pixel

Knap 700 studieboliger til 5.200 om måneden

Hundreder af studerende og nyuddannede får Åboulevarden som nabo, når nyt kollegium står klar på Frederiksberg i 2023.

studieboliger åboulevarden

Snart ryder maskinerne det gamle Landbohøjskole-område mellem Åboulevarden og Rolighedsvej.

Området på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns Kommune er på størrelse med halvanden Kongens Nytorv, og i 2027 vil alle de cirka 33.000 m2 være blevet til det helt nye kvarter Frederiksberg Bycampus.

Det er blandt andre ejendomsudvikleren NREPs nye ungdomsbolig-filial UMEUS, der står bag, og de har nu løftet lidt mere af sløret for de kommende boliger, som vil vokse op langs Åboulevarden, og som udgør en betydelig del af det store projekt.

I alt 532 studerende vil kunne få adresse på Frederiksberg-kollegiet, og i en nabobygning kan nyuddannede flytte ind i 163 forsker- og iværksætterboliger.

Møbler klar

Der bliver ikke behov for et stort flyttehold, når de første studerende kan rykke ind fra 2023, for studio-lejlighederne vil være delvist møblerede med seng, skrivebord og skab.

'Lejligheder' er måske en lidt for omfattende betegnelse, for der er reelt nærmere tale om 'værelser'.

Dét skal de unge i snit slippe 5.200 kroner for om måneden, og som på næsten ethvert andet kollegium får de fælleskøkken, fællesrum, læsesal og vaskeri med i prisen.

Lidt mere atypisk for kollegiet er det, at en del af bygningerne også bliver åbne for offentligheden.

Stueetagerne i de to bygninger bliver åbne med store glaspartier og reserveret til for eksempel cafeér, fitness og foredragssale, som både beboere og besøgende kan benytte sig af.

UMEUS markedsfører på sin egen side boligerne som værende billigere, end det typisk er at leje et værelse i en delelejlighed, men lejen er dog fortsat højere end en SU efter skat, så der skal lidt ekstra til, hvis man vil have adresse i det nye kollegie.       

Bølger og nicher

Det er arkitekterne hos Effekt, der har slået stregerne til de nye boliger.

De forklarer, at det nye byggeri er inspireret af omgivelserne på Åboulevarden. Hjørnerne på de ældre bygninger langs den stærkt trafikerede indfaldsvej er karakteriseret af en høj grad af detaljering — for eksempel med små tårne — og denne detaljering har Effekt forsøgt at oversætte til det nye kollegiebyggeri.

Det kommer til udtryk i det bølgede facadeforløb mod Åboulevarden, der på den indre side af muren skaber små nicher, hvor boligernes beboere kan sidde og nyde udsigten til den buldrende trafik under sig.    

Byggeriet af Rolighedsvej Bycampus vil foregå i etaper, og første bid vil stå færdig i 2023.

UMEUS er også i gang med at udvikle studieboliger i Nordhavn og på Amager.

Du kan læse mere om Rolighedsvej Bycampus her

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.
læservision
København
En grøn boulevard gennem København og over en biltunnel hele vejen fra Nordvest til Amager.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling