Postbyens næste byggeri på vej

Men det er ikke det eneste, der er under opsejling i det lille, men høje kvarter lige ved Hovedbanegården.

I grundens sydligste spids — mellem banelegemet og Rigsarkivet — er der nemlig planer om at opføre flere boliger.

I yderligere to tårne — og i en randbebyggelse bag dem — vil der om få år være studieboliger, private udlejningsboliger, almene boliger og erhverv at finde her.

Almene boliger i 12 etager

Randbebyggelsen skal huse 91 almene familieboliger for boligselskabet fsb — fordelt på mellem ét og fire værelser i størrelser fra 50til 108 m².

Bygningen opføres med en facade af tegl med murstensdetaljer og glaspartier som skal fortsætte de lidt kantede og mørkerøde linjer fra kontorbebyggelsen på nabogrunden langs Carsten Niebuhrs Gade, hvor Danske Bank inden længe flytter ind.

Planen er, at projektet skal have en "direkte relation til et klassisk københavnsk gadeforløb", og de røde toner fra naboen føres ind alle steder i det almene byggeri.

Både dør- og vindueskarme vil f.eks. have mørkgyldne eller rødlige nuancer. Det samme gælder altanerne og beklædningen på den tilbagetrukne penthouseetage, som beboerne øverst i det 12 etager høje hus får glæde af. Og så vil hele facaden være beklædt med røde teglsten.   

Alle boliger har enten adgang til små altaner eller direkte udgang til et friareal i form af egen lille terrasse. 

Får man fingre i en bolig på 85 m² her, skal man forvente at lægge 9.690 kroner om måneden.

I stueetagerne kan der både blive plads til butik og restaturanter — og imellem randhuset og de to cirkelrunde tårne vil der opstå et nyt byrum med stier, cykelparkering og nyplantede træer.

Mens tegnestuerne Lundgaard & Tranberg og Arkitema har stået for størstedelen af Postbyen, er det tegnestuen Mangor & Nagel, nu en del af AART, der står bag den kommende røde randhus, der forventes klar til indflytning i 2028.

Binder bus, tog og havn sammen

Når hele Postbyen står færdig, skal kvarteret binde både eksisterende og endnu u-opførte dele af byen sammen.

To gader giver i dag adgang til Bernstorffsgade fra kvarteret omkring Glyptoteket og Politigården: Stoltenbergsgade og Hambrosgade.

De to akser fortsættes henover Bernstorffsgade og ind mellem Danske Banks nye hovedsæde som brede trapper — for til sidst at ende i et højtliggende byrum omkring de høje tårne. Dette bliver Postbyens centrale plads, hvorfra man vil have udsigt over baneterrænet mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro.

En ny promenade langs skinnerne vil forbinde Hovedbanegården og Tietgensbroen med Carsten Niebuhrs Gade og havnefronten ved Kalvebod Brygge.

Man kan således i fremtiden gå gennem Postbyen, og forbi de almene boliger, hvis man vil bevæge sig mellem Hovedbanegården og byens kommende busterminal ved Dybbølsbro.