Udviklingen af Refshaleøen går ind i ny fase

Siden er den kunstige halvø langsomt omdannet til hele Københavns kreative vildnis, hvor gæster har boltret sig på alt fra Michelin-restaurant til klatrehal og metal-festival.

Men går det som By og Havn og Refshaleøens Ejendomsselskab, der tilsammen ejer godt 75 procent af halvøen, gerne ser det, skal hele herligheden over de næste mange år udvikles til et ægte københavnsk bykvarter — præcis som man for tiden er i gang med på de nordlige naboer Nordhavn og Lynetteholm.

600.000 kroner til gode idéer

Før man kommer så langt, kræves dog en rigtig god idé til øen — og gerne flere af dem.

Derfor inviterer de to grundejere fagfolk, studerende og almindeligt interesserede til at byde ind med gode idéer til områdets fremtid. Det sker med en åben idékonkurrence, der løber frem til 9. november 2023.

Konkurrencen er den første af i alt to, der skal udmunde i Refshaleøens omdannelse til en tæt bydel med mange nye boliger og arbejdspladser.

Alle der har lyst kan indsende deres idéer i form af skitser, koncepter eller analyser indenfor fem temaer:

1. Videreudvikling af Refshaleøens kreative miljø
2. Transformation af Refshaleøens bygninger
3. Udvikling af Refshaleøens bynatur og biodiversitet
4. Udvikling af Refshaleøen som en blandet bydel
5. Åben kategori

De bedste idéer inden for hver kategori vil blive præmieret — og den samlede præmiesum udgør 600.000 kroner. 

Idéerne fra efterårets idékonkurrence vil blive brugt som input til næste års såkaldte 'strukturplankonkurrence', som skal ende med en samlet plan for, hvad der skal være på Refshaleøen — og hvor det hele skal placeres på det 80 hektar store projektområde. Dét svarer til hele 112 fodboldbaner — eller 191.430 bordtennisborde om man vil.

Til sammenligning dækker hele Carlsbergbyen "blot" 33 hektar, så Refshaleøen er ny by i meget stor skala. Skulle Biofos’ renseanlæg på sigt fraflytte Refshaleøen, vil det samlede projektområde kunne vokse til hele 115 hektar. 

Eksisterende bygninger bevares

Sideløbende med idékonkurrencen har grundejerne selv udarbejdet en ny arbejdsvision for Refshaleøen.

Sidst By & Havn og Refshaleøens Ejendomsselskab luftede deres fremtidsvisioner for bydelen, havde man udviklet syv "dogmer", der skulle fungere som rettesnor for det komplicerede arbejde.

Efter at fageksperter og andre interesserede i foråret leverede deres egne indspark til visionen, er de syv dogmer nu kogt ned til fire.

Endnu er der ikke tale om egentlige beslutninger, men om ikke andet giver de fire udsagn et indtryk af, hvilke tanker grundejerne gør sig om det gigantiske projekts fremtid. 

De fire dogmer lyder nu som følger:

1. Vi vil kunne genkende Refshaleøen i den nye bydel
2. Vi vil gå ambitiøst til den grønne omstilling
3. Vi vil udvikle med plads til bynatur, bevægelse og stærke fællesskaber
4. Vi vil skabe en ærkekøbenhavnsk bydel

Læser man uddybende videre under punkterne, kan man se, at Refshaleøen fortsat skal være et kreativt miljø, og at de kulturelle aktiviteter også fremover skal være omdrejningspunktet herude. Derudover bemærkes det, at alle eksisterende bygninger bør bevares — medmindre særlige forhold taler imod det.

Bydelen skal også opføres "inden for de planetære grænser" og være en "fremadskuende bydel", der understøtter CO2­-reduktion. Cyklen og den kollektive trafik skal være det naturlige valg, hedder det, så man kan måske forestille sig færre P-anlæg, end der i dag opføres i f.eks. Ørestad og Nordhavn.

Grønne og blå kvaliteter skal være gennemgående, og biodiversiteten høj. Idræt, bevægelse og mental sundhed skal understøttes ved, at man skaber byrum der inviterer til fællesskab.

Endelig skal Refshaleøen være en tæt og blandet bydel med "skæve gadeforløb", ­et aktivt handelsliv, arkitektonisk kvalitet og forskellige kvarterer med egenart. 

De fleste af disse punkter var ikke noget, man fokuserede meget på, da den københavnske byudvikling først tog fart i 90'erne. Der er sket en del siden da. 

Fremtid med ubekendte

På papiret lyder det altsammen fint — og der er tydeligvis udviklet nye, københavnske paradigmer for byudvikling, siden f.eks. Ørestad i sin tid blev planlagt.

Men før det hele bliver konkretiseret, er der fortsat en række ubekendte i Refshaleøens fremtid, der måske kan kaste grus i maskineriet.

Én vigtig forudsætning for halvøens sammenhæng med resten af byen er etableringen af en kommende ringmotorvej og metrolinje herud.

Prisskiltet for begge projekter kan få stor betydning for grundsalget herude — og ikke mindst for ambitionen om at sikre et bredt boligudbud i mange typer og prisklasser. Dét skyldes, at indtægter fra grundsalget skal være med til at finanisere de to store infrastrukturprojekter.

Dertil kommer, at By & Havn ejes 95% af Københavns Kommune — og dermed af skatteyderne, og Refshaleøens Ejendomsselskab ejes af fire pensionsselskaber, der har købt grundene og som skal generere afkast til sine medlemmer.

Endelig optages en tredjedel af Refshaleøens areal i dag af et renseanlæg, der renser vandet fra 14 kommuner og som idéelt set skal flytte til Avedøre Holme, når udviklingen af Lynetteholm og Refshaleøen for alvor tager fart. Sker det ikke, kan det sætte visse begrænsninger for de udviklingsmæssige ambitioner herude.

Og apropos Lynetteholm er der fortsat en række uafklarede miljømæssige og økonomiske udfordringer forbundet med dette projekt, som måske også kan få betydning for den sydlige nabo.

Men før det kommer så vidt, er der altså en idéfase for Refshaleøen, der skal klares. 

Sideløbende med konkurrencen er inputs fra forårets ”Indspark til Refshaleøen” blevet samlet i en udendørs udstilling på Refshaleøen under titlen ”100 indspark til Refshaleøen og 1 samlet vision”. Den kan man se på græsarealet bag Refshalevej 151 frem til 1. oktober.

De mange indspark er desuden samlet i et idékatalog, som vil indgå i konkurrencematerialet til idékonkurrencen — og som kan læses her.