pixel

SpilLevende gårdhave

Studenterhuset åbner sin gårdhave op for folket og giver den et løft a la Tetris

kbh magasin

Fakta

stud.have
Projektet ventes afsluttet medio november.

British American Tobacco sponserer
projektet med 100.000 kr.

Danish Institute for Study Abroad stod for konkurrencen.

Det vindende forslag er designet af Brian Overman og Scott Brereton fra California Polytechnic State University.

Selv om du ikke kan fremvise gyldigt studiekort og lærebøgerne samler støv hjemme på hylden, kan du glæde dig over at Indre By får et nyt uderum på en hidtil uudnyttet plads.

I stedet for at ligge ubrugt hen, skal Studenterhusets gårdhave nu piftes op, så du i det fri kan nyde en fyraftensøl og god musik i ly af Købmagergades stress og jag.

Formålet med renoveringen af gårdhaven var i første omgang at få caféens rygende gæster væk fra Købmagergade, og det er da også British American Tobacco der står for finansieringen.

Indtil nu har gæster med trang til frisk luft i form af cigaretter nemlig været forvist til offentlig spot og spe på Købmagergade, men til november kan de altså fortrække til baggården.

Studenterhuset ser dog så store perspektiver i projektet at de vil søge Københavns Kommune om midler til at lave et helstøbt grønt miljø hvor der bliver mulighed for udeservering og koncerter.

Indret selv

Da man fandt ud af at gårdhaven skulle have et løft, var det oplagt at lade de studerende selv stå for designet. Derfor lagde man opgaven ud til de internationale arkitektur- og designstuderende i byen.

Det kom der 14 forskellige forslag ud af, og det vindende projekt står to amerikanske studerende for. Inspirationen kommer fra en kombination af det legendariske computerspil Tetris og den vesterbroske vinbar Malbecks indretning.

På sidstnævnte sidder man på en forvokset trappe, som i et amfiteater, for at få plads til så mange siddepladser som muligt. Og i Studenterhusets gård kommer man også til at kunne flytte de farverige – og vandafvisende – blokke rundt som man ønsker. Desuden kan en tetris-mønstret markise trækkes frem efter behov.

”Vi kom på Tetris-temaet fordi de forskellige former gør det muligt at skabe en masse individuelle rum i gården. Og så er Tetris-temaet jo let genkendeligt, nostalgisk og sjovt,” fortæller Brian Overman, den ene halvdel af vinderteamet.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling