pixel

Biblo by night

Med det ubemandede selvbetjeningsbibliotek er det slut med at skæve til klokken, når du mangler læsestof.

kbh magasin

Fakta

Ubemandede folkebiblioteker

Ørestad Bibliotek, Islands Brygge Bibliotek og Vigerslev Bibliotek har udvidet åbningstiden til 8-22 alle ugens dage. Om morgenen, om aftenen og hele søndagen er bibliotekerne ubemandede.

Københavns Hovedbibliotek tilbyder også selvbetjening i morgentimerne på almindelige åbningsdage.

Du har adgang til Ørestad Biblioteks ubemandede åbningstid med dit gule sygesikringskort, hvis du er oprettet som låner hos Københavns Biblioteker.

På de tre øvrige biblioteker skal du også være oprettet som selvbetjeningslåner.

Glasdørene glider lydløst fra hinanden, efter jeg har kørt sygesikringsbeviset gennem læseren og tastet pinkoden. Der kommer en bølge af lys og varme ud mod mig, og jeg bemærker i endnu højere grad end før, hvor koldt, vådt og blæsende det er udenfor denne efterårsaften. Før dørene gik op, var det som at være med i en hårdkogt amerikansk krimi, men nu overtager en behagelig følelse af at være Ali Baba foran grotten fyldt med skatte. Sesam luk dig op.

Og det er lige, hvad det funklende nye Ørestad Bibliotek har gjort, selvom der ikke er noget personale. De er gået hjem for længst, da biblioteket lukkede klokken 18.00. Nu er biblioteket et selvbetjeningsbibliotek. Og alle med et sygesikringsbevis og en kode til biblioteket kan benytte sig tilbuddet.

At give københavnerne mulighed for at gå på biblioteket uden for de normale åbningstider har siden april 2012 været en forsøgsordning, men efter initiativet har mærket massiv opbagning fra brugerne, er selvbetjeningsbiblioteket nu en permanent mulighed på udvalgte biblioteker i København.

magkbh_orestad_biblo_night_bentl_150912_0086.jpgmagkbh_orestad_biblo_night_bentl_150912_0016.jpg

Nye bøger og hviske-skærme

Det første der møder mig, da jeg kommer ind, er en enorm touchscreen med en grundig guide til hvor de forskellige ting er. Ørestad Bibliotek åbnede den 21. maj i år og er dermed det nyeste bibliotek i København. Det kan du ikke bare se på den nye lækre bygning, lige over for Fields og delt med Ørestad Skole, men også på al den teknologi biblioteket byder på.

Udover reoler fyldt med nye, fine bøger er her iPads, computere og flere små guidende touchscreens fordelt rundt omkring. Fra de små skærme lyder der en behagelig hvisken, som lover rådgivning til de tvivlende der lige skal vende sig til, at bibliotekaren er uden for rækkevidde.

magkbh_orestad_biblo_night_bentl_150912_0070.jpgmagkbh_orestad_biblo_night_bentl_150912_0035.jpg

Ørestad Bibliotek har haft lidt opstartsproblemer med hensyn til selvbetjeningen, men nu virker det, og det er tydeligt, at magKBH ikke er de eneste, der har opdaget muligheden. Rundt omkring ved computerne sidder der folk, og flere gange høres små udbrud fra nyankomne der begejstres over, at dørene åbner sig for dem.

Det er et anderledes tidspunkt at gå på biblioteket på, her klokken 21.15 en tirsdag aften, men der ligger en vidunderlig frihed i at have muligheden for det. I Ørestad sover kulturen tydeligvis ikke mere.

magkbh_orestad_biblo_night_bentl_150912_0022.jpgmagkbh_orestad_biblo_night_bentl_150912_0090.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling