pixel

Københavns Idrætsby

Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

KBH idrætsby

STEM

Denne vision har modtaget 94 % positive stemmer
Stemmer i alt 64

Valby Idrætspark er med sine 50 hektar blandt Nordens største idrætsområder. Hver dag bruges faciliteterne af 5-7.000 københavnere, der kommer i de ca. 45 foreninger og klubber. Midt i det hele ligger Valby Stadion, der siden 1965 har været hjemmebane for arbejderklubben BK Frem.

Allerede nu er mange af foreningerne og klubberne i området stærkt udfordret af for lav kapacitet og utidssvarende faciliteter. Der er derfor brug for en langsigtet plan, som kan udvikle Valby Idrætspark til 'Københavns Idrætsby'.

I de næste ca. 10 år forventes antallet af københavnere at stige med ca. 100.000. Knap 11.000 af de nye borgere forventes at skulle bo i eller tæt på Valby på bl.a. Grønttorvet, i Carlsberg byen, på Vesterbro og i Kongens Enghave. Og det er vigtigt, at idrætten er tæt på borgerne.

Kærlig hånd ikke nok

Visionen for Københavns Idrætsby er at skabe et samlingspunkt for både bredde- og eliteidræt, erhverv og bykultur — et sammenhængende område, der kan være et flagskib for den københavnske idrætsscene.

Idrætsbyen skal udvikles med et nyt Valby Stadion som omdrejningspunkt. Vi står i dag med et slidt stadion, som reelt ikke kan bruges til store sportsbegivenheder, og som ikke kan nøjes med en kærlig hånd. Der er helt centralt, at der bygges et nyt moderne stadion til 8-10.000 tilskuere.

Stadion skal være hjemmebane for Frem og andre københavner-klubber. Den ånd vi har i dag skal fortsætte, selvom området forandres. Men vi drømmer også om en idrætsby, som kan være med, når vi skal bruge stor kapacitet. 

Vi drømmer om en Københavns Idrætsby, der både er til foreningslivet og som kan huse de helt store kampe — måske som hjemmebane for kvindelandsholdet. Også herrelandsholdet bør have et sted tæt på Parken til at træne op til de helt store kampe.

Kort
Københavns Idrætsby

Klubber og foreninger

Vi har brug for en idrætsby der kan samle det hele. Vi mangler fælles klubfaciliteter til FC Culpa, Copenhagen Tomahawks, Boldklubben Frederiksholm Sydhavnen, Boldklubben Frem, Politiets Idrætsforening, FC Udfordringen og DBU København, samt en række mindre foreninger og klubber.

Idrætsbyen skal binde den kommende Valby Strand sammen med de sportslige aktiviteter og blive et rekreativt mekka i et kæmpe grønt område — samtidig med at der bliver plads til studieboliger, hoteller, restauranter og uddannelsesinstitutioner. 

Området huser allerede Københavns Idrætsefterskole, og som en del af visionen er der også plads til Falkonergårdens Gymnasium og HF, der har 30 års erfaring med at sikre sammenhæng mellem eliteidræt og gymnasieuddannelser — og som har udtrykt interesse for projektet og rådgiver om, hvilke krav gymnasiedelen indebærer.

Renovering af Valby Hallen er også en vigtig del. I dag er hallen meget dårligt udnyttet, med et gulv der er så gammelt, at mange klubber er på vej ud, fordi de ikke kan bruge hallen — og en tribune, der ikke kan køres helt ud. Vi skal i hallen have skabt de rette faciliteter for elitehåndbold med bla. Ajax København.

Samtidig skal området skabe sammenhænge og nye byrum. Det er vigtigt, at trafikken bevæger sig udenom parken, så der inde i området kan anlægges byrum og aktivitetsstier til glæde for både brugere og besøgende. Området skal ikke være lukket inde som en sportsplads med hegn om men være en park, man kan bevæge sig ind og ud af. København Idrætsby skal være københavnernes idrætsby.

Vi håber, at Københavns Kommune vil tænke den ind i den nye kommuneplan, som skal vedtages i december.

Københavns Idrætsby

  • Hjemmebane for BK Frem og en lang række lokale klubber.
  • Hjemmebane for herre- og damelandshold for træningskampe.
  • Træningsfacilitet for internationale klubber, der spiller mod københavnerhold.
  • Koncerter med og uden overdækning.
  • Erhvervsvirksomheder får lokaler i stadionbygningerne.
  • Studieboliger, hotel og restaurant.
  • Daginstitutioner, fritidsklubber, ungdomsuddannelser og ældreforeninger får lokaler. Musikøvelokaler og andre kultur- og fritidstilbud kan også tænkes ind.  

Mest læste

Gode visioner
Er du registreret bruger på Magasinet KBH kan du sætte dit præg på København. Stem visioner op og ned … eller vis din egen frem
Ikon læs mere

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

relaterede
artikler

seneste
visioner

Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling