pixel

Lav et grønt tæppe mellem BLOX og Den Sorte Diamant

Den 'øde stenørken' mellem BLOX og Den Sorte Diamant skal gøres til et grønt byrum med fokus på bynatur.

Det Grønne Tæppe Søren Kierkegaards Plads

STEM

Denne vision har modtaget 83 % positive stemmer
Stemmer i alt 287

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mange har nok oplevet at cykle, køre, eller gå langs havneløbet i tomrummet mellem BLOX, Krigsmuseet og Den Sorte Diamant og tænkt ”Er her ikke lidt tomt?”.

Udfordringen med at forvandle denne ellers øde stenørken har Urban Power taget op og giver hermed et bud på en grøn oase, der vil stå i stærk kontrast til de massive bygninger, der omgiver pladsen.

Der er med projektet lagt op til at anlægge en park, som flyder hen over vejen og som indeholder flere funktioner.

Under det grønne tæppe placeres et bynaturcenter, dvs. et center der informerer om, hvordan vi begrønner vores byer, og hvad naturen i byen gør for både mennesker, dyr og klima.

Alene men i byen

Tanken er at selve parken bliver et udstillingsvindue for naturtyper, der kan integreres i bymiljøer.

Her vil der kunne findes eksempler på afledning af regnvand, forskellige træer, buske og andre planter, der med fordel kan gro i byen.

Funktioner, som eksempelvis legeområder, meditationszoner, udsigtsplateauer og små intime lommer, hvor man kan være alene men stadig midt i byen, kan integreres i det grønne.

Det sidste er et vigtigt indslag, i forhold til den aktuelle udvikling af byens rum i, hvor mange skal kunne være i det fri og samtidig på afstand af andre mennesker.

Ny attraktion

Arkitekterne bag BLOX — hollandske OMA — har tidligere foreslået at plante en skov på pladsen.

Men Urban Power mener, vi kan tage skridtet videre og udvikle et rekreativt byrum med mange flere facetter. Den centrale placering midt i byen og lige ved havnebassinet, er jo et enestående sted i forhold til at etablere et nyt særligt grønt byrum.

Og hvor en skov vil blokere for det smukke Kongens Bryghus og Krigsmuseet bagved, vil dette grønne ”tæppe” i stedet skabe en smuk iscenesættelse af de gamle bygninger.

Og et bynaturcenter vil være en attraktion — ikke bare for københavnerne, men også for folk der kommer langvejs fra for at opleve København som forgangsby for en bæredygtig udvikling og livsstil.

Urban Power er en tegnestue specialiseret i transformationer af urbane miljøer. Tegnestuen har til huse på Refshaleøen.

Mest læste

Gode visioner
Er du registreret bruger på Magasinet KBH kan du sætte dit præg på København. Stem visioner op og ned … eller vis din egen frem
Ikon læs mere

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

relaterede
artikler

seneste
visioner

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling