pixel

Tvind - The Musical

  • Teater V
  • premiere 11. november 2017
  • 4.02

Fakta

MUSICAL/DRAMA

11. november – 3. december 2017

Teater V

Det er med små spadestik, at Tvind-dynastiet opstår på en mark lidt uden for Holstebro i starten af 1970’erne. Der graves dybt i lommerne for at finde kapital til at få det idealistiske projekt Tvind til at blomstre. 

Andreas Garfield er dramatikeren bag fortællingen om dengang fællesskabet fyldte alt for de involverede, så meget, at de gladelig afleverede deres surt tjente småører i den gule spand til fællesskabets bedste. Men efter flere årtier med insisterende handlekraft er hullerne så dybe, at de er umulige at komme udenom. Hvad der startede som en drøm om at ændre verden, bliver en knusende fortælling om det skamfulde bedrag.
 
’Tvind – The Musical’ starter i en 70’ere-karikatur med den letgenkendelige hippieuniform: Islandske sweatre og trumpetbukser. Karikaturen af den idealistiske kampånd der hersker i 70’erne rammer bredere end Tvind-historien. Drømmen om at ændre verden og sætte sit aftryk i fællesskab, overlever ganske sjældent det enkeltes individuelle dagsorden. Men ’Tvind – The Musical’ har fem stærke karakterer, der mener det. For historien om Tvind er ikke kun historien om Mogens Amdi Petersen. Det er historien om en gruppe mennesker, der har en drøm om kollektivt at ændre verden – sammen er vi stærkere.
 
Iben Dorner er den tvivlende Anne, der står som en af grundlæggerne til Tvind, men som rimelig hurtigt fornemmer at Tvind-projektet er ved at miste sin uskyld til individets interesser. Tvivlen borer sig ind, alt imens fortvivlelsen over at hendes kammerater som blinde får følger flokken, bliver altoverskyggende. Hun holder aldrig op med at drømme, men erkender hurtigt, at det ikke bliver med Tvind at verden skal reddes og uden fællesskabet er drømmen umulig. 
 
Rikke Bilde i rollen som Birgit drives ligeledes af, ikke drømmen, men måske i højere grad frygten for at Tvind er sidste chance for at skabe en revolution. Samtidig er hun fanget i skabet, fuldstændig opsat på at intet må komme i vejen for projektet. På sangsiden er Rikke Bilde en ualmindelig gave, der aldrig skuffer og også selvom de øvrige skuespillere synger udmærket, så rammer Bilde en særlig nerve, der begrunder hvorfor forestillingen overhovedet har undertitlen ’The Musical’.
 
De fem karakterer har alle hver deres at kæmpe med, og det er dramatisk at se dem alle blive pillet fra hinanden, alt imens det går op for dem at den drøm de bygger deres liv på er blevet en løgn. Ser man så bedraget i øjnene eller lukker man dem fordi smerten er for stor.
 
Skammen over at være en del af et projekt, der ikke er lykkedes og over at have været så lang tid om at opdage det, er ’Tvind – The Musical’s stærkeste dramatiske punktum.

Mest læste

seneste
scene

Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling