pixel

Dramaet er sluppet løs i København

Teater-tendens: Et nedrivningsdømt højhus på Amager og et kurbad på Nørrebro er blandt byens nye scener.

højhuset peder lykkes vej

Fakta

‘Forført’

4.-16. februar skiftevis i Sjællandsgadebadet, Sofiebadet samt Hammam & Spa Copenhagen

En forestilling af teaterkompagniet Danskdansk, præsenteret af Teatergrad.

‘En landsby på højkant’

1.-10. marts i højhuset på Peder Lykkesvej 61, Kbh S

En interaktiv forestilling af kunstkollektivet Familien, præsenteret af Teatergrad.

Se mere om begge forestillinger på teatergrad.dk

Ud af tågen, som denne januar-formiddag hænger tungt over Amager, rejser 15 etagers grå beton sig over Peder Lykkes Vej. En lokal mastodont af en bygning, der bliver kaldt en landsby på højkant eller bare Højhuset af dens beboere.

Højhuset blev rejst i tresserne, som Amagers allerførste af slagsen, og med en social vision fra foreningen Ensomme Gamles Værn. I dag fungerer det dog ikke længere som ældreboliger, men som almindeligt almene, indtil Højhuset skal rives ned i 2018.

Inden da er kunstnerkollektivet Familien nu flyttet ind i en af lejlighederne, for at komme helt under huden på kæmpen, der er både emne og scene for deres kommende interaktive teaterforestilling 'En landsby på højkant'. Den københavnske teater-tendens med site-specifikt drama, der rykker fra de gængse scener ud i byrummet, er kommet til det nedrivningsdømte højhus på Amager.

Den gode elevator

På dagen, hvor Magasinet KBH besøger Familien, bliver der arbejdet på at udvikle scener til forestillingen. Et arbejde fra gadeplan og hele vejen op til 15. etage, for historierne, som Familien forsøger at bringe til live, er beboernes egne.

»Værket skal kunne spilles med meget lille interaktion fra beboerne og med rigtig meget interaktion. Som hende der kom ned den anden dag og havde skrevet en sang, som hun gerne vil synge. Når vi oplever det, bliver vi jo selvfølgelig meget glade. Hjælp kunne også godt være et klistermærke på en postkasse, som guider folk i den rigtige retning, såvel som en beboer der inviterer ind i sin stue og fortæller sin historie. Vi arbejder hen imod at få huset i spil,« fortæller skuespiller Rosa Sand.

Vi skal i kælderen. Ved elevatoren møder vi en lille flok beboere. De hilser goddag og sammen går vi ind i den lille elevator, som kun lige knapt kan rumme os. Det knirker en smule inde bag væggene. Nervøsiteten må være malet i Familiens ansigter, for en af beboerne hvisker med et glimt i øjet "Bare rolig, det her er den gode elevator". Og fortsætter, med hvad der kunne lyde som højhusets mantra: "Der skal nok være plads til os allesammen. Det skal der bare være."

I kælderen opfører Familie-medlemmet Gry en dans, som er inspireret af en snak, hun har haft med en beboer om forholdet til hans egen familie. Med få rekvisitter og en stor fortællelyst danses følelser frem; afmagt, splittelse, kærlighed. Dansen rummer mange ansigter, ligesom en familie gør det.

Mennesket i kæmpens indre

Nu skal vi op på 15. etage, og i elevatoren begynder Familien indbyrdes at tale om, hvad det egentlig er, deres arbejde består i: "Jamen, vi er jo sådan nogen der arbejder med mennesker. Hvad er det det hedder? Antropologer?"

Familiens scenograf Katrine Gjerding indskyder: »Eller nærmere etnologer i det her tilfælde. Vi undersøger, hvordan de her mennesker har udviklet en fælles forståelse eller bevidsthed på trods af deres forskelligheder.«

Nede ved Højhusets indgang står et bord fyldt med tøj. Det er en byttecentral beboerne imellem, og det sociale aspekt strækker sig vidt blandt de 240 beboere. Det er faktisk støbt i fundamentet, bogstaveligt talt: I hver lejlighed findes en telefon, hvorfra man kan foretage interne opkald bygningen rundt. Oprindelig tænkt til at skabe en lettere kontakt de ældre beboere imellem.

Rosa Sand udstyrer os med en lille walkie-talkie, og igennem den guider hun os rundt i kæmpens indre. Hvor den ene gang er orange og dufter af flæskesteg og rødkål, er den anden mintgrøn og dufter af russian earl grey the. Ligesom de ejendommelige gange er der stor diversitet beboere imellem.

»Kan man invitere publikum ind og lade beboere fortælle deres historie, ville det være vildt interessant. Og det er det, vi gerne vil med vores forestilling. Faktum er, at betonen forvitrer, og bygningen ikke vil kunne holde sig selv oprejst til sidst, men vores opgave er at lade folk udefra få et indblik i, at denne bygning er mere end grå beton og rummer gode historier, som fortjener at blive fortalt. Familien går ikke ind i debatten om, hvad der skal ske med denne bygning og dens beboere, vi synes bare, at dette kollektiv fortjener at blive fremhævet.«

Et bad du sent vil glemme

Fra den forvitrede beton på Amager tager Magasinet KBH videre i dekadent kurbad på Nørrebro. For også i fredede og redede Sjællandsgadebadet bliver det københavnske teaterpublikum aktuelt inviteret indenfor på en alternativ scene. Det er gruppen Danskdansk, som har indtaget de smukke rum ved Guldberg Byplads for at omfavne erotisk verdenslitteratur og give dig et bad, du sent vil glemme.

Det er kun få dage inden premieren, og vi har fået lov til at agere prøvepublikum til ‘Forført’, som forestillingen oplagt er døbt. Så Magasinet KBH tager badetøjet på og bliver de næste to timer drevet gennem rummene og badefaciliteterne af skuespillernes stemmer, som vokser sig større og mere intense i den skarpe akustik.

Nærhed bryder grænser

'Forført' er en musisk og litterær performance, hvor sanselighed og nærkontakt er i højsædet. Teksterne er af blandt andre Ovid, Shakespeare, Anaïs Nin, Sheik Nefzaouis og Pablo Neruda. Og Sjællandsgadebadet bliver med dets hvide klinker og kringelkroge, saunagus og porcelænskar på løvefødder en oplagt ramme for den erotiske vandrefortælling med de sensuelle beretninger.

'Forført' er på papiret vidt forskellig fra 'En landsby på højkant', men ud over at bruge København og være site-specifikke, deler forestillingerne en stor interesse og nysgerrighed for mennesket. Og begge bryder grænser i håbet om forstå hinanden på tværs af køn, alder og historie.

»Vi har i Danskdansk igennem årerne tænkt meget over, hvad det er for et teatermøde, som publikum erfarer, når de netop træder ind i teatret. Vi ønsker ikke, at publikum skal synes at teatret er distancerende og udelukkede foregår på en scene, vores ønske er at inkludere publikum og invitere dem til en vedkommende forestilling. Derfor eksperimenterer vi med formen på vores forestillinger, som for eksempel at arbejde i forskellige byrum, som folk normalt har et andet forhold til,« siger skuespiller Sandra Yi Sencidiver med vådt hår efter forestillingen.

'Forført’, 4.-16. februar 'En landsby på højkant’, 1.-10. marts Se mere om begge forestillinger på teatergrad.dk

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling