pixel

Skal Stokhusbroen tilbage?

Lokale vil have genåbnet sag om bro, der forsvandt for 39 år siden.

Stokhusbroen forsvandt fra København i 1984 og har altså været væk i snart 40 år.

Måske har man ikke savnet den — for det er svært at savne ting, man aldrig har haft.

Men man kan være blandt dem, der har drejet ned ad en sti Østre Anlæg, blot for at finde ud af, at den endte blindt i et rækværk — med udsigt over banelegemet mellem Østerport og Nørreport.

Stokhusbroen forbandt nemlig Østre Anlæg med Indre By og Nyboder henover de togskinner, der stadig i dag skærer denne del af byen over i to dele.

Her blev fodgængerbroen opført i 1917, men i 1984 skulle der installeres el-ledninger over skinnerne, og det var der ikke plads til inde under broen.

DSBs løsning var at rive broen ned, så der kunne blive gjort plads i luftrummet over togene. Men dermed mistede de lokale deres smutvej til det grønne, og det var mange kede af dengang.

Og kampen for at få broen genetableret er ikke opgivet.

Vil have fokus

I Indre Bys Lokaludvalg diskuterer man p.t., om man skal igangsætte en dialog med bydelens beboere med henblik på at sætte gang i en proces, der i sidste ende skal betyde en genopførsel af broen.

Målet er ikke mindst at få sat noget fokus på sagen, for de lokale føler, at den er blevet glemt på rådhuset. Tilbage i 80'erne ønskede Københavns Kommune at få genopført broen og lå i flere års kamp med DSB om, hvem der skulle betale for arbejdet. 

I 1990 tabte man dog endeligt en sag i Højesteret med stemmerne 1-6. Og i sidste ende skulle DSB ikke betale Københavns Kommune et beløb svarende til, hvad det ville koste at genopføre broen.  

Lokaludvalget forsøgte sidst at få sagen taget op tilbage i 2015-16, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen endte med at foretage en analyse af mulighederne for en ny bro.

Dén kom dog frem til, at der på "nuværende tidspunkt ikke var grundlag" for at gå videre med idéen.

På grund af el-ledningerne ville en ny bro skulle være hævet højere over skinnerne end den gamle og derfor kræve rampeanlæg, sagde forvaltningen. Og dét ville skabe problemer både rent æstetisk og med hensyn til den relativt sparsomme plads langs Øster Voldgade.

Desuden stillede forvaltningen spørgsmålstegn ved, hvor mange mennesker der rent faktisk vil benytte sig af den.

Lokaludvalget var dog uenige med forvaltningen — blandt andet i at ramper skulle være nødvendige, da broen ikke skal kunne bruges af cyklende, men alene være for gående, der f.eks. kan tage et par trin op og ned. 

Og nu er der altså i udvalget optræk til, at man påny starter kampen for at få broen tilbage.

2015-forslag

Lokaludvalget mener, at broen ikke behøver at blive hævet betydeligt i forhold til tidligere, da den ifølge udvalget strengt taget ikke skal være højere end taget på tunnelen ved Statens Museum for Kunst, der starter blot 120 meter væk.

Og så fik man tilbage i 2015 faktisk udarbejdet et forslag til en ny, skulpturel bro, som man mente, vil kunne stå som en slags port til Indre By, når man kommer kørende i tog fra Østerport til Nørreport.

Dét forslag er nu kommet frem igen i det materiale, som et medlem af lokaludvalget har udarbejdet op til en — mulig — genoptagelse af arbejdet for at få broen bygget op igen. 

Men forslagsstilleren er også åben over for, at man arbejder med en mere simpel — og billigere — konstruktion, som stadig er høj nok til, at den kan krydse baneledningerne.

Der kan være lang vej fra et ønske fra et lokaludvalg til en realisering i byrummet, men lokalt pres kan være første skridt i et forløb, der leder til øget bevågenhed på en sag på Københavns Rådhus. 

Magasinet KBH følger op, hvis idéen bliver forfulgt. 

Emner

Bro

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

mrmanafon
Må vi bare få en normal broen den der? Hurtigt, klassisk, dansk, billigt.
peter.loft_1682
S-togsledningerne har jo været der hele tiden. Kunne en tilsvarende løsning ikke have været brugt på Kystbanen?
Hans Olav Nymand peter.loft_1682
Det er jo i hvert fald to forskellige slags el der køres på, den ene er jævnstrøm og den anden vekselstrøm. Jeg er også ret sikker på at et el-lokomotiv (inkl. pantograf) er højere end et s-tog (inkl. pantograf).

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling