By & Havn laver borgersamling om Lynetteholm

Efter en senere lodtrækning vil et repræsentativt udsnit på 60 borgere indgå i en såkaldt uafhængig borgersamling, der skal bringe idéer og visioner i spil til udviklingen af den fremtidige kunstige ø Lynetteholmen.

Resultaterne fra møderne vil siden indgå i den politiske miljø- og planproces for det kæmpe projekt.

Sådan lyder det fra det kommunale udviklingsselskab By & Havn, der fortæller, at man med nedsættelsen af borgersamlingen ønsker at fremme debatten og modtage forslag til, hvordan den nye bydel med 35.000 indbyggere mere præcist skal se ud.

Det bliver rådgiverbureauet WeDoDemocracy, der skal tegne linjerne til de kommende møder og diskussioner — herunder format og opgavebeskrivelser.

Desuden skal hvad der beskrives som "et hold af internationale demokratieksperter" være med i processen.

Nyt fænomen herhjemme

Der bliver ikke tale om landets første borgersamling. Dén afholdt København nemlig forrige efterår — også med WeDoDemocracy som arrangør — med forslag til, hvad der skulle ske med trafikken i Middelalderbyen.

Siden har andre kommuner herhjemme prøvet kræfter med fænomenet, hvor man inviterer en gruppe borgere, der på lige fod med eksperter og interessegrupper skal nå frem til visioner og løsninger på politiske problemer — især indretningen af byen.

Det er et koncept man med succes har afprøvet i Nordamerika, Australien og i resten af Europa gennem flere år.

Hvor det ved normale, kommunale høringer ofte er en kamp at få andre end de sædvanlige ti-tolv "lokalsoldater" til at troppe op og give deres mening til kende, kan en borgersamling demografisk set nå en bredere gruppe, da man med et forhåndsudvalgt — men bredt — udsnit af befolkningen kan høre stemmer, der ellers ikke var kommet til orde.

Samtidig kan samlingerne give mulighed for at gå mere i dybden med et givent emne og lader sig ofte også inspirere af interesseorganisationer og eksperter, der typisk også vil være inviteret.

Kommunal inddragelse af borgerne i København har dog løbende fået kritik for mest af alt at være skueprocesser, hvor de betydelige linjer i et projekt allerede er besluttet på forhånd.

Og med Folketingets vedtagelse af anlægsloven om Lynetteholmen, er der i By & Havns kommende borgersamling umiddelbart ikke lagt op til en diskussion af om der skal bygges, men hvad der skal bygges ude i Øresund.

Heftigt kritiseret proces

Tiltaget fra By & Havn sker på et tidspunkt, hvor bølgerne i den offentlige debat om Lynetteholmen mildest talt går højt, og det 95%-kommunalt ejede selskab By & Havn af flere borgere og politikere beskyldes for blandt andet at sylte den demokratiske proces og manipulere med miljøvurderinger.

Med en opførselstid på et halvt århundrede er Lynetteholmen et af landets største anlægsprojekter nogensinde, og udover at være en ny bydel til 35.ooo mennesker og ligeså mange arbejdspladser, er øens erklærede formål også at fungere som skybrudssikring af København.

Den knap 3 km² store ø skal også lægge jord til en østlig omfartsvej fra Østerbro til Amager — havnetunnellen — samt en ny metrolinje.

Kritikere af projektet mener, at beslutningen er forhastet, at hele processen har været udemokratisk, at økonomien i projektet ikke er gennemtænkt, at borgerinddragelsen har været mangelfuld, og at projektets konsekvenser for miljøet ikke har været undersøgt grundigt nok — herunder lastbiltransporten gennem byen af de enorme mængder jord, der over mange år skal dumpes i vandet.

Også i Sverige har man udtrykt bekymring for, om den nye ø vil have konsekvenser for strømforholdene i Øresund.

Stemningen blandt kritikerne er ikke blevet bedre siden Transportministeriet denne oktober med en ny bekendtgørelse besluttede at lukke for den klageadgang, borgere normalt har til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er en beslutning, der af blandt andre WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og Klimabevægelsen er blevet beskyldt for at bryde med den såkaldte Århus-konvention fra 1998, som skal sikre befolkningen åbenhed, offentlig deltagelse og klagemulighed ved beslutninger, der vedrører miljøet.

I gang i 2022

Om de ca. 60 personer, der kommer gennem nåleøjet og får mulighed for at deltage i By & Havns borgersamling vil gå direkte på barrikaderne i mødelokalet eller blot diskutere lysthavne, cykelparkering og rullegræs, vil vi vide mere om et stykke inde i 2022, når samlingen går i gang.

Om resultaterne af borgersamlingen ender med reelt at manifestere sig i udformningen af øen, kommer vi til at vente længere på at se.

Den endelige plan og opgavebeskrivelse for borgersamlingen bliver lavet over de kommende måneder.

Præsentationen af detaljerne ventes klar i starten af det nye år, og herefter vil udvælgelsen af deltagerne går i gang. Kriterierne for udvælgelsen vil blandt andet være køn, alder, uddannelse og bopæl — med det mål at de 60 personer skal være en afspejling af Københavns demografi.

På hjemmesiden for borgersamlingen kan almindelige borgere, som ikke er blandt de repræsentativt udvalgte, også give deres mening til kende fra næste år.