Sådan kan Middel­alderbyen komme til at se ud — #2

Sådan lyder planen for Middelalderbyen, men de københavnske politikere har endnu ikke prioriteret midler til at komme i gang med P-pladsernes afløsning.

Og derfor har Magasinet KBH sammen med Jaja Arkitekter lavet visualiseringer af tre af planens i alt ni store projekter, der nu venter i kullissen på at blive finansieret.

I en lille serie på tre artikler viser vi visualiseringerne til læserne — sammen med et portræt af de steder, der skal ændres.

Forhåbningen er, at syn-for-sagen kan inspirere byens politikere til snart at sætte gang i projektet — eller måske en fond til at hjælpe med at løfte byens historiske kerne.

Her i artikel nummer to kigger vi på Vestergade, Gammeltorv og — ikke mindst — Skindergade.

Én kørebane på Skindergade

Navnet 'Skindergade' stammer fra 1500-tallet, og dengang var der som bekendt en hel del år til automobilens komme.

Men i dag kan bilerne køre i begge retninger på den kun godt fem meter brede kørebane — og de har ovenikøbet flere parkeringsmuligheder, der optager yderligere omkring to meters bredde.

Dét efterlader plads til blot ét, smalt "spor" fortov i hver side — på trods af, at gaden med sine mange butikker og restauranter er yderst velbesøgt af folk til fods.

Og da gaden samtidig er en vigtig cykelforbindelse mellem Gammeltorv, Gråbrødre Torv og Købmagergade, er der ofte også mange to-hjulede på den knap 400 meter lange gade.

Resultatet er kaotisk og byder ofte på situationer, der ikke altid ender godt: Fodgængere må ud på kørebanen for at kunne passere hinanden, og cyklister væver sig ind mellem de biler, der kæmper med at komme forbi hinanden på den smalle gade.

Æstetikerne iblandt os vil måske også fælde en lille tåre over, at de mange biler på et patchwork af lappet asfalt ikke just komplementerer de historiske omgivelser.

Men med det såkaldte 'Flagskibsprojekt B' i Københavns Kommunes 'Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen' skal der laves om på forholdene.

"Brede fortove" på Skindergade er nemlig en del af projektet — og de skal udvides "mest muligt".

Dén manøvre vil uundgåeligt komme til at spise noget af bilernes kørebane, så planen er, at de fremover får nogle små vigeareraler, hvor de kan holde ind til siden, så modkørende kan komme forbi.

På den måde kan kørebanen reduceres til blot ét spor, mens det fortsat vil være muligt at køre bil i begge retninger, sådan som planen lyder.

Når man i dag træder ud af Jorcks Passage fra Strøget møder man en fodgængerovergang over Skindergade til Fiolstræde.

Her vil der blive lagt ny brostens-belægning, så der opstår en slags 'plads' og en bedre visuel kontakt mellem Jorcks Passage og Fiolstræde. Fornemmelsen af en lille plads vil blive styrket af, at belægningen vil være hævet op i niveau med de omkringliggende fortove — et greb der også skal få bilisterne til at sænke farten.

Skindergades nye, bredere fortove vil desuden blive ført henover de i alt fire sidegader, sådan at de er helt ubrudte fra Gammeltorv til Købmagergade, og så gaden i højere grad opfattes som en gade, der eksisterer på fodgængernes præmisser.

Grønnere Gammeltorv

Går vi fra Skindergade mod Rådhuspladsen, kommer vi over netop Gammeltorv.

Her vil der også forsvinde P-pladser, og kun taxier vil fremover kunne lade bilen stå stille for en stund på Gammeltorv.

I samme ende af torvet — altså op mod Skindergade — vil der blive plantet nye træer, og cykelparkeringen flyttes til det areal, der frigøres når P-pladserne til biler forsvinder.

På dén måde vil der opstå mere plads omkring Caritas-brønden, hvor der skal skabes "mere attraktive muligheder for ophold"

Der er også tanker om at ændre pladsens belysning "med afsæt i områdets historiske karakteristika". I dag er pladsen — sparsomt — oplyst af moderne lygtepæle.

Bredest mulige fortov på Vestergade

Sidste strækning mod Rådhuspladsen er Vestergade, hvor man måske finder en fordeling af gadens areal, der er endnu mere skævvredet end på Skindergade.

Rigtig mange fodgængere bruger gaden som transport fra Rådhuspladsen ind mod Middelalderbyens midte, men alligevel er her kun ét spor fortov i hver side. Til gengæld er der i næsten hele gadens længde P-pladser i den ene side.

Resultatet er ofte en slags sidelæns folkedans, hvor de mange fodgængere, med Netto-poser fra Rådhuspladsen og H&M poser fra Strøget, står i kø ved flaskehalsene for efterfølgende at forsøge at klemme sig forbi hinanden på det centimeter-brede fortov — mens 2-3 parkerede biler optager plads nok til yderligere to spors fortov.

Også i Vestergade skal der dog i fremtiden være bredere fortove. Efter årtier med parkering får fodgængerne endelig lov at brede sig, og dagens status som cykelgade fortsætter.

Ikke alle P-pladserne skal dog ifølge planen nedlægges, og nogle vil blive erstattet af cykelparkering. Så præcis hvor meget fortov, der bliver plads til, er et lidt åbent spørgsmål, indtil omlægningen projekteres i detaljer.

Fastlagt er det dog i planen, at de skal "udvides mest muligt" — men hvad der er muligt afgøres naturligvis af, hvor meget man ellers vil have plads til på samme areal.

Mangler 48 mio. kr.

På hele strækningen Skindergade-Gammeltorv-Vestergade fjernes i alt 35 P-pladser.

For at de brede fortove, og alle de andre tiltag i dette 'Flagskibsprojekt B', kan træde i deres sted, kræves der dog ifølge Trafik- og Byrumsplanen fra 2022 et beløb på 43-48 mio. kr.

Og da de politiske partier i september blev enige om byens budget for 2025, var der ikke afsat nogen penge til at komme i gang med hverken Flagskibsprojekt A eller B, som begge var med i posen med mulige projekter.

På samme budget afsatte det politiske flertal bag budgettet dog 30 mio. kroner om året til at leje 2.100 P-pladser rundt omkring i byen til de københavnske bilejere med beboerlicens.

Med til dén historie hører dog også, at leje af P-pladser ikke belaster kommunens såkaldte anlægsramme — det beløb som kommunen hvert år må bruge på anlægsarbejde, og som der er sat loft over af staten.

Finansiering af Middelalderbyens nye byrum er således både et spørgsmål om at ville afsætte pengene til arbejdet — og om at prioritere det højt nok til, at det finder plads indenfor denne ramme et givent år.

Med Jaja Arkitekter og Magasinet KBHs visualisering af en fremtidig Skindergade, håber vi, at projektet ligger fremme i den politiske bevidsthed, når der næste gang skal fordeles midler til kommunalt anlægsarbejde.

I tredje og sidste del af vores lille serie med visualiseringer af den store plan for Middelalderbyen kigger vi på 'Flagskibsprojekt E' som først er udset til at blive sat i gang som projekt nummer fem — men som måske er det projekt, der mest markant vil transformere et københavnsk byrum: Vandkunsten.

Se mere om nogle dage.