Farvel til 20.000 P-pladser? Kommunal­valget får sit stridsæble

Men skal de mål samtidig koste parkeringspladser i stor stil, når nu byens transport også skal tænkes med ind i fremtidsscenarierne?

"Ja", siger Enhedslistens spidskandidat, Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, der vil sløjfe knap 20.000 parkeringspladser, lød det forleden i BT.

Line Barfod ønsker samtidig at give bedre forhold for delebiler og sætte prisen for parkeringen markant i vejret.

"Nej", siger Socialdemokratiets spidskandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun ønsker endda flere parkeringspladser ved fremover bl.a. at ville give bilisterne adgang til virksomheders parkeringsanlæg om natten, hvor medarbejdernes biler er væk.

Dermed ligger Socialdemokratiet her i 2025 ikke blot i skarp kontrast til Enhedslisten, der ved seneste valg overtog æren at være rådhusets største parti.

Holdningen hos S er også stik modsat, hvad den var ved seneste kommunalvalg.

I 2021 gik tidligere overborgmester Sophie Hæstorp, og resten af liste A, nemlig til valg på at nedlægge en tredjedel af alle byens parkeringspladser på gaden — svarende til mere end 40.000, altså dobbelt så mange som i Barfods udspil.

Men blot otte måneder efter valget opgav S sit eget løfte som værende urealistisk.

Her i 2025 ønsker Line Barfod i højere grad at prioritere cyklister, fodgængere og kollektiv trafik, mens Pernille Rosenkrantz-Theil ser bilen som et for mange nødvendigt transportmiddel, der ikke bør presses yderligere.

P-politik for Tårnby?

Men der er et problem, og det er antallet af biler. For dem bliver der flere af.

Kurven er godt nok knækket de seneste to år, men antallet af biler pr. 1.000 voksne københavnere er i dag 248, mens det for 10 år siden var 233.

Da vi samtidig bliver flere og flere københavnere, betyder det, at det samlede antal biler på de københavnske veje er vokset betragteligt.

I 2014 var der ca. 570.000 indbyggere i Københavns Kommune, men sidste år var tallet vokset til 660.000.

Og i 2014 var der 109.000 biler i København, mens vi her i 2025 allerede er rundet 139.000 — en vækst på ikke mindre end 30.000 biler.

Antallet af kommunale P-pladser er dog ikke vokset i perioden.

Ifølge Københavns Kommune er der pr. marts 2024 registreret ca. 125.400 kommunale parkeringspladser i byen. Og med små 140.000 privatbiler registreret til beboerne indenfor kommunegrænsen, "mangler" der altså knap 15.000 pladser.

Om det er en kommunal opgave at levere P-pladser er naturligvis et politisk spørgsmål — og flere af københavnernes biler står i dag parkeret i private anlæg eller i et af By & Havns mange P-huse.

Men der er generelt enighed om, at mere, og billigere, parkering betyder flere biler. Og det er Line Barfod ikke interesseret i:

“Vi kan se på analyser, at byen kommer til at sande til, og folk kommer til at holde i lange, lange køer på vejene, hvis ikke vi gør noget,” lyder det fra Enhedslistens spidskandidat over for BT.

Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil vil altså derimod sikre flere og bedre parkeringsmuligheder i København.

Hun afviser planerne om at fjerne tusindvis af pladser og foreslår i stedet en såkaldt 'samfundskontrakt', der skal sikre nok parkering til byens borgere, mod at omstillingen til elbiler går hurtigere.

Det er en holdning, der læner sig op ad De Konservative, som kalder parkering for "velfærd" og bl.a. går til valg på at give en "parkeringgaranti" til byens beboere.

Men det er ikke et synspunkt, der falder i god jord hos alle på Rosenkrantz-Theils Facebook-profil. Én skriver f.eks.:

"Jeg synes Socialdemokratiet skal tage til Tårnby i stedet med det her bud på en ny parkeringspolitik. Der bor folk vitterlig ved motorvejen med dobbelt indkørsel og fri parkering. Det virker som detrette sted for PRTs bud på en bilbaseret urban orden i hovedstaden."

Stemmer med rattet i hånden?

Således er banen i år kridtet endnu skarpere op for et klassisk, politisk stridsspørgsmål i København.

Og temaet kan gå hen og blive et nøglepunkt frem mod kommunalvalget den 18. november i år.

For bruger en vælger en halv time på at trille frustreret rundt med bilen, før det er muligt at stille den i en parkeringsbås, så kan det sætte sig ens prioriteter for, hvor krydset skal sættes.

En Gallup-undersøgelse fra 2022 viste, at parkeringsforhold er blandt de største irritationer i København — især for familier med børn. Københavns Kommune peger selv i flere notater på, at spørgsmålet om antallet af P-pladser er blandt de mest konfliktfyldte i bypolitikken.

For hvad er det passende antal? De eksisterende 125.400, eller flere — eller færre?

Omvendt er det altså færre end hver fjerde københavner der ejer en bil — og opgørelser har vist, at mange af de københavnske biler er såkaldte "weekendbiler", der står stille mandag-fredag.

Ligesom bilister kan være irriterede over at mangle P-pladser, kan de mange københavnere, der ikke ejer en bil, blive irriterede over, at så stor en del af byens gaderum er afsat til netop biler — både de kørende og de holdende.

Kunne pladsen i stedet bruges til cykler, gående, træer, bænke eller andre ting, der vil komme dem mere til gavn?

Det mener altså i hvert fald Line Barfod og Enhedslisten, der også gerne vil sætte prisen på parkering op, så flere vælger cyklen, offentlig transport eller at gå frem for at tage bilen.

I september sidste år kunne der kun samles politisk flertal for en lille stigning i prisen — til 150 kroner om måneden for en lille benzinbil. Men afhængigt af det politiske flertal fra 2026 og fire år frem, kan der også være markante ændringer på vej her.