Storbyboere er lige så hjælpsomme som folk på landet

Men i stedet for at stoppe og finde ud af, om at alt er ok, går folk bare forbi. I flere tilfælde træder de ligefrem hen over det forhutlede menneske på jorden uden at værdige ham et blik.

Det er svært at sige, hvor almindelige den type optrin reelt er, men de fleste læsere vil formentlig kunne nikke genkendende til det — og hoppe videre til den uundgåelige konklusion: At man er mere uempatisk og utilbøjelig til at hjælpe andre, når man bor i storbyen.

Men et nyligt offentliggjort britisk studie sætter et stort spørgsmålstegn ved den konklusion. 

Forskere ved University College London gennemførte i 2014-2016 en række forsøg i henholdsvis større og mindre britiske byer, og deres resultater tyder på, at det snarere er et områdes levestandard end dets befolkningstæthed, der er afgørende for, om folk er hjælpsomme over for deres medmennesker.

Efterladte og tabte breve

Forsøgene foregik i 37 nabolag i henholdsvis 12 tæt befolkede byer med over 100.000 indbyggere og 12 tyndere befolkede byer med under 20.000 indbyggere.

I det mest omfattende af forsøgene "tabte" eller efterlod forskerne i alt 879 breve med korrekt porto og en håndskrevet adresse, hvorefter de registrerede hvor mange og hvilke breve, der efterfølgende blev fundet og lagt i postkassen af en hjælpsom borger. 

Halvdelen af brevene var forsynet med en påklæbet post-it med en direkte anmodning om hjælp til at poste brevet, mens den anden halvdel blot blev efterladt på fortovet.

I et andet forsøg testede forskerne, om forbipasserende var villige til at hjælpe en fremmed person med at samle nogle tabte genstande op fra fortovet, mens de i det tredje og sidste forsøg undersøgte, hvor ofte bilister var tilbøjelige til at holde tilbage for en person, der pludselig begyndte at krydse gaden.

I alt gennemførte forskerne 1.367 enkeltforsøg, hvor borgere mere eller mindre indirekte blev bedt om hjælp, og i 643 af tilfældene — svarende til 43 procent — blev hjælpen tilbudt. 

Mere konkret blev 55 procent af de efterladte breve postet og sendt, knap 33 procent af de forbipasserende hjalp med at samle tabte ting op, mens 31 procent af bilerne stoppede.

Mindre menneskeligt overskud

Da forskerne dykkede ned i tallene, viste der sig imidlertid at være forskelle på hjælpsomheden fra nabolag til nabolag. Forskellene bundede dog ikke i, om nabolaget lå i en tæt befolket storby eller i en lille landsby, men derimod i om nabolaget var velstående eller fattigt.

Folk var nogenlunde lige hjælpsomme i storby- og landsbynabolag med sammenlignelig velstand — men i områder præget af fattigdom var folk mere tilbøjelige til at ignorere de efterladte breve eller gå forbi personen med de tabte ting på fortovet.

Forskerne understreger, at det ikke beviser, at mennesker i fattige nabolag er mindre hjælpsomme, men måske nærmere viser, at de på grund af den daglige stress ved at bo i et nedslidt område — og måske leve fra dag til dag — ikke er i stand til at mønstre lige så meget menneskeligt overskud over for fremmede, som folk med en højere indkomst, der bor i et velordnet og trygt nabolag. Den forklaring understøttes også af en del anden nyere forskning.

Dermed kan myten om, at folk i storbyer er mindre empatiske og hjælpsomme, måske bunde i, at fattige og nedslidte bydele oftere ligger i de større byer, mens mindre byer og landsbyer typisk er mere homogene. 

Med andre ord ignorerer landsbyboerne ikke den hjemløse mand på fortovet, fordi der ikke er nogen hjemløs mand at ignorere.