pixel

Stejlepladsen skal være tæt, lav og varieret

Planerne for det seneste års mest omstridte område ligger klar. Sydhavnens sydligste del bliver meget anderledes end byens andre nye bydele.

Stejepladsen gade

Det er ikke det nemmeste sted i byen at udforme en ny bydel. For nede i den sydlige del af havneløbet — på den fjerne side af Sjællandsbroen — samlede en forening ved navn 'Fiskerhavnens Venner' 17.000 underskrifter imod, at en grøn plet på størrelse med 3 x Rådhuspladsen skule affredes, så der kunne bygges på den. 

Mange af de lokale så helst, at den københavnske udvikling holdt sig langt væk, og at Stejlepladsen fik lov at ligge præcis som den er i dag — som et vildtvokset, grønt område klemt inde mellem lyst- og fiskerbåde.

Men affredet blev den, og i september satte By & Havn gang i den arkitektkonkurrence, der skal transformere Stejlepladsen til det næste boligkvarter i vildtvoksende København.

Nu er resultatet blevet lagt frem, og det er tydeligt, at protesterne har sat sine spor i arkitekternes arbejde. Vinderforslaget fra Christensen og Co. skaber et miljø på Stejlepladsen, der er en verden til forskel fra By & Havns første udviklingsområde, Ørestad, der ligger kun 1.800 meter væk — på den anden side af havneløbet.

Klynger, ikke karréer

Fremtidens Stejleplads vil ikke bestå af store karrébyggerier langs brede, retvinklede gader, men af såkaldte 'klynger'.

De cirka 900 nye boliger på Stejlepladsen er placeret i små grupper, hvor typisk 5-6 bygninger hænger sammen, og hvor hver af disse klynger er placeret lidt forskudt af hinanden.

På den måde opstår der ikke lange, monotone gadeforløb men i stedet mere varierede rum der indeholder flere mindre 'lommepladser', og hvor små stræder skyder ind og ud mellem de mange huse.

Inde i klyngerne af huse opstår gårdrum, hvor det er intentionen, at beboerne har steder der er mere private end ude på gaderne og pladserne — men som samtidig er betydeligt mere åbne end de lukkede karrégårde, som København er mest vant med, også i de nye bydele.

Håbet er, at man på Stejlepladsen i højere grad vil mødes med hinanden på gadeplan, og at der skal skabes plads til flere fællesskaber, end man typisk ser i de nye bydele. 

Bygget til fællesskab 

Den nye bydel skal være "forankret i den særlige stemning, der i dag kendetegner miljøet omkring Stejlepladsen," siger Michael Christensen, der er kreativ direktør hos Christensen og Co. "I løsningen har vi fokuseret på at skabe en tæt og lav bydel med plads til selvbyggere, fællesskaber og forskellighed."

Selvbyggeriet er et centralt punkt i det vindende forslag. Arkitekterne ønsker, at der i bydelen skal være mulighed for, at nye beboere selv kan bygge deres huse, så man kan opnå endnu mere variation i former og materialer.

På den måde vil man bygge videre på den selvgroethed der i dag præger området. Lige ved siden af Stejlepladsen ligger nemlig i dag et område ud til Fiskerhavnen med mange selvbyggede huse.

Men hvordan går selvbyggeri i spænd med en masterplan bestilt af PFA Pension og By & Havn, der mest er kendt for en gros-udvikling, hvor store byggefelter bliver bebygget af ligeså store karréejendomme med standardiserede familielejligheder?

Selvbyg? Måske!

Det er ikke mindst netop videreførslen af de eksisterende, selvgroede kvaliteter ved Stejlepladsen, der gav forslaget fra Christensen og Co. 1. præmien i konkurrencen — som havde deltagelse af to andre hold, anført af henholdvis Nord Architects og Arkitema.

Dommerkomitéen bestod af to repræsentanter fra By & Havn, én fra PFA Pension og tre udpegede arkitekter med erfaring med bæredygtighed og københavnske byrum. 

De seks medlemmer var enige om, at laurbærrene skulle lægges på forslaget fra Christensen og Co. fordi det — som det hedder i dommerbetænkningen — bedst formår at indarbejde resultatet af den forudgående borgerinddragelse, og fordi det ikke bare skaber sin egen bydel, men fortsætter og videreudvikler Fiskerhavnens kvaliteter.

Man fornemmer forsigtigt, at også de årelange kritiske røster omkring udviklingen af Ørestad, Sydhavn og Nordhavn er ved at sætte sine spor.

I betænkningen om Stejlepladsen hedder det blandt andet, at bydelen bliver "en anden type bebyggelse end det nye Sydhavnens karréby" — og forskelligheden i forhold til naboen mod nord ses tydeligvis som en kvalitet. Oppe i kanal- og karrébyen har der netop været markant kritik af en mangel på steder at mødes og manglende grønne områder.

Planerne for Stejlepladsen indeholder mere end 800 træer og grønne stier gennem området, men selvbyggeri vil måske i sidste ende vise sig som et skridt længere, end man er klar til, når By & Havn også skal tjene penge til at nedbringe den metrogæld, som det er deres opgave gradvist at eliminere.

I hvert fald hedder det i dommerbetænkningen, som udformes af By & Havn, at idéen om selvbyggeri er "interessant, men udfordrende hvis den fordeles ud i hele bebyggelsen."

Præcis hvor meget selvbyg det kan blive til, er en af de ting, der i de kommende måneder skal arbejdes videre med for at gøre vinderforslaget detaljeret nok til, at det kan ende som en egentlig lokalplan. Først når dén er på plads og godkendt politisk på Københavns Rådhus, kan udviklingen af Stejlepladsen gå i gang. Det kan man forvente vil ske i 2021.

Vand og isolation

En anden ting, der vil blive arbejdet videre med, er integrationen med vand i området. 

På tre sider er Stejlepladsen i dag omgivet af havneløbet, og det nye byggeri vil blive trukket tilbage fra kanten, så der opstår en slags "naturbånd" rundt om kvarteret. Her vil der blive plads til en lille strand, bænke, et badeanlæg, en skaterbane og skure hvor beboerne f.eks. kan opbevare kajakker.

Inde på området optræder der i vinderforslaget adskillige kanaler, der fører vandet fra havneløbet ind i både gaderne og de semi-offentlige gårdrum mellem husene. I hvor stort omfang det såkaldte "blå netværk" kan blive en del af den færdige bydel, vil arbejdet det næste års tid afklare. 

Men at man overhovedet kan tænke vand ind i gaderne skyldes ikke mindst, at den nye bydel overvejende vil blive bilfri. Vare- og ærindekørsel vil være tilladt på de gader der er brede nok, men ellers skal beboerne stille deres bil i en ny P-kælder i et hjørne af pladsen eller langs de to større gader der indrammer området: Bådehavnsgade og Sejlklubvej.

Hvor de cirka 3.000 beboeres børn skal gå i skole, melder historien endnu ikke noget om. Det nye kvarter indeholder en daginstitution, men ikke en folkeskole, og nærmeste sted at sende ungerne i 0. - 9. klasse bliver den nye Sluseholmen Skole godt en kilometers gåtur væk. Om den vil have plads til yderligere nogle hundrede børn er uvist.

I det hele taget kan man måske frygte, at det nye kvarter kommer til at føles lidt afsides. Den nye Sluseholmen metrostation — også en kilometer væk — vil fra 2023 godt nok byde på hurtig transport til indre by, men ellers ligger Stejlepladsen lidt isoleret mellem vand, togskinner og gamle industribygninger der leverer kvadratmeter til alt fra frysehus til self-storage.

Derfor bliver det 'bilfri' måske også til en halv sandhed. For hvis det ikke er muligt at spadsere til adspredelser i nærmiljøet, så ender nye bydele ofte som beboerenklaver, som man bevæger sig til og fra i bil — og som for udefrakommende virker private.

Dét kan der dog på længere sigt blive ændret på, da også industriområdet ved siden af Stejlepladsen af By & Havn er udset til fremtidig byudvikling. Derfor kan der ad åre vokse en mere komplet bydel frem — med både skole og indkøbs- og fritidsmuligheder.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling