Her er Hovedstadens stemmeslugere

Top-10: Fintællingen af de personlige stemmer til kommunalvalget 2017 fortæller hvilke af byens politikere, københavnerne har mest fidus til.

frank jensen på cykel

Da det kom til stykket, var der Frank Jensen og så alle de andre.

For traditionen tro blev popularitetskonkurrencen vundet suverænt af den siddende overborgmester, som 30.637 københavnere satte deres kryds ud for.

Det er en fremgang på et par tusind fra kommunalvalget 2013, men dog stadig et stykke fra hans 35.864 i 2009 – og under halvdelen af, hvad forgængeren Ritt Bjerregaard kunne hente.

Baseret på de personlige stemmer, er her den komplette top-10 over de populæreste politikere i Københavns Kommune (stemmetal 2013 i parentes):

  1. 1. Frank Jensen (A): 30.637 (28.625)
  2. 2. Ninna Hedeager Olsen (Ø): 5.719 (713)
  3. 3. Sisse Marie Welling (F): 5.254 (1.383)
  4. 4. Niko Grünfeld (Å): 4.005 (ny)
  5. 5. Mia Nyegaard (B): 3.844 (698)
  6. 6. Carl Christian Ebbesen (O): 3.600 (4.611)
  7. 7. Alex Vanopslagh (I): 3.563 (ny)
  8. 8. Jakob Næsager (C): 2.814 (819)
  9. 9. Cecilia Lonning-Skovgaard (V): 2.592 (963)
  10. 10. Marcus Vesterager (A): 2.523 (ny)

Dermed satte de ni store partiers spidskandidater sig planmæssigt på top-9.

Ingen af de små lokallister klarede at komme i Borgerrepræsentationen. Den største individuelle stemmesluger blandt dem blev med 332 personlige stemmer Klaus Trier Tuxen fra Hampepartiet – ligesom i 2013, hvor han dog fik hele 549.

Flest græsrodskrydser i alt fik Feministisk Initiativ, nemlig 2.060.

Hvis top-10'en udvides til hele Hovedstaden, hvor Frederiksberg og Gentofte traditionelt tælles med, kan kun to yderligere politikere klemme sig med. De to kommuners konservative borgmestre rykker til gengæld lige ind i top-3: Gentoftes Hans Toft hev 14.926 krydser (12.618) og Frederiksbergs Jørgen Glenthøj 6.124 (7.938).

Også Tårnbys nye socialdemokratiske borgmester Allan Andersen kan klemme sig ind på den udvidede københavner top-10 med 3.821 stemmer (258).

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • København
København skal have ny teknik- og miljøborgmester efter kommunalvalget, så vi spurgte favoritterne til posten, hvad de vil med byen.
  • Byens Liv
  • København
Med tæt på en million ture i 2016 begynder den hårdt udskældte og næsten aflivede bycykel at ligne en succes.

relaterede
visioner

seneste
byens liv

  • Byens Liv
  • Indre By
Byens butikker vil skrue op for lysudsmykningen af bygninger og torve i den mørke tid, men kommunen siger nej til at splejse.
close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.