildvagterne fjernes og de forhadte bompenge og toldeftersynet, ’posekiggeriet’, forsvinder.
1856
Bygningen 'Nørreport' bliver nu helt fjernet og efterlader et hul i den gamle vold. Færdslen ad Frederiksborggade ud til Peblingebroen, den senere Dronning Louises Bro, bliver åbnet. Året efter begynder nedrivningen af Amagerport og Vesterport. Tanken om København som en fæstning er dermed væk og borte.
1871
Nu fjernes hele jordvolden omkring København, og byen får pludselig en masse ny plads. Israels Plads kommer til i 1870'erne. Ørstedparken, hvis areal tidligere var en del af voldanlægget, er færdiganlagt i 1874. Nørre Voldgade løber nu ikke længere langs en høj vold.
1904
Oprindeligt var det intentionen, at Nørre Voldgade nu skulle blive til en mondæn boulevardgade i pariserstil. Og i 1890'erne er de anlagte træer endelig ved at vokse sig op i boulevard-klassen. Men i 1904 vedtager Rigsdagen et forslag til en ny Boulevardbane, og i 1914 bliver strækningen langs det gamle voldanlæg gravet op, så der kan anlægges en underjordisk jernbane. Den løber stadig i dag — som S-tog.
På Nørre Voldgade kan man i dag stadig se resterne af de gamle boulevarddrømme i midterrabatten. Beplantningen er i dag dog en del mere sporadisk og en del mindre grandios.
1918
Det tager fire år at anlægge Boulevardbanen fra Jarmers Plads til Østerport Station, og 1. juli 1918 bliver Danmarks første underjordiske station, Nørreport, indviet. Over jorden består den af to runde nedstignings-pavillioner, ’suppeterrinerne’.
1930
I løbet af 1930erne bliver Boulevardbanen omdannet til elektrisk drift. Allerede tre år efter at det første elektriske S-tog er kørt igennem tunnelen ved Nørreport, er trafikken steget fra otte millioner rejser om året til det tredobbelte.
2007
Nørreport er landets mest benyttede station og den foreløbigt eneste med både metro, S-tog og fjerntog. Københavns mest centrale station er desværre også kendt for sin notorisk dårlige luftkvalitet, for at være ualmindelig grim og slidt — og for kaotiske trafikforhold over jorden for både gående, cyklister og bilister. Flere grupper arbejder for en total ombygning af hele området.
2018
I 2009 fremlægges vinderplanerne for det nye Nørreport, og seks år senere genåbner området i helt nye klæder. Biltrafikken løber nu kun på den ene side af stationen, så togpassagerer kan gå fra stationen og ind på byens gågader uden at skulle krydse vejbaner.
Men på den anden side — særligt ved Frederiksborggade og omkring nedgangen til metro-stationen, der er isoleret mellem to vejbaner — oplever mange fortsat trafikale problemer med flaskehalse og for smalle fortove.
Inde på selve stationsområdet er næsten alt over jorden nyt, men én ting har fået lov at blive: Det elskede stationsskilt bøjet i rød neon. I juli 2018 fejrer Nørreport Station 100-års jubilæum.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer