pixel

Nyt håb for Stokhusbroen

En gammel smutvej hen over skinnerne mellem Nørreport og Østerport kommer endnu engang på programmet ved årets budget­forhandlinger.

skinner s-tog Øster Voldgade

Skal fjerde gang være lykkens gang for Stokhusbroen?

For mere end 40 år siden skabte en lille bro en genvej hen over skinnerne fra Østre Anlæg til Nyboder. Men med skiftet fra diesel- til eltog måtte broen vige for ledningerne.

Siden da har lokale drømt om at få broen tilbage.

Og nu er den — for fjerde gang — i spil ved Københavns Kommunes årlige budgetforhandlinger.

Kamp for en genetablering

Man skal langt tilbage for at mindes broen, der eksisterede fra 1917-1984, hvor den blev fjernet som et led i moderniseringen af togene. De nye køreledninger var nemlig for høje til, at de kunne være under broen — og derfor valgte DSB at fjerne den helt.

Københavns Kommune forsøgte tilbage i 80’erne at få DSB til at betale for en genetablering, men tabte sagen, der ellers nåede helt til Højesteret.

Siden da har lokale kræfter — i nyere tid gennem Indre Bys Lokaludvalg — kæmpet for at få smutvejen tilbage.

En nødvendig foranalyse

Inden man sætter forventningerne op, er det ikke selve broen, der nu skal forhandles om til efterået.

I første omgang handler det alene om finansieringen af en såkaldt 'foranalyse', der skal afdække, om — og hvordan — broen rent teknisk kan genetableres.

Politisk er der blevet bestilt et såkaldt 'budgetnotat', der betyder, at finansiering af analysen vil komme med på bordet, når de københavnske politkere til september fordeler midler til brug i 2026.  

På forhånd er det meldt ud, at der er politisk ønske om en ny udgave af broen i træ — så det er den type bro, der vil blive arbejdet videre med, hvis der afsættes midler til analysen. Tilbage i 2024 vurderede Teknik- og Miljøforvaltningen, at en foranalyse ville koste mellem 0,5 og 1 millioner kroner.

Analyse er bl.a. nødvendig for at kunne vurdere, hvor stor en omlægning af arealerne på begge sider af broen, der vil være nødvendig.

Særligt på siden ud mod Øster Voldgade er der ikke meget plads at gøre godt med, hvilket kan få konsekvenser for broens udformning.

Manglede politisk opbakning

For ti år siden lykkedes det for lokaludvalget at få forvaltningen til at lave en analyse af mulighederne.

Den konkluderede dog, at der "ikke var grundlag" for at gå videre med idéen.

Forvaltningen mente dengang, at broen ville skulle placeres meget højt for at gå hen over ledningerne — og at det ville kræve rampeanlæg, som det ville være svært af få plads til. Desuden ville ramperne ikke være æstetiske, sagde man dengang.    

Men det kan en ny analyse altså ende med at se nærmere på. Lokaludvalget har sagt, at der ikke vil være brug for ramper, hvis broen kun skal bruges af gående. 

Ved dette års budgetforhandlinger bliver det altså fjerde gang, at broen er til debat. Både i 2020 og 2021 — og senest i 2023 — var der ikke politisk flertal for at sætte penge af til at kigge nærmere på en ny bro.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

finn.breddam

En fodgængerbro kan anlægges nemt, og den vil gøre parken meget mere tilgængelig for beboerne. Hvorimod en cykelbro ikke dækker noget indlysende behov, den vil være vanskelig at passe ind - og den vil gøre parken mindre attraktiv for fodgængerne.

Cykelbroer er ikke altid et fremskridt.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling