Amagers forladte jernbane skal være et nyt, lille kvarter

Blandt vildtvoksende buske og træer slynger sporene fra den gamle Amagerbane sig langs Kløvermarken.

I årtier har området, der udover de gamle jernbanespor også tæller en lille haveforening, været overladt til sig selv. 

Lokale ildsjæle driver foreningen 'Amagerbanens Venner', der blandt andet muliggør, at man på en sommerdag stadig kan prøve kræfter med at køre på skinnerne på en dræsine — et gammeldags skinnekøretøj, der kører ved hjælp af håndkraft og ellers kun ses i amerikanske westernfilm.

I folkemunde kendes området som ’Amagerbanen’, men et nyt navn og en større omdannelse af den grønne kile kan være på vej.

I fremtiden skal Amager’kanerne vænne sig til at kalde området langs skinnerne for 'Dræsinekvarteret'.

Det gælder i hvert fald, hvis det står til DSB Ejendomsudvikling og Metroselskabet, der ejer størstedelen af grunden.

Sammen med PFA Pension, byudviklingsvirksomheden Kilden & Hindby og tegnestuen WERK Arkitekter, har de udarbejdet en vision for området.

Den indebærer også at lave helt nye boliger i en slags 'klondyke-landskab', der byder på forskellige boformer, grønne byrum i den eksisterende natur — og en bevaring af de ikoniske spor og den dertilhørende historieformidling, som de indbyder til.

Nu har visionen fra 2022 arbejdet sig vej igennem systemet og er på vej til at blive en reel 'startredegørelse', der snart vil blive præsenteret for politikerne på Københavns Rådhus.

En startredegørelse sætter gang i den lokalplansproces, der i sidste ende muliggør et byggeri.

Bilfri bydel med tiny houses

I modsætning til byudvikling mange andre steder i hovedstaden er en central del i udformningen af Dræsinekvarteret, at den frivillige ånd, kulturhistorie og lokale natur skal bevares.

Faktisk skal det integreres gennem hele boligområdet.

Jernbanesporene og dræsinekørslen skal både bevares og styrkes med en ny remise til opbevaring af køretøjerne.

I visionen bliver der også bygget en stationsbygning til foreningen Amagerbanens Venner, så mulighederne for at fortælle besøgende om områdets historie og prøve de gamle sporkøretøjer bliver bedre.

Generelt skal området gøres mere inviterende ved, at man åbner dele af beplantningen mod Uplandsgade op og laver nye offentlige, grønne arealer. I dag kan man køre på Uplandsgade uden at have nogen idé om, at der gemmer sig gamle jernbanespor få meter væk — på den anden side af alle træerne og et metalhegn. 

Dræsinekvarteret skal også rumme nye boliger — og man har her endnu større ambitioner om at være anderledes end sine nabobydele.

Dér, hvor skinnerne slutter i dag, starter Strandlodsvej, som er et godt eksempel på meget af den byudvikling, som Østamager har oplevet.

Det seneste årti har området omkring vejen gennemgået en større transformation, der har set værksteder, lossepladser og gamle industribygninger blive erstattet af tætbyggede lejligheder i fem-seks etagers højde.

Og det skal Dræsinekvarteret adskille sig markant fra.

Bebyggelsen skal her være åben og spredt mellem træer og de gamle jernspor. Samtidig bliver bygningerne lavere og skal byde på forskellige slags boformer. Eksempelvis lægger visionen op til, at der skal være både tiny houses, kolonihaver og almene boliger.

Stueetagen skal primært være reserveret til kreative erhverv, værksteder og butikker, så bylivet og områdets særlige (nogen vil sige skæve) karakter bevares. Det er ganske anderledes end i kvarteret omkring Strandlodsvej, hvor stueetagerne i nybyggerierne næsten udelukkende er anvendt til boliger. 

De nye bygninger skal fra starten tænkes sammen med naturen, og der lægges op til "levende facader", grønne tage og "naturprægede byrum". Når området står færdigt, skal der være mere biologisk mangfoldighed, end der er i dag, lyder visionen.

For at fastholde Amagerbanens nuværende funktion som et grønt åndehul i forlængelse af Kløvermarken, vil der heller ikke være asfalterede veje i Dræsinekvarteret. Området skal være bilfrit og i stedet invitere til, at man går, cykler og opholder sig i gadeplanet.

Slidte havelodder og usikre vilkår

Selvom det aflange område ved Amagerbanen i dag har sine dedikerede fans, så er det unægtelig nedslidt.

De små havelodder, der i praksis fungerer som kolonihaver, består primært af selvbyggede huse og selvsåede haver. Men lejerne har de seneste år haft svære vilkår.

I 2020 opsagde DSB Ejendomsudvikling lejekontrakterne til havelodderne — en beslutning, der dog efterfølgende blev droppet igen.

Men uden adgang til strøm eller ordentlige kloakforhold, og med manglende vedligeholdelse, har mange af de små havehuse lidt under forfald og hærværk. Området har ikke meget gadelys og fremstår i perioder slidt og forsømt.

Også dét skal nye Dræsinekvarter lave om på.

De eksisterende lejere i haveforeningen får opgraderet deres huse med el og kloak — samt mulighed for at danne en andelsforening.

Amagerbanens Venner, og haveloddernes lejere, har begge været med til udformningen af den nye vision. De har givet udtryk for, at de ser positivt på de nye planer og ønsker, at projektet går videre — og samtidig mener de også, at området trænger til en kærlig hånd.

”Vi erkender, at dele af området henstår trist og forfaldent og med fare for at blive brugt til uhensigtsmæssige formål, hvis ikke der sker en såkaldt byfornyelse. Amagerbanens Venner og H/F Ved Amagerbanen er positive og åbne over for de nuværende planer, ” skriver Amagerbanens Venner til Københavns Kommune i en kommentar om det nye projekt.

En baneforbindelse, der formede Amager

Historien om området ved Amagerbanen er historien om Københavns og Amagers udvikling.

Banen blev anlagt i 1907 som en vigtig ny forbindelse mellem København og Amager. Den blev skabt som et privat initiativ, hvor lokale erhvervsfolk ønskede bedre adgang til hovedstadens jernbanenet for både varer og passagerer.

Banen udviklede sig hurtigt til en livsnerve for de nye industriområder, der skød op på Amager i starten af 1900-tallet. Strækningen mellem Amagerbro og Dragør blev en travl forbindelse, der spillede en central rolle i byens overgang fra kompakt brokvarter til moderne storby.

Men som industrien på Amager gradvist blev fortrængt af boliger og serviceerhverv, mistede banen sin betydning, og i 1995 blev den endeligt nedlagt.

En lille rest blev dog altså bevaret, og i dag er der godt 1 km spor tilbage.

I 2020 startede Københavns Kommune en proces for at frede området omkring den.

Da fredningssagen først blev rejst, var der bred politisk opbakning på rådhuset — men efter flere undersøgelser blev fredningen i 2023 droppet til fordel for i stedet at starte en lokalplansproces.

Det er den proces, der nu er på vej til at tage sit første skridt med en startredegørelse.

Hvornår den bliver præsenteret for Københavns politikere, er endnu uvist.

Men Magasinet KBH følger op, når der er nyt i sagen.