pixel

Lynetteholm bør have minimal biltrafik, små grunde og grønt overalt

Borgersamlingen for Lynetteholm er kommet med sine anbefalinger — og ønsker et "opgør" med den københavnske byudvkling, som den er nu.

lynetteholm luft

"Vi vurderer og oplever, at borgerinddragelsen om Lynetteholm er sket for sent."

Sådan lyder en central passage i den indledende udtalelse fra den såkaldte 'borgersamling' om Lynetteholm. Og den fortsætter:

"Uanset holdninger til Lynetteholm, så er det principielt problematisk med mangelfuld inddragelse i store fælles udfordringer."

Dermed blev der for nu godt en uge siden bundet sløjfe på den samling af i alt 65 repræsentativt udvalgte mennesker, der af By & Havn blev indbudt til at dele deres holdninger og anbefalinger til den kommende ø mellem Nordhavn og Refshaleøen.

Og i mandags lovede byens politikere så at tage anbefalingerne alvorligt.

Kun 9% for

Den afsluttende rapport indeholder en lang række konkrete anbefalinger til det videre arbejde med Lynetteholm. Men før den når dertil, får afslører den resultatet af samlingens afstemning om, hvilken type stormflodsbeskyttelse af byen, som samlingen egentlig ønsker.

Interessant er det her, at hele 63% hellere så en meget mindre Lynetteholm, der enten blot var et smalt dige eller en betydeligt mindre ø, som enten kunne være en ren "naturø" eller en ø med begrænset bebyggelse og "minimal privatbilisme".

Kun 37% mener, at Lynetteholm skal være så stor, som den er nu — og af dem mener 76%, at øen bør have "minimal biltrafik".

Kun 9% af alle deltagere mener, at den planlagte Lynetteholm, i den planlagte størrelse og med normal biltrafik er den rigtige vej at gå.

Men dette spørgsmål kunne borgersamlingen for så vidt have sparet sig at tage stilling til, for rammerne for Lynetteholm ligger stort set fast:

Anlægsloven blev vedtaget i 2021, øen er under opfyldning, og der er sat gang i arbejdet med den såkaldte Ringvej Øst — også kaldet Havnetunnelen — der blandt andet skal håndtere biltrafik til Lynetteholm.

Konkrete anbefalinger

Samlingen når dog også frem til en lang række anbefalinger, som vil kunne implementeres på Lynetteholm i den udgave, som p.t. er på vej mod virkeligheden.

Men havde By & Havn håbet på ønsker om store kontordomiciler udviklet af pensionselskaber, endnu større karréer med private lejeboliger i betonbyggeri med rød-brunlige skalmure og rigtig mange parkeringspladser, så de blevet skuffede.

For samlingens anbefalinger er i altovervejende grad en kritik af Københavns byudvikling, som den foregår i dag — og en opfordring til en mindre revolution i måden den tænkes på. I teksten hedder det direkte:

"Vi er optagede af et opgør med tidligere tiders belastende udviklingssyn, der forfordeler de store udviklere og skaber byer for de få — frem for byområder som alle kan bidrage til og betale for."

En række centrale ønsker lyder:

  • Udviklingen af Lynetteholm skal være klimaneutral og bæredygtig i form af brug af grønne materialer, bæredygtige byggemetoder og grøn energi fra sol, vind og geotermi.
  • Naturen skal trækkes ind overalt i bydelen, så også blandt andet tage og facader bliver begrønnede. Det grønne må ikke begrænses til parker men skal være en organisk del af bydelen.
  • Der skal stilles krav om benyttelse af nye ejerformer — blandt andet byggefællesskaber og forskellige former for andelsboliger. Det vil skabe mangfoldighed og give ejerskab til beboerne.
  • Private investorer skal forpligtes til at investere i øens fællesskab, rammer for kulturliv og rekreative områder.
  • I stedet for udvikling på enorme grunde, som typisk pensionsselskaber køber og bygger store byggerier på, skal der udvikles på mindre parceller. Det vil skabe mulighed for, at flere kan deltage i udviklingen.
  • Der skal være minimal bilisme på øen, og derfor bør der ikke være en motorvejsfrakørsel til Lynetteholm, som det ellers indgår i planerne for Ringvej Øst. I stedet skal øen have den bedst mulige cykel-infrastruktur.
  • Parkeringspladser skal "markant begrænses" og kun "tildeles efter specifikt behov hos særlige udsatte og udvalgte grupper af borgere."
  • Og så skal der — ikke mindst — etableres et permanent borgerting for øen, som bl.a. skal sikre, at borgernes anbefalinger bliver fulgt.

Sidstnævnte punkt kan måske vise sig særligt relevant, for da Borgersamlingens midtvejsevaluering kom ud i marts, lød der solid kritik af, at politikerne tilsyneladende ikke forholdt sig til den.

Opsummerende slutter borgersamlingen med — i sin egen lille tekstboks — at anbefale, at Lynetteholm bliver en såkaldt "15-minutters by". Begrebet dækker over en by, hvor man ikke behøver en bil, men kan nå både arbejde, indkøb, uddannelse og fritidsaktiviteter på maksimalt 15 minutter til fods eller på cykel, ligegyldigt hvor man befinder sig.

Begrebet blev særligt populariseret, efter Paris' borgmester Anne Hidalgo i 2020 erklærede princippet som en målsæning for den franske hovedstad.

Et politisk spørgsmål

Det var Københavns Kommunes udviklingsselskab, By & Havn, der satte borgersamlingen i værk, og herfra lyder der svar på alle borgernes anbefalinger.

Det klimavenlige og bæredygtige erklærer man hos By & Havn ligger "helt i tråd med By & Havns egne målsætninger."

Men rigtig mange af anbefalingerne forklarer man vil være et anliggende for Københavns Kommune — og ikke for By & Havn.

Grønne tage, facader og arealer? Et politisk spørgsmål.

Krav til investorer om investering i fællearealer? Et politisk spørgsmål.

Begrænset bilparkering men fantastisk infrastruktur til cyklisme? Et politisk spørgsmål.

Om der skal nedsættes et permanent borgerting til at holde øje med udviklingen? Et politisk spørgsmål.

Byggefællesskaber?

Andre anbefalinger vil ifølge By & Havn kræve en tur helt til Christiansborg for at kunne blive gennemført.

Motorvejen til Lynettehom er f.eks. statslig, men By & Havn bemærker dog "at en bydel af Lynetteholms størrelse vil forudsætte en vis trafik til og fra for at kunne fungere, f.eks. i forhold til renovation, varetransport og udrykningskøretøjer."

Om dén mængde trafik kræver en motorvej, kommer man ikke ind på i svaret.

"Udvikling af nye ejerformer og byggefællesskaber kan forudsætte lovændringer," siger By & Havn også, og bemærker:

"Der er flere udfordringer omkring byggefællesskaber i en dansk kontekst, som skal løses, herunder hvordan der sikres åben og lige adgang til denne mulighed — også for almindelige mennesker uden særlig indsigt i byggebranchen."

Et svar på dét spørgsmål kan man dog potentielt finde i Københavns første byggefællesskab, Urbania på Nørrebro, der netop er blevet endelig godkendt her i september.

Og så er der visse svar fra By & Havn, som er noget mere henholdende og ikke gør klart, hvem der har ansvaret for dem.

"Hvorvidt der er fordele i at sælge grunde i mindre parceller [...] vil efter By & Havns vurdering kræve en nærmere undersøgelse af markedet og behov på det tidspunkt."

Det er overordnet nemmere for By & Havn at udstykke sine arealer i store byggegrunde, der kan blive købe af store investorer og bebygget på én gang, end det er at udstykke i små parceller med mange små bygherrer, sådan som det meste af det historiske København er udviklet.

Men praksisen er blevet kritiseret for at resultere i monotone bydele, der mangler den mere "fremgroede" karakter, som bydele udviklet i mindre "bidder" kan få.

Så hvad nu?

På forslag fra Alternativet blev hele rapporten den 3. oktober forelagt det vigtige Økonomiudvalg på Københavns Rådhus. I udvalget sidder byens borgmestre og yderligere en håndfuld af de folkevalgte.

Og her førte partierne bag aftalen om Lynetteholmen — hvilket er dem alle minus Alternativet og Enhedslisten — til protokols, at anbefalingerne vil blive taget med i det videre arbejde. Således har man nu officielt tilkendegivet, at der vil blive fokuseret på de konkrete punkter, som samlingen har bragt op — uden at man dog på dette tidspunkt forpligtiger sig til at gennemføre nogen af dem.

By & Havn er desuden forpligtet til om to år at redegøre for, hvilke valg og fravalg de har foretaget på baggrund af anbefalingerne — men mange af dem har man altså på forhånd sendt videre til politikerne på rådhuset.

I dén bygning sidder også embedsværket i Økonomiforvaltningen, og deres løfte til byens politikere lyder, at man "vil [...] sikre, at der er et kontinuerligt fokus på dialog og inddragelse af københavnerne i spørgsmål vedrørende Lynetteholm".

Om dét — som foreslået — også skal munde ud i et permanent borgerting, er i sidste ende op til politikerne selv.

Magasinet KBH følger naturligvis udviklingen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling