pixel

Silo-genbrug i 2150 Nordhavn

Fremtidens Nordhavn har fået sit første prestigeprojekt på plads. Plus eget postnummer.

kbh magasin

Fakta

Copenhagen Port Company House

To siloer i Nordhavn, bygget i 1979 af Aalborg Portland til opbevaring af cement, ombygges til et kontorhus på i alt 14.000 kvadratmeter.

Klar til brug i 2014.

Arkitekt: DesignGroup Architects.

Bygherre: NCC Property Development, ATP, Pension Danmark og PFA.

Pris: 390 mio. kroner.

De to gamle cement-siloer på Sandkaj, bare ombygget til moderne kontorhuse, har længe ageret blikfang i visuelle præsentationer af Nordhavns fremtid som en rigtig bydel. Nu bliver kontorsiloerne også til noget i virkeligheden.

Som det første projekt i Nordhavns første fase, Århusgadekvarteret, er silo-projektet blevet solgt til et samarbejde mellem entreprenørkoncernen NCC og en hel stribe af pensionskasser.

Genbrugsplanerne er udtænkt af DesignGroup Architects, der vil bygge syv etager uden på hver af de 59 meter høje siloer. De bliver til ét sammenhængende hus, der fortsat vil være Nordhavns højeste bebyggelse – Copenhagen Port Company House. Siloerne ligger ud til Nordhavn Bassinet, lige overfor den kommende FN-by på Marmormolen.

Visionen for Århusgadekvarteret er, at der i løbet af det kommende årti skal flytte 3.000 mennesker og 7.000 arbejdspladser ind. Hele Nordhavn skal op på 40.000 af hver på 30 år. Til en start, er halvdelen af de kommende 600 kontorstole i siloerne allerede udlejet på forhånd.

Når de første folk i slips og spadseredragt i 2014 kan flytte ind i de genbrugte siloer, får de i øvrigt en helt ny og flot zip-code på adresselinien. PostDanmark har tildelt bydelen postnummeret 2150 Nordhavn.

nordhavn_siloer_taet.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum