pixel

Vendersgade er populær som cykelgade

Markant mindre biltrafik og gladere cyklister og skolebørn. Dét er resultatet af Vendersgades transformation til cykelgade — men alt er ikke perfekt her mellem Søerne og Nørreport.

israels plads, vendergade, luftfoto

Omdannelsen af Vendersgade fra bilgade til cykelgade er blevet godt modtaget.

Den centrale gade, der deler Israels Plads over i to, blev i 2022 omdannet til en såkaldt 'cykelgade', hvor cykler har førsteprioritet foran biler, som pænt må tøffe afsted med 10-15 km/t bagved.

Kørebanerne blev indsnævret, fortovene bredere og parkeringspladserne reduceret. Samtidig blev asfalten brudt op og erstattet af brosten, så hele Israels Plads fremstod mere som én, samlet plads.

Her to år senere er resultatet et markant fald i biltrafikken og væsentligt reducerede hastigheder for både biler og cykler. Dét viser en evaluering som Sweco har lavet for Københavns Kommune.

Tryggere — men brosten?

Undersøgelsen viser generelt, at trygheden for både cyklister og skoleeleverne i området er øget. Det skyldes ifølge respondenterne, at der er færre biler i gaden, og at de kører meget langsommere.

Sammenligner man med 2016, er biltrafikken på Vendersgade faktisk reduceret med hele 74 procent. Bilisterne holder sig oftest bag cyklisterne som de skal, og cykelgaden fungerer generelt efter hensigten.

Både cyklisterne og de mange skoleelever i området er da generelt set også tilfredse med Vendersgade efter ombygningen.

Mere præcist er 63% af cyklisterne tilfredse med ombygningen, mens 12% er utilfredse. Fot skoleeleverne er tallerne henholdsvis 53% og 18%.

Særligt de nye brosten deler dog vandene. Her svarer en svag overvægt på 52% af cyklisterne, at de er utilfredse med brugen af brosten som hastighedsdæmpende tiltag, mens 40% er tilfredse.

Evalueringen viser da også plads til forbedringer.

I krydset mellem Vendersgade og Nansensgade har en del bilister fra Nansensgade problemer med at overholde deres vigepligt, hvilket har skabt uheldige situationer.

Ofte kører bilerne længere frem end hajtænderne, hvilket kan skyldes dårlige oversigtsforhold fra ulovligt parkerede biler nær krydset.

Samtidig optager langtidsparkanter en stor del af parkeringen på Vendersgade — trods mulighed for beboerparkering i den store parkeringskælder under Israels Plads.

Uopmærksomme fodgængere, der glemmer at orientere sig, når de træder ud på vejen i området mellem Torvehallerne og Israels Plads er ligeledes et problem.

Samtidig oplever flere skoleelever, at det er blevet lidt sværere at krydse vejen som følge af de mange nye cyklister.

Flere af disse udfordringer skyldes dog ifølge evalueringen i højere grad trafikanters adfærd end den fysiske forandring.

Evalueringen peger derfor på, at problemerne bør løses med periodevis håndhævning af reglerne fra politiets side. Det bliver også anbefalet at udføre skærpet parkeringskontrol for at sikre, at folk følger reglerne for parkering og varelevering i cykelgaden.

Flere cykelgader på vej

Evalueringen af Vendersgade handler på sin vis om mere end denne ene gade. Dens resultater kan nemlig visse sig nyttige for fremtidige cykelgader i byen, som der forventes at komme mange flere af — og som vi allerede kender fra Nordre Frihavnsgade og snart også fra Vester Voldgade og i Nyhavns skyggeside.

Cykelgaderne skal tilbyde en mere behagelig tohjulet oplevelse gennem byen og gøre deres for, at københavnerne også fremover vil foretrække cyklen.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler generelt, at cykelgaderne anlægges i gader hvor der i forvejen er mere cykel- end biltrafik.

Og derudover anbefales det, at der kun tillades begrænset bilparkering, at hastigheden sættes ned, og at cykelgaderne bliver lette at genkende og adskille fra almindelige bilgader.

Derfor anbefaler forvaltningen — udover store cykelsymboler på gaden — at fremtidige cykelgader bliver markeret med rød asfalt på hele kørebanens strækning.

Reglen skal gælde på gader, hvor der kører mere end 1.000 bilister per dag, og den særlige farve skal netop være med til at øge trafikanternes opmærksomhed.

På særlige strækninger i Indre By — som i Vendersgade — kan brosten også benyttes som hastighedsdæmpende foranstaltinger.

Derudover fremhæves træer, bænke, begrønning og cykelparkering af kommunen som oplagt inventar til at understrege at bilister og cyklister skal opføre sig anderledes end på byens øvrige veje.

I sidste ende er det politikerne der beslutter, hvor og hvor mange cykelgader der skal anlægges i København.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

gudmundssonhenrik

Jeg kan ikke forstå at hele 65% af cyklisterne skulle betragte cykelgadeetableringen i Vendersgade som en forbedring for cyklister. Hvor tit kører I der? Jeg oplever det ikke som en 'cykelgade' men som en slags forskønnet trafikåre, der klart forværrer situationen for cyklister, og jeg udgår den helst.

1) Vi har ikke længere reserveret cykelbane men skal kæmpe mellem bilerne. Kommer man fra byen og skal over Nørre Vold er starten på 'cykelgaden' noget rod. Man har ikke en klar landing og linje på den anden side som før, hvor der var en cykelbane.

2) Der er måske færre biler, men mere kaos og ikke et trygt cykelmiljø i gaden. Især De mange biler som komme fra Nørre vold og vil ned ad Rømersgade skaber prop og kaos, sammen med varelevering, byggeprojekter, mv.

3) Brostenene er pæne, men lagt så de er dårlige at cykle på selvom de er slebet flade. Man kan godt forstå at man vil fartdæmpe cykeltrafikken langs Torvehallerne for at undgå konflikter med fodgængere, men som cyklist er det bare ikke fedt.

Summa summarum: Kald det ikke cykelgade og gør det gerne bedre næste gang.
Annette.kaalund
Brosten er smukke, men ubehagelige at cykle - og at gå - på, især hvis man skifter sine sneakers ud med lidt hæl. Derudover bliver de meget nemt glatte. Fodgængerstriber ved Torvehallerne kunne måske afhjælpe lidt. Tilbage står en uriasopgave at opdrage cyklisterne til at tage hensyn til fodgængerne
Kirsten Henriksen
Jeg er enig i, at brosten ikke egner sig til cykelgader. De giver urolig kørsel, og de bliver glatte i regnvejr. Hvis de ikke er langt godt, kommer der hurtigt huller mellem stenene, hvor cykelhjul har køre fast, fx Valby Langgade.
Lars Barfred 1

Fartdæmpende tiltag virker rimelig misforstået. Det er en besynderlig besættelse Københavns Kommune har med at dæmpe cyklisters hastighed. En cykelgade vil naturligt dæmpe hastigheden ift. en bilgade mere end fartbump og 40 km/t skilte kan.

Hvis de mange cykler er et problem ift. skoleelever burde der være fodgængerovergange i stedet.

Jeg er med på at for mange cyklister ikke helt fatter de skal vige for fodgængere der vil krydse et fodgængerfelt. Der kunne Politiet måske prioriere deres indsats, i stedet for at stå på lur for at straffe højresving for rødt og ligeudkørsel for rødt i overliggeren i 3-bens kryds.

Som nævnt i artiklen giver brosten yderligere det samme problem som granit cykelstien i Vester Voldgade, at fodgængere ikke tydeligt ser fortov/plads ophører og at de bevæger sig intetanende ud på en vej.
Bjarke Cloos Lars Barfred 1
Lars Barfred 1, jeg er meget uenig. Cyklister er desværre alt for ofte hensynsløse overfor fodgængerovergange. I Skindergade ved overgangen mellem Fiolstræde og Jorcks Passage viger stort set ingen cyklister - så hellere sno sig lidt ind imellem de gående! Især mænd på el-cykler, på vej på arbejde om morgenen, forstår ikke konceptet vigepligt. Så derfor er hastighedsdæmpning af cyklisterne nødvendig visse steder.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling