pixel

Politisk interesse for at hjælpe ny 'Parken' til verden

I 2060 skal Københavns Kommune købe Parken tilbage, og det skræmmer investorer fra at modernisere stadion — Politisk er der dog nu interesse for sagen.

parken, øster alle, sommer

I næsten fem år har DBU ønsket at udvide og forbedre Parken — men det har ikke været så lige til.

Ambitionerne er for nylig ikke mindst blevet forplumret af den såkaldte 'hjemfaldspligt' for Parken.

Men politisk interesse for sagen kan nu måske hjælpe et nyt nationalstadion lidt nærmere en fødsel.

Skal tilbage til kommunen 

Hjemfaldspligten — som også bare kunne kaldes en tilbagekøbsret — indebærer at de nuværende ejere af Parken, Parken Sport & Entertainment (PSE), godt nok ejer stadionet, men at ejerskabet er tidsbegrænset til 2060.

Til den tid har kommunen ret til at købe Parken tilbage — uanset om ejeren på det tidspunkt ønsker at sælge eller ej — og denne kommunale klausul har givet problemer med at skabe en god case for private investorer.

Københavns Kommune ejede Parken frem til 1990, hvor den store ombygning med de kontortårne, vi kender i dag, gik i gang. Den blev solgt til en fordelagtig pris mod at kommunen altså har ret til at købe grund og ejendom tilbage i fremtiden.

Ifølge Berlingske ville tilbagekøbsprisen lyde på omkring én milliard kroner — betydeligt mindre end de adskillige milliarder det formentlig vil koste at nedrive og bygge et nyt Parken.

I et notat fra Københavns Kommune hedder det dog, at "ejendommene [i 2060] falder tilbage til Københavns Kommune uden vederlag" — altså helt uden at investorerne ville få en krone for deres aktiv.

Og på dén baggrund mener DBUs investor-partnere ikke, at det giver mening at bruge milliarder på at købe og ombygge det utidssvarende nationalstadion for siden at sælge det tilbage til kommunen til en lavere pris, eller ingenting, om 36 år.

Venstrepolitiker: "Ikke optimalt"

Men på rådhuset har Louise Theilade Thomsen fra Venstre vist interesse for, om Københavns Kommunes tilbagekøbsret for Parken kan forlænges yderligere end til år 2060 for på den måde at gøre det mere attraktivt at investere i den længe efterspurgte udvidelse.

Theilade har stillet en række spørgsmål til embedsværket på rådhuset, og Magasinet KBH gav hende et kald for at høre nærmere om hendes drømme om Parkens fremtid:

»Jeg ved i hvert fald, hvad jeg ikke drømmer om, og det er et kommunalt ejet Parken. For det er ikke optimalt, hvis kommunen skal ende med både udviklingsplanen og regningen. Det har jeg ikke noget ønske om,« siger hun og fortsætter:

»Min drøm ville helt klart være investorer, der kan investere i, og modernisere, Parken, og jeg kan forstå, det er vanskeligt at finde med denne tilbagekøbsret. Og så ender vi i situationer, som den vi står i nu,« siger hun.

Håb om 100 års forlængelse

Fra Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus lyder det, at ejeren af en ejendom med tilbagekøbsret normalt kan bestille et tilbud om udskydelse eller et regulært frikøb — altså at man betaler for, at hjemfaldspligten krølles sammen og ryger i skraldespanden.

Prisen for frikøb stiger frem mod tilbagekøbsåret for til sidst at svare til markedsværdien i tilbagekøbsåret.

Med andre ord: Parkens ejere ville i 2060 godt kunne bede kommunen om at få lov til at frikøbe Parken, men de ville skulle betale hvad der på det tidspunkt var markedsprisen for en ejendom, de selv havde bekostet at opføre. 

Og dén detalje gør regnestykket for en investor problematisk.  

Louise Theilade og Venstres idé var at løse problemet med en meget længere tidshorisont, så et frikøb kunne undgås for investor:

»Vores tanke var, om det ville være muligt at forlænge tilbagekøbsretten med rigtig mange år — f.eks. 100 år — så Parkens ejere ikke behøvede være bange for at miste investorer. Men det kan man ikke,« siger hun.

Idéen med hjemfaldspligten er at sikre, at en privat part kan bygge sig et hus (eller et stadion), uden grunden nødvendigvis skal koste en formue.

Kommunen kan altså sælge en af sine grunde under markedspris, mod at kommunen har ret til at købe det hele tilbage engang i fremtiden — altså en form for lang lejeaftale. Og dét er ikke noget, der bare kan laves om på — heller ikke hvis det drejer sig om landets nationalstadion.

Købe sig fri nu?

Ejerne af Parken kunne dog også vælge allerede nu at købe sig fri af kommunens hjemfaldspligt. Men i så fald vil der skulle indhentes en ejendomsmæglervurdering af Parkens værdi, før der kan laves et frikøbstilbud.

Og da PSE endnu ikke har anmodet om en mæglervurdering, lyder det fra forvaltningen, at det hverken er muligt at oplyse omkostningerne til et frikøb — eller vurdere Parkens officielle markedsværdi.

Uanset beløbet vil et frikøb nu og her dog lægge et meget stort antal kroner til den totalregning, som en investor i et nyt Parken vil skulle betale for om nogle år at stå med et færdigt stadion til sport, koncerter og andre arrangementer. Og derfor vil et krav om et frikøb markant ændre business-casen i forhold til en eklatant udskydelse af hjemfaldspligten.  

Politisk er der dog altså nu interesse for at finde en løsning. Louise Theilade Thomsen håber i hvert fald stadig på, at bolden kan ende i målet og holder døren åben: 

»Jeg ved ikke præcis, hvor de andre partier ligger — bolden ligger hos Parken. Vi må se, om de finder en løsning, og vi er altid klar til at gå i dialog,« slutter hun.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

Skal Parken have plads til 50.000 tilskuere? Og hvad skal der ske på Skøjtehalsgrunden lige ved siden af? Får København en indendørs atletikhal? Og er der overhovedet plads til det hele?

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling