pixel

Prunkløs promenade

Havnegade er klar til at udfordre byens foretrukne havne-hangouts.

kbh magasin

Fakta

Promenade i Havnegade

Et byrum langs kajkanten, med mulighed for aktivitet og afslapning.

Pris: 25,5 mio. kroner

Konkurrencen er hård, for Nyhavn og Islands Brygge har sat sig tungt på københavnernes gunst, når der skal slikkes sol ved byens havnekant. Men midt i mellem de to stykker fluepapir melder Havnegade sig nu ind i kampen.

Det tidligere så anonyme stykke vej fra Knippelsbro til Nyhavn er blevet omlagt til en bred havnepromenade, der måske stadig ikke umiddelbart gør så meget væsen af sig, men som ved nærmere eftersyn er blevet optimeret til aktivitet og afslapning langs kajen.

havnegade_promenade_9.jpghavnegade_promenade_2.jpg

Fem mindre områder har delt de knap 500 meter fra Nationalbanken til den gamle flyvebådsterminal imellem sig – bag den aflange art deco-bygning venter selve Nyhavns-hjørnet på Inderhavnsbroen over til Christianshavn og Holmen.

De fem områder er adskilt af små torvepladser med granitmønstre og har fået hver deres salgspunkt, altså ud over selve promeneringen, i god afstand fra biltrafikken. Den er i øvrigt blevet ensrettet for også at give bedre plads til den cykelsti, der løber langs med hele havnepromenaden.

havnegade_promenade_3.jpghavnegade_promenade_5.jpg

Tættest på Knippelsbro er rejst en havnehal, hvilket viser sig at dække over otte hvide søjler, som der kan spændes overdækning hen over til brug som scene eller boder. Her er også anlagt en lille bådebro.

Ned af promenaden, der lyser op med små spots ved aftentide, følger så boldbur, trampolin-landskab, nyplantede bede og træer, foruden selvfølgelig mængder af sidemuligheder i form af både bybænke, picnic-bænke og et decideret bænkelandskab.

havnegade_promenade_8.jpghavnegade_promenade_4.jpg

Mens Nyhavn har de byromantiske omgivelser og fadbamserne, og Bryggen har græsplænen og havnebadet, beholder Havnegade sit es i ærmet lidt endnu. Først når den længe ventede sommer er ved at gå på hæld igen, kommer Københavns Fiskemarked flydende og lægger til tæt ved havnehallen.

Starten af solsæsonen behøver dog ikke af den grund blive uden det for københavnere så nødvendige hænge ud-konsum. For i Havnegade bor heldigvis isbaren Isobar, ligesom der er mulighed for blandt andet dinner-cruse med restaurantskibet Saga Queen og indtil flere slags casual dining i Custom House, som flyvebådsterminalen hedder nu til dags.

havnegade_promenade_7.jpghavnegade_promenade_1.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

Det pulserende liv i Danmarks mest besøgte havnekvarter skal have mere plads. En længere promenade, en ny kulturmole og en havnepark er visionerne for det nye Nyhavn.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling