pixel

Tilflytterne: Hvor er lugten af storby?

Afslappet, smuk og imødekommende. Sådan beskriver eksil-newyorkeren Claudius Pratt København. Men hvor er alle lugtene?

kbh magasin

Fakta

Claudius Pratt

Claudius Pratt er 42 år og født i London, men udvandrede som toårig med sin familie til New York hvor han har boet det meste af sit liv.

Som 14-årig flyttede han til Nairobi med sin mor hvor han studerede musik i tre år. Hans forældre er oprindelig fra Sierra Leone.

Claudius er forsanger og sangskriver i bandet Reverend Shine Snake Oil Co.

Claudius har boet fire år i København, og bor i dag på Vesterbro.

TOP+FLOP
Fakta

TOP+FLOP

TOP

Svømmehallerne

Dem er der ikke mange af i New York, og de der findes er meget dyre. Det er nærmest en slags private saunaklubber, men her i København er der masser af billige offentlige svømmehaller som alle kan bruge.

Biograferne

Cinemaxx_0_0.JPG
Specielt Cinemateket og Vester Vov Vov. Der er en dejlig atmosfære i den sidste, og det er fantastisk at kunne se gamle film i den første.

Nørrebro

Noerrebro_jagtvej_fk_Thomas_Hoeyrup_0_0.JPG

Foto: Thomas Høyrup

Der er en dejlig diversitet i det område der minder mig om New York. Jeg kommer tit på Blågårds Plads for at slappe af og drikke kaffe.

FLOP

Gadeprostitution

Gadeprostitution_0_0.JPG
Især omkring Kødbyen. Det virker som om det kun er udlændinge, og det skræmmer mig. Det virker ikke som om de piger har et valg. I New York ser man ikke den slags på gaden mere – i hvert fald ikke på Manhattan.

Området mellem Rådhuspladsen og Tivoli

Raadhuspladsen-Tivoli_fk_Lars-K-Jensen_0_0.JPG

Foto: Lars K. Jensen

Der er virkelig et grimt stilmiks. Der sker alt for meget, og stedet er som en dårlig bebobmelodi hvor der er ikke
er styr på noget.

Alkoholkulturen

Alkoholkulturen_0_0.JPG
I New York bliver man arresteret hvis man
viser sig fuld på gaden. På den måde er USA meget puritansk og konservativt. Hvis man drikker sig så fuld, som mange danskere gør, risikerer man også at blive overfaldet.

”Hvordan kan man have en by der ikke lugter af noget?” spørger Claudius Pratt kun få minutter inde i samtalen med KBH.

Forsangeren fra Reverend Shine Snake Oil Co. har boet fire år i København, men det undrer ham stadig at en by kan være lugtløs.

”Noget af det første jeg gjorde da jeg kom til byen var at klage til mine venner over de manglende dufte, og det har taget mig lang tid overhovedet at finde nogle lugte her. Den lugt der rammer mig mest på Vesterbro, er duften af frisk brød fra bageren tæt ved hvor jeg bor,” siger han og lukker vinduet ud til gaden, så støjen forstummer.

Inde i værelset hvor Claudius både sover og arbejder, lugter der nærmest krydret. Måske er det røgelse. Eller den specielle te den sangskrivende musiker skænker op i små arabiske glas:

”København er på en måde for ren og poleret. Det er jo en havneby, men vandet kan man heller ikke lugte. I New York er der lugte alle steder. De rammer din næse, så snart du kører fra lufthavnen mod byen.”

Uden polio og pistoler

Claudius Pratts forældre kommer fra Sierra Leone. Han er født i London, men allerede da han var to år gammel rejste familien til USA. Selv om han har boet flere steder i de forenede stater, betragter Claudius Pratt New York som sin hjemby. Kun én gang i sit liv har han forladt byen for en længere periode da han som teenager rejste til Kenya med sin mor der arbejder for Unicef.

”Og ved du hvad?” griner han let opgivende: ”Selv i Nairobi var der mange lugte. Byen var ikke stor dengang, og der var ingen høje bygningerne som nu. Til gengæld var stjernerne fantastiske om natten, og overalt var der rød lerjord der smittede af på tøjet. Alt blev beskidt. Og duftene ...” Claudius smiler:

”Der var duftende træer. Jasmintræer. Og om aftenen kunne du lugte bålene i folks haver når de brændte visne blade af.”

tilflytterne3.JPG

Forsangeren i det multietniske Reverend Shine Snake Oil Co. ville dog ikke bytte København ud med Nairobi. Den kenyanske hovedstad havde skyggesider der ikke var til at overse.

”Der var meget fattigdom og sygdom som polio og spedalskhed. Der var en kriminalitet som du aldrig ville kunne forestille dig. Jeg har prøvet at nogen trykkede en pistol mod mit hoved, og jeg pissede jo nærmest i bukserne. Men episoden blev et klart eksempel på hvor brutalt livet i Kenya kan være,” fortæller musikeren.

”I New York skal jeg også iføre mig en slags panser for at beskytte mig selv når jeg går ud. Byen er ret truende. Man er nødt til at være på vagt hele tiden. Alt er meget mere afslappet her. I København kan man sænke sine parader selv om byen ikke er det rene ’la la land’,” siger Claudius Pratt.

På hans seneste tur i en af de københavnske svømmehaller manglede såvel telefon som computer da han kom tilbage fra bassinerne til omklædningsrummet. Han havde egentlig låst alt inde i en boks, men den var brudt op. Alligevel synes Claudius at det er småting i forhold til kriminaliteten i New York og Nairobi. Og da KBH fortæller at danske kvinder som det mest naturlige stavrer alene hjem fra en bytur, måber sangeren ligefrem og stiller en næsten bekymret mine op:

”Det ville man ALDRIG gøre i New York – heller ikke selv om Manhattan er blevet bedre på det felt, men i København er det anderledes. Her kan man også sidde i en park og slappe af uden at nogen kommer hen og generer dig. Det er helt anderledes i New York. Der kommer hele tiden nogen hen til dig og vil have kontakt."

Manglende frihed og dårlige dates

Claudius rejste til Danmark for at arbejde med sin musik på en ny måde, og han elsker det internationale musikmiljø og de gode arbejdsforhold:

”I USA kan kunstnere gå i årevis uden at få penge for det de laver. Deres musik og billeder bliver brugt, men uden at de bliver betalt. Da jeg opdagede KODA [komponistrettigheder i Danmark, red.], var jeg nærmest parat til at smide mit amerikanske statsborgerskab over bord.”

tilflytternebaenk.JPG

Den danske beskyttelse har dog en bagside. Den personlige frihed nemlig bliver mindre, mener Claudius:

”Det er vidunderligt at jeres sociale system beskytter alle, men det kan også være en hæmsko når man vil skabe noget. Jeg føler mig lidt fanget af det. Hvis man vil gøre noget i New York, går man bare ud og gør det. Her er der papirer der skal udfyldes og tilladelser der skal indhentes. Det er meget omstændeligt,” sukker han, mens han piller ved en af knapperne på den store mikserpult der står på skrivebordet. Tiden skal bruges på rytmer og beats – ikke besværlige formular.

”I er i det hele taget meget organiserede og strukturerede,” siger Claudius Pratt eftertænksomt.

”Jeg kan huske engang hvor jeg skulle på date med en dansk pige og der kom noget andet i vejen så jeg var nødt til at aflyse. Hun blev virkelig sur! Det havde jeg ikke forventet. Jeg lærte hurtigt at hvis man har en aftale, så holder man den. Og hvis der kommer noget i vejen, skal man helst aflyse tre dage før,” siger forsangeren med et lille lumsk smil der antyder at han har haft gode dates siden.

For meget druk og hor

Claudius Pratt kalder København for en afslappet, smuk og imødekommende by. Men én ting generer ham voldsomt; de udenlandske prostituerede der arbejder på gaden.

”Foran Kødbyen ser man russiske piger hele tiden, og de er unge – meget unge. De er helt ubeskyttede og sårbare. Jeg forstår ikke hvorfor I er så passive omkring det. Når I har så godt et socialsystem, hvorfor skal disse mennesker så overlades til sig selv?” spørger Claudius Pratt forarget og nævner endnu en ting der undrer ham.

”Jeres forhold til alkohol og fulde mennesker er også meget anderledes end i USA. Jeg har set fulde mennesker komme ind i toget og råbe og opføre sig vildt, men I griner bare og gør plads til dem, så de kan sidde ned. Hvis det var foregået i New York, ville folk blive vrede og være parate til at slås. I USA ville sådan en opførsel blive opfattet som en invasion af det personlige rum. Danskerne drikker meget, og det er socialt acceptabelt. Jeg kan huske en episode hvor jeg så en far med sin søn, og faderen var så fuld at det var sønnen der måtte følge og støtte ham. Det var jo farligt! Hvis det var foregået i New York, var manden sikkert blevet overfaldet og frarøvet sine ting.”

Selv om luderne og de fulde københavnere har forrået Claudius Pratts billede af ’Tivoli-Denmark’, er tilflytteren glad for København. Om han bliver her, ved han ikke, for der er stadig nye steder der skal besøges og udforskes. Men ét står klart for musikeren efter fire år i hovedstaden.

”Folk spørger mig tit hvorfor jeg er endt her når jeg nu er fra selveste New York. Men når man lærer folk at kende, finder man ud af at københavnerne faktisk er stolte af deres by. Og det forstår jeg godt.”

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

Tilflytterne: Newzealandske Daniel bliver helt groggy af vores shoppeadfærd og øver sig på at være mere københavnsk – som at grine mere af ingenting.

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling