pixel

Hvorfor dræbte natur­forkæmpere byens største projekt for grøn energi?

KBH+ | Blev Københavns største vindmølleprojekt — med strøm til 300.000 husstande — opgivet på grund af en teknikalitet?

aflandshafe nordre flint vindmøller

Det bliver ikke nemt at få lavet den grønne omstilling, hvis det kommer til at foregå på dén måde.

Dén tanke var meget nærliggende at få, da det i sidste uge kom frem, at et stort vindmølleprojekt syd for Amager nu er stillet i bero — og at årsagen er en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.

For hvis foreninger til naturbeskyttelse modsætter sig etablering af mere grøn energi, der skal skåne jordens atmosfære for mere vanrøgt, spænder de så ikke bare ben for sig selv og for deres eget slutmål — en bedre og mere bekyttet natur?

Helt så simpel er sagen dog formentlig ikke, og Magasinet KBH gik derfor på jagt efter uddybende kommentarer fra de stridende parter: Danmarks Naturfredningsforening (DN) og HOFOR — det kommunalt ejede forsyningsselskab, der leverer blandt andet strøm og varme til hovedstadsområdet.

HOFOR har ikke lyttet

Kort fortalt handler sagen om flagermus:

Energistyrelsen har tilbagetrukket HOFORs tilladelse til etablering af vindmølleparken 'Aflandshage', fordi DN af Energiklagenævnet har fået medhold i en klage over, at HOFOR ikke på forhånd havde undersøgt de 26 møllers påvirkning af områdets flagermus.

HOFORs argument lyder, at man ville have lavet undersøgelsen, mens anlægsarbejdet stod på, da undersøgelsen alligevel ikke ville påvirke selve opførelsen af vindmøllerne. Nåede undersøgelsen frem til, at der var koncentrationer af flagermus i området i visse perioder, var man indstillet på at stoppe møllerne i visse tidsrum for at skåne flagermusene. Sådan sagde HOFOR altså.

Men den går ikke, sagde DN, der gjorde gældende, at det er obligatorisk at lave undersøgelsen for overhovedet at få en tilladelse til at bygge møllerne. Og det fik de medhold i af det afgørende Energiklagenævnet.

»Det er altså ikke nyt, at der skal foretages grundige miljøundersøgelser i forhold til påvirkning af truede arter,« siger Emil Nielsen fra DN til Magasinet KBH, og fortsætter:

»Det ved HOFOR godt, og branchen ved det. F.eks. faldt et stort vindmølleprojekt [i Nordjylland, red.] pga. af manglende undersøgelser af påvirkning af flagermus i 2021.«

Ifølge DN har man to gange gjort HOFOR opmærksom på, at miljøundersøgelsen af Aflandshage var mangelfuld, men HOFOR har ikke lyttet, siger DN.

»I stedet har HOFOR lyttet til Energistyrelsens rådgivning, som har jo tydeligt har været mangelfuld,« siger Emil Nilesen videre. »Det er selvfølgelig meget problematisk, at myndighederne giver en bygherre forkert rådgivning i forhold til, hvordan man i vedvarende energi-projekter skal passe på truede arter.«

Aben til HOFOR

DN sender altså aben over til HOFOR og Energistyrelsen, og gør overfor Magasinet KBH klart, at man selv er ked af, at projektet er sat i bero og måske vil blive helt opgivet.

Dét er man godt klar over hos HOFOR, hvor områdechef Kristine van her Erve siger:

»Det er vigtigt at slå fast, at Danmarks Naturfredningsforening og HOFOR er enige om, at vi skal have flere vindmøller. Ligesom vi er enige om, at det skal ske under hensyn til natur og miljø. Vi mener, at flagermus og vindmøller godt kan leve side om side.«

HOFOR fortæller videre, at det var et vilkår i Energistyrelsens tilladelse til projektet, at man senere lavede en flagermusetælling, og dermed regnede HOFOR med, at alt i og for sig var i orden. Kristine van her Erve forklarer:

»HOFOR har truffet beslutninger på baggrund af myndighedens anvisninger gennem hele processen med miljøvurderingen. På baggrund af de to offentlige høringer i 2022, hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening har indsendt høringssvar, havde Energistyrelsen skrevet et vilkår om overvågning af flagermus og fugletræk ind i etableringstilladelsen.«

Og HOFOR havde altså tænkt sig at leve op til dette vilkår — sideløbende med anlægsarbejdet:

»HOFOR ville gennemføre en flagermustælling i 2024-2025, inden møllerne kom op på havet — og hvis undersøgelsen viste flagermus i området, ville HOFOR tilpasse driften af møllerne, for eksempel med møllestop i perioder med risiko for trækkende flagermus. Etableringstilladelsen blev annulleret, fordi klagenævnet ønsker, at flagermustællingen skal gennemføres, før der kan gives etableringstilladelse — frem for før opstilling af møllerne,« siger van her Erve.

Slukkede møller hjælper

At stoppe vindmøller i bestemte tidsrum er en normal måde at reducere møllernes påvirkning af flagermus på.

Et europæisk studie er nået frem til, at en typisk vindmølle i gennemsnit dræber 14 flagermus i hele sin levetid. Med 26 vindmøller ved Aflandshage var der altså udsigt til anslået 364 flagermusedrab over de kommende årtier, hvis møllerne vel at mærke fik lov at køre hele tiden.

Det kan lyde som et behersket antal, men lægges alle verdens vindmøller sammen, skal flagermuse-dødsfald tælles i hundredetusinder, har studier vist. Alene i Tyskland står der mere end 30.000 vindmøller.

Man kan dog tæt ved halvere den negative effekt ved over en periode på 2-3 måneder om året at stoppe vindmøllerne de nætter, hvor der alligevel ikke er så meget vind. Det er nemlig på relativt vindstille nætter, at der er mest flagermuseaktivitet. Og derfor vil møllestoppene have minimal indvirkning på, hvor meget elektricitet der samlet set genereres.

En teknikalitet?

Så hvis HOFORs plan var at lave en tælling af flagermus i forbindelse med opførelsen, og derefter at slukke møllerne i perioder, hvorfor så overhovedet klage over, at tællingerne ikke blev lavet på forhånd? Er det ikke mest en teknikalitet?

Dén indvending er man ikke meget for hos DN:

»[Det argument] kunne I jo afprøve hos natur og miljørets-eksperter. Når det handler om truede arter, de såkaldte bilag IV-arter, er man ifølge gældende lov forpligtet til at lave grundige miljøundersøgelser. Hvis ikke flagermus, hvilke arter bør man så tage hensyn til?,« spørger Emil Nielsen retorisk.

Magasinet KBH har sendt DN et opklarende spørgsmål, om der ville være en konsekvensforskel for flagermusene, hvis optællingen blev lavet før etableringstilladelsen blev givet — eller om DNs målsætning med klagen var, at vedtagne procedurer generelt følges korrekt.

DN er dog ikke vendt tilbage med et svar.

Emil Nielsen slutter i stedet:

»Medmindre man har det synspunkt, at vindenergiprojektet ikke skal tage hensyn til truede arter — og som minimum foretage grundige miljøundersøgelse af projektets påvirkning af levesteder og bestandenes økologiske funktionalitet, har jeg svært ved at se, hvordan sagen skulle håndteres anderledes. Og det er jo dybest set det, som nævnet også konkluderer. Den ringe miljøundersøgelse forsinkede Aflandshage. HOFOR var ikke grundige nok. Og det ærgrer vi os også over, ligesom vi fuldt ud deler HOFORs frustration over den fejlagtige rådgivning fra myndighederne.«

500 mio. kr. tabt

Aflandshage skulle have produceret strøm til 300.000 københavnske husstande, når vindmølleparken var på fuld kapacitet, og dermed var det både Københavns største vindmølleprojekt nogensinde og en afgørende del af Københavns Kommunes grønne ambitioner for de kommende år.

HOFOR har nu sat gang i en undersøgelse af, om projektet eventuelt kan fortsætte i et andet regi. Med den tilbagetrukkede etableringstilladelse er den økonomiske risiko nemlig nu så stor, at Københavns Kommune ikke ønsker at være garant for projektet.

HOFOR ejes ultimativt af skatteyderne, og de må med projektets ophør vinke farvel til de 500 mio. kroner, som HOFOR indtil videre har investeret i arbejdet. Forsyningsselskabet forventer at nedskrive hele beløbet her i 2023.

Få adgang som plus-medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Soeren.chr.jensen_1735
Det er et voldsomt problem, at DN har standsningsret over energianlæg. Da ledelsen består af venstreorienterede mennesker, som kun har deres eget politiske mål for øje, så bør staten naturligvis kunne overrrule DN, hvor samfundsinteresser tilsiger det.
Sigurd Larsen Soeren.chr.jensen_1735
Det kunne jo være DN var venstreorienterede, fordi dem du holder med, er klar til at sælge naturen til det, du kalder samfundsinteresser.

relaterede
artikler

seneste KBH+

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling