BLOX: Bastarden på bryghusgrunden

Københavns nye udskældte multihus på havnefronten står klar til at charmere sig ind bag byens korslagte arme.

blox bryghusgrunden

"Et katastrofalt hus. Alt for stort og ufølsomt. Som et overdimensioneret sofabord i blåt glas fra 1960erne," mente en debattør.

"Et modigt og vildt flot eksempel på konceptionalisme. Det er en gigantisk og flot milliard-krammer til København," svarede en anden.

Kort
BLOX

Sidste års skududveksling fra Berlingskes altid fyrige debatsider indkapsler den polariserede forhåndsmodtagelse af et af byens mest usædvanlige byggerier i nyere tid på en af byens vanskeligste grunde gennem et århundrede.

I løbet af præcis fem år har BLOX vokset sig stor og klodset på (og henover) den tæt trafikkerede Christians Brygge, midt mellem Langebro og Den sorte Diamant – og ikke mindst lige skråt foran en af hovedstadens ældste bygninger, Christians IV's Bryghus.

Meningen med det multifunktionelle hus er at aktivere den sidste uudfyldte plet af det mest centrale Københavns havnefront, en plet der var en byggetomt, allerede før den nuværende overborgmester blev født. Ved at skabe en livlig by-i-byen med kultur, kontorer, madsteder og boliger i ét, hvor der før stod parkerede biler og en halvhjertet legeplads.

Giveren (og ejeren) er Realdania, for hvem BLOX har været prestigeprojektét omtrent lige så længe, som den filantropiske pengetank har været sat i verden for at udvikle og bevare dansk byggeri. Den samlede pris for den komplicerede løsning er endnu ikke bekræftet, men 2 mia. kroner er et ofte nævnt bud. Alt inklusivt, det vil sige også med stibroen Lille Langebro, der forventes at fuldende projektet senere i 2018.

Arkitekterne bag er hollandske OMA, hvor Bjarke Ingels i sin tid stod i lære under vingerne på stifter og starchitect Reem Koolhaas.

Og nu er multihuset færdigt, klar til den officielle indvielse af dronningen den første weekend i maj. Det nye uægte barn af byen kan endelig komme i gang med at charmere sig ind under de korslagte arme.

Et ben på hver side

BLOX fylder godt op på kajen set fra Amagersiden, men er egentlig dimensioneret til samme højde og drøjde som de omgivende bygninger. Og kommer man inde fra centrum ad Vester Voldgade eller Frederiksholms Kanal dominerer de grøntonede glasklodser derfor også først for alvor synsfeltet, når man står i selve ankomstområdet Bryghuspladsen med legeplads og udeservering mellem BLOX og den lave gule Fæstningens Materialgård fra 1700-tallet.

De forskudt stablede blokke når 26 meter op, og så strækker BLOX sig også 17 meter ned i undergrunden. Med et ben på hver sin side af Christians Brygge, så de op mod 25.000 daglige biler passerer direkte igennem bygningen. Dermed står blot en tredjedel af huset på selve grunden, mens en tredjedel hænger over vejen og en tredjedel står helt ud til kajkanten med en delvist overdækket promenade på den anden side.

Udvendigt spejles himlen, havnevandet og naboerne i glasfacaderne – de grønne af dem er grønne inspireret af Københavns klassiske kobberspir, men farvenuancen ligger i sagens og materialets natur et stykke derfra.

Meyers-spisestedet BLOX EATS har indgang fra Bryghuspladsen, og et fitnesscenter har også indgang i gadeplan fra det modsatte hjørne på kajsiden. Men vil man for alvor indenfor i BLOX (uden at have et nøglekort), skal man først ned under bygningen.

En bred hovedtappe med rulletrappespor fører fra Bryghuspladsen ned til en underjordisk passage, der samtidig fungerer som foyer til Dansk Arkitektur Center (DAC). Gangtunnelen er i princippet en offentlig genvej under Christians Brygge, men for at undgå konstant blæsen ind i DACs nye hjem har den fået plexiglas og svingdøre for enderne. Og med de mange trappetrin ned og op igen vil det for de fleste nok være mere oplagt bare at tage fodgængerovergangen.

Desorienterende og fascinerende

Løser man billet til DAC tages straks hul på en trappevandring, som viser sig at være kendetegnende for en tur i BLOX. Alle de forskudte klodser er nemlig også forskudte indvendigt og forbundet med en sand labyrint af trapper, rulletrapper og elevatorer mellem hele og halve etager.

Den største af alle BLOXs blokke ligger lige i solar plexus og er DACs hovedudstillingssal, hvor skiftende opstillinger sætter fokus på arkitektur og byliv fra ind- og udland. Rummet ligger over vejen og under et ovenlystag. Og så har det som det meste af huset også gennemsigtige glasvægge hele vejen rundt.

At kalde effekten transparent er en underdrivelse. Næsten ligegyldigt hvor man befinder sig, kan man kigge gennem væggene ind til kontorer, møderum, konferencesale, cafégæster eller fitness-udøvere. De konstant nye vinkler og sigtelinjer gennem bygningen og ud af bygningen er både desorienterende og fascinerende. Meget levende og myretureagtigt, og nok ikke noget, hvis man godt kan lide at gå og gemme sig lidt.

Det første lag af blokke uden på DACs store sal er DACs egne kontorarealer. Ovenpå ligger BLOXHUB, en slags udvidet kontorfællesskab for aktører i design- og byggebranchen (men ikke Realdania selv) med over 5o0 kontorpladser og alskens møde-,  workstation- og lounge-faciliteter.

For menigmand har DAC en café-terrasse ud mod havnen og BLOX EATS en café-terrasse ind mod byen, begge med nye og ganske ubetalelige københavnerudsigter.

Men toppen af BLOX er privat område. På 5. og 6. sal ligger 22 lejelejligheder langs en indre svalegang omkring DACs ovenlys. Med både store fælles og mindre egne terrasser samt gulv til loft-vinduer står de endnu tomme boliger på mellem 120-200 m2 næppe tomme meget længere.

I alt bliver det til godt 28.000 etagemeter, der fra nu af både i form og indhold skal understøtte hinanden som Københavns samlingspunkt for design, arkitektur og byggeri. Heraf de 6.000 til DAC, 6.000 til BLOXHUB, 3.500 til boligerne, 2.000 til fitness, 1.000 til BLOXEATS og 5.000 til den fuldautomatiske p-kælder.

Balladen om bryghusgrunden

Inden BLOX fik et navn, der svarer til formen, blev det kaldt Bryghusprojektet, fordi grunden blev kaldt Bryghusgrunden.

Ikke, som yngre generationer måske kunne tro, opkaldt efter den markante nabo Christian IV's Bryghus, der i dag huser skulpturmuseet Kongernes Lapidarium, men efter Kongens Bryghus, der bryggede på den smalle grund i årene 1772-1923.

Allerede inden de sidste rester af Kongens Bryghus brændte ned i 1960, var bryghusgrunden udset til nyt ambitiøst byggeri, der kunne leve op til placeringen. Men gennem årtierne kuldsejlede det ene forslag efter det andet, ikke mindst fordi grunden trods alt ikke er større end den er. Blandt andet parker, højhuse, et nyt udenrigsministerium og i 1990'erne et musikhus blev ved snakken, mens byggetomten stadig blev brugt som halvt parkeringsområde, halvt legeplads.

Først da det nystiftede Realdania gjorde det til en af sine fornemmeste opgaver at binde den sidste store sløjfe i det inderste havneløb, kom det videre end de store tanker.

Bryghusgrunden blev opkøbt i 2005, og OMA vandt den storstilede arkitektkonkurrence i 2006. BLOX var dog en kontroversiel størrelse lige fra starten, og det krævede næsten yderligere et årtis protester, justeringer, fredningssager og dispensationer, inden den første spade gik i jorden i maj 2013.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • Christianshavn
Ny udsigtsattraktion: Et af de ikoniske brotårne på Knippelsbro er blevet byens mindste, men bedst beliggende kulturhus.

relaterede
visioner

læservision
Vesterbro
Godsbaneterrænet omdannet til Vesterbros nye grønne hjerte.
tegnestuevision
København
Stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling tænkt sammen til den manglende brik i et sammenbundet København.

seneste
byens rum

close logo

Vi har brug for mindst 1.000 støttemedlemmer

Hjælp os med at nå det magiske tal – fra kun 20,-/md.