Hop direkte til svarene

—

"Valgflæsk" lyder anklagerne hvert 4. år.

Når et politisk parti taler om store visioner for byen, skydes de ofte ned som løgn og latin af vælgere, der er blevet kloge af skade.

Og efter valget kan man nemt blive lidt træt af bortforklaringerne, når de store tanker stille og roligt bliver til realpolitik:

"Vi mente det ikke bogstaveligt. Det er bare en vision, vi arbejder hen imod," lyder det nogen gange fra politisk side.

Eller: "Politik er det muliges kunst"; der skal laves kompromiser, og store drømme dør, når der handles af i porten.

Dét gør det sværere at stemme til et valg. For hvad er det egentlig man får, hvis så få af ordene ender med konkrete handlinger?

Op til novembers kommunalvalg har vi sat os for at få klarere svar end normalt.

Konkret og finansieret

Magasinet KBH har stillet samme spørgsmål til partilederen fra 10 partier:

Hvordan vil København rent fysisk være forandret i 2029, hvis netop dit parti får magten? Nævn mindst tre punkter, og maksimalt fem.

Og vi vil ikke høre noget om, at "det bare er visioner" — eller om at realpolitik knuser idéerne senere hen.

Præmis nummer 1 er nemlig, at partiet får 60% af stemmerne til november og har fuld kontrol over byen fra 1. januar 2026. Dermed vil det være uafhængigt af andre partier og kan gennemføre præcis de projekter, partiet vil.

Præmis nummer 2 er, at alle idéerne skal finansieres. Vi kræver realisme og jordnærhed. De københavnske vælgere skal forstå præcis, hvad de får, hvis partiet får absolut flertal — også til at lægge byens budgetter.

Og præmis nummer 3 er, at hvis projektet kræver lovændringer fra Christiansborg, så skal partilederen forklare, hvor realistisk dét er.

Det er måske ikke alle partiledere, der svarer lige klart på det hele, men det er selvfølgelig også en slags svar i sig selv.

I denne 10. runde er det Line Barfod fra Enhedslisten, der får lov at svare. Partiet fik 24,6% af stemmerne, og 15 mandater, ved seneste valg i 2021. Det gjorde det til Borgerrepræsentationens største parti.

Line Barfod (Ø)

Hvordan ser København ud i 2029, hvis Konservative får absolut flertal i Borgerrepræsentationen ved novembers valg?

1. Huslejeloft nu!

Jeg vil først og fremmest indføre et loft lejen i København! For København er under pres. Pres fra de utæmmede rå markedskræfter, der lige nu får lov til at dominere vores byudvikling.

Pædagoger, skolelærere, rengøringsfolk, SOSU’er, butiksassistenter og andre med helt almindelig indkomst bliver skubbet ud af København, fordi der simpelthen ikke er boliger de har råd til.

Og når vores unge vil flytte hjemmefra og andre unge vil flytte til København for at tage en uddannelse, så er det nærmest umuligt at finde en bolig de kan betale.

Det sker fordi Socialdemokratiet og højrefløjen ikke udvikler byen for københavnere med en helt almindelig indkomst. Men prioriterer at kapitalfonde kan bygge hundedyre private udlejningsboliger, som kun er til gavn for rige udlændinge og millionærer.

Et huslejeloft skal indføres i Folketinget, men derfor er det endnu vigtigere, at vi får en overborgmester fra Enhedslisten, der reelt kan og vil lægge pres på regeringen, så de stopper med at føre deres københavnerfjendske politik.

Der har tidligere været et midlertidigt huslejeloft, så selvfølgelig kan det lade sig gøre at indføre et permanent et!

2. Vi skal bygge mange flere almene boliger!

Almene boliger er markant billigere end private udlejningsboliger. De er ejet og styret af beboerne — ikke af kapitalfonde. Og de løfter et stort samfundsansvar ved at tage imod udsatte borgere, der anvises af kommunen.

Socialdemokratiet og Venstre indgik i 90'erne en aftale om, at der ikke skulle bygges flere almene boliger i København.

Efter en lang kamp fra Enhedslisten og andre lykkedes det at få ændret den holdning. Og for 10 år siden fik kommunerne ret til at stille krav i lokalplaner om minimum 25% almene boliger.

For tre år siden fik jeg og Enhedslisten regeringen med på en aftale om, at der kan bygges 40% almene boliger på By & Havns arealer.

Derfor er der vedtaget mange lokalplaner med almene boliger i København.

Men meget få af dem er blevet bygget. Først fordi de private bygherrer kun byggede de private udlejningsboliger og så bare lod grundene til almene boliger stå tomme. Og de seneste år fordi byggepriserne er steget så meget, at det er nærmest umuligt at bygge almene boliger indenfor den pris regeringen tillader.

Derfor vil jeg fjerne, hvad der i praksis er en blokade for, at København bygger almene boliger — nemlig regeringens alt for lave maksimumsbeløb for, hvad vi kan bygge almene boliger for. Selv plejehjem kan vi ikke bygge med det nuværende loft.

Jeg mener, at København har dyre, kapitalfondsejede private udlejningsboliger nok. Det er de byggerier, socialdemokraterne og højrefløjen har satset på i årtier, og som er ved at flå byen fra hinanden.

Det København mangler er almene boliger, andelsboliger og ejerboliger.

Derfor foreslår jeg, at vi skal have en lovændring, så vi i København i fremtiden kan stille krav om 50% alment byggeri, 25% private ejerboliger og 25% andelsboliger i nye boligområder.

Og dermed et totalstop for de dyre, private udlejningsboliger, som ødelægger byen.

Så kan vi skabe et København, alle har råd til.

Dét vil kræve ændringer fra Christiansborg, det er ikke lykkedes for Socialdemokratiet at få deres egne partifæller til at indse er nødvendige.

Derfor er der brug for et nyt overborgmesterparti, der kan få regeringen til at få forstå, hvad København har brug for.

3. Mere vild natur, og åerne frem igen

København skal have langt mere vild natur, end hvad der er i dag. Derfor skal byens åer graves frem igen.

Hvis jeg Enhedslisten alene har flertal, vil vi have en langt grønnere by end i dag.

En by fyldt med træer og åer. Med langt flere grønne boulevarder, pladser med træer, buske og vandløb. Steder hvor der i dag er tung vejtrafik, der skaber støjgener og luftforurening, vil der i stedet være åer, træer og planter.

Det vil jeg gøre ved blandt andet at genskabe de åer og vandløb, som i dag løber skjult under jorden.

Et eksempel er Ladegårdsåen, der nu er gravet ned langs med og under Åboulevarden — helt fra Bispeengen til Søerne.

Jeg vil omdanne den kæmpevej, der skærer byen over, støjer og forurener luften, til en grøn boulevard.

Langs med boulevarden skal der være park, hvor åen åbnes, med træer og planter, så børnene kan lege og vi voksne kan sidde og høre fuglesang, vandets klukken og insekternes summen.

Første del af processen er i gang. Københavns Kommune er i samarbejde med Frederiksberg Kommune i gang med et projekt for at overtage Bispeengbuen fra staten, for at rive den ene halvdel af Bispeengbuen ned og i stedet skabe en park, hvor Ladegårdsåen kan løbe igennem.

Men det er ikke kun Ladegårdsåen, jeg vil åbne.

Lygte Å, der løber under jorden fra Bispebjerg til Bispeengen, og Grøndals Å, der løber skjult fra Damhussøen til Bispeengen, vil jeg også have op til overfladen. Det kan samtidig give mere vand til Søerne.

Og når der kommer ekstrem regn kan vandet løbe ned i parker og åer i stedet for at oversvømme veje og kældre.

Forslaget om Ladegårdsåen hedder 'Københavns Boulevard', og er delt op i 5 etaper med hver deres anlægsramme. Prisen vil sammenlagt være under 500 millioner delt ud på flere år. Derfor vil det være muligt at finde pengene i Københavns Kommune.

4. Nemmere og tryggere at cykle i København

København er en cykelby, og det skal det blive ved med at være. Derfor vil jeg gøre det endnu nemmere for cyklister at komme nemt og trygt rundt i byen.

Der er alt for meget trængsel på cykelstierne, og mange holder op med at cykle, fordi det bliver for utrygt. Flere forældre tør ikke lade deres børn cykle til skole.

Derfor vil jeg gøre cykelstierne bredere og lave flere af Københavns gader om til cykelgader, så cyklerne får førsteret og bilerne skal holde tilbage for jernhesten.

Det giver også mulighed for, at de der vil cykle hurtigt, fx på elcykler, kan cykle ude på midten af gaden, mens de der vil køre mere roligt kan køre i inderbanen.

For at sikre trygge forhold i en cykelgade, så er det nødvendig at fjerne mange af parkeringspladserne — så der ikke hele tiden er biler, der kører ind og ud af parkeringspladserne, og så det er nemt at overskue trafikken på gaden.

Helt konkret vil jeg gøre Oehlenschlægersgade (på Vesterbro, red.) til en cykelgade, så børnene får en tryg skolevej, og så det bliver nemt at cykle på tværs af Vesterbro.

På Nørrebro vil jeg lave en grøn cykelrute parallelt med Nørrebrogade, hvor man kan cykle ad Sankt Hans Gade, Guldbergsgade og Mimersgade.

Og på Amager gennemfører vi den grønne cykelrute fra Fælled til Strand.

—

I denne serie på 11 artikler svarer 10 partiledere på, hvad der vil sker med byen, hvis de får absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Den 11. artikel samler sammen på alle svarene — og giver en realisme-score til dem alle.