pixel

Terrorsikring af Amalienborg giver løft til området

Den kongelige residens er blevet terrorsikret. Samtidig er asfalt, skiltning og biler fjernet fra slottets sidegader.

terrorsikring af amalienborg slotsplads

Indtil for nylig kunne man køre helt ind på Amalienborg Slotsplads og rundt om rytterstatuen i sin bil. Dét kan man ikke længere — medmindre man er royal eller inviteret af én.

På sidegaderne op mod slotspladsen er der dukket en række bronzestøtter op for at sikre Amalienborg mod kørende terrorangreb, som flere af Europas storbyer blev ramt af i sommeren 2016.

Tidligere sørgede to sæt af betonstøtter forbundet med jernkæder for, at biler ikke kunne komme ind fra Toldbodgade ud mod havneløbet. De er væk.

I stedet har en række sikringspullerter beklædt med bronze og en lysende markeringsring i toppen overtaget deres plads.

Og de har spredt sig.

Nu står der afspærringer ved alle sidegader som en række bronzesoldater, der kun lader gående eller cyklister bumle over brostenene. 

Hvis der er tale om kongehusets Rolls-Royce eller andre med ærinder på slottet, kan støtterne selvfølgelig sænkes, så biler alligevel kan snige sig over dem og ind på slotspladsen.

Brostenene er der også kommet flere af, for med terrorsikringen har sidegaderne fået et løft, så de matcher slotspladsens rokokostil bedre.

Før blev gaderne brudt af et skift fra brosten til asfalt, når man forlod slotspladsen.

Men nu går brostenene et godt stykke længere ned ad gaderne, og hvor der før lå fortovsfliser i gadernes sider, ligger der nu brosten på begge sider af kantstenene.

Nu, hvor biler ikke kan komme ind, fylder vejskilte og parkerede biler ikke længere i sidegaderne. Og på Amaliegade er også en indsnævring blevet fjernet, så vejen virker endnu bredere.

Se før og efter billeder her:

Det er LYTT Urban & Landscape Architecture, der i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsens billedhuggere har stået bag omlægningen af slottets indkørsler.

Blandt andet for dette arbejde, har de netop her i november modtaget årets Brolæggerpris, der uddeles af Brolæggerlauget.    

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling