Ny plan for Nordre Frihavnsgades fremtid er landet

Nordre Frihavnsgade på Østerbro blev i 2023 indviet som en af Københavns første cykelgader, men en evaluering slog sidste år fast, at projektet var en fiasko: Bilerne kørte for stærkt, der var for mange af dem, og cyklisterne følte sig mere utrygge end før.

Nu forsøger Københavns Kommune at rette op på skaderne på den populære handelsgade.

En ny analyse af hvad man skal gøre ved sagen er netop blevet færdiggjort — en omfattende sag på hele 191 sider, der i sig selv vidner om sagens kompleksitet og et ønske om at vende hver en sten for ikke at træde forkert igen.

Denne gang er de store visioner om en "rigtig" cykelgade dog lagt på hylden til fordel for mere jordbundne løsninger.

To veje ud af trafikkaosset

Den såkaldte 'foranalyse' præsenterer to hovedscenarier, der begge har til formål at skabe ro i gaden, men som vælger hver sin vej i forhold til den kollektive trafik.

Fælles for begge scenarier er, at de dropper de mest indgribende tiltag som vejlukninger eller total fjernelse af parkeringspladser, da man tidligere har brændt fingrene på manglende lokal opbakning.

I scenarie 1 vælger man den konsekvente løsning og flytter buslinje 14 væk fra gaden. Ved at fjerne de store busser fra den smalle vejprofil peger analysen på, at man kan skabe den nødvendige tryghed.

Samtidig foreslås en anbefalet hastighedszone på 30 km/t kombineret med fysiske bump og hævede flader, som skal tvinge bilisterne ned i fart.

Scenarie 2 er den mere moderate model, hvor bussen bevares. Her er målet i stedet en lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t og flere støttepunkter i form af midterheller, så fodgængere lettere kan krydse kørebanen.

I denne model er der lavet færre fysiske fartdæmpere for ikke at hindre bussens fremkommelighed.

Begge scenarier giver desuden forskellige bud på nye små pladser til grønt og ophold.

Kampen om P-pladserne

En af de helt store knaster i det oprindelige projekt var parkeringspladserne. Kritikere påpegede længe, at gaden aldrig ville blive en succes som cykelgade, fordi man insisterede på at bevare parkerede biler langs kantstenen.

I de nye planer er man dog gået forsigtigt til værks for at undgå politisk modvind. I scenarie 1 uden bus på gaden lægges der op til en teknisk manøvre, hvor man nedlægger busstoppesteder for at skabe nye P-pladser, hvilket betyder, at det samlede antal på 122 pladser på gaden bevares.

I scenarie 2 forsvinder der omkring 10 pladser til fordel for bedre oversigtsforhold og korte stykker med cykelstier frem mod krydsene.

Det er en noget mere beskeden tilgang end de mere omfattende nedlæggelser af P-pladser, som Cyklistforbundet før har efterlyst i indretningen af cykelgader som Nordre Frihavnsgade.

Selvom Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen på Københavns Rådhus nu hælder mest til scenariet uden busser, da det giver den største effekt på trygheden, møder dét scenarie modstand hos Østerbro Lokaludvalg.

I et høringssvar peger de på, at busdriften er en livsnerve i bydelen for både børn, unge og ældre.

Lokaludvalget foreslår i stedet en minibus- eller shuttlebus-løsning, der fylder mindre i gaden, men stadig sikrer den kollektive betjening.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, foretrækker de det moderate scenarie 2 frem for helt at fjerne busruten.

Alligevel cykelgade?

Som et alternativ til scenarie 1 og 2 peger analysen på, at man også kan vælge alligevel at lade Nordre Frihavnsgade beholde sin status som en egentlig 'cykelgade'.

Men skal dét blive en succes kræver det, at antallet af både biler og parkeringspladser nedbringes, lyder det. Kørebanen bør desuden gøres smallere, så bilerne blive mindre fristede til at overhale cyklerne.      

Og ifølge analysen er der ikke stor lokal opbakning til dén løsning. De lokale er skuffede over, at det første forsøg gik så dårligt, og derfor er der umiddelbart mere støtte til at finde en ny og anden løsning i denne ombæring 

Prisen for at rette op på Nordre Frihavnsgade forventes at lande på mellem 6 og 10 millioner kroner. Det kommer altså oven i de 29 millioner, der allerede er brugt på den nuværende indretning.

Foranalysen konkluderer nøgternt, at mange af udfordringerne i gaden ikke kan løses med asfalt og skilte alene.

Problemer med varelevering og renovation, hvor lastbiler ofte spærrer kørebanen, kræver dialog og ændret adfærd hos vognmændene, hvis gaden nogensinde skal blive den trygge handelsgade, politikerne drømte om i 2018.

Nu vil det inden længe være op til politikerne på rådhuset at beslutte, om de vil tage en større kamp om busdriften og farten på gaden — eller om Østerbro igen må belave sig på et kompromis.