pixel

Skønheden og Udyret - The Musical

  • Det Kongelige Teater
  • premiere 8. juli 2025
  • 5.04

Skønheden og Udyret

Fakta

MUSICAL

8. juli - 9. august 2025

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, gæstespil af Lion Musicals

Det er ganske vist. Den danske titel på hittet ’Beauty and the Beast’ er meget sigende for denne første Disney-teatermusical, der stadig er en af de mest populære. For det er ganske vist.. en klassisk sød eventyr- og kærlighedshistorie med noget bedagede kvaliteter. Men det er også helt klart..  en fortryllende musicalfest, når Lion Musicals pepper klicheerne op, tilsætter kæk humor og booster det visuelle.

Helt essentielt er castingen bare fantastisk. Johanne Milland er en perfekt Belle - den sødeste skønhed, der samtidig er så dejligt selvsikker og fuld af temperament, at hun kan levere spøjse ansigtsudtryk og syngende lussinger. Overfor hende er Kenneth M. Christensen Udyret, som inderst inde er en prins, der skal lære at elske og blive elsket - inden en særlig rose mister alle sine smukke røde blade.

Under denne forbandelse er alle på hans slot tingsliggjort, og det er især her humoren sprudler optimalt, både visuelt og karaktermæssigt. Carsten Svendsen er helt vidunderlig som lysestagen Lumiere med skøn accent og indimellem lummer-charme overfor fjerkosten Babette i Tara Toyas smækre skikkelse. Lumiere er især forrygende i samspil med kaminuret Cogsworth, som Joachim Knop nailer på knæ og med sublim timing. Begge har også herlig selvironi i nogle oneliners om eksempelvis urmennesker og engle.

Det er primært Gaston, der er mål for Belles stridige side - for han er så ulideligt selvglad og muskelpoppende, når han forblæret tror at hun vil tage imod hans frieri. Som iøvrigt handler allermest om ham selv og hans fortræffeligheder. Dette frieri er et af de bedste og sjoveste shownumre, og Cristopher Rørmose gi’r den alt hvad musklerne kan spændes op til.

Alligevel er det mest forrygende show ’Vær vor gæst’ - en sang der udvikler sig fra enkel og oprigtig til det helt storslåede festfyrværkeri. Fuld skrue på alt - og helt forrygende aparte kostumer: sukkerknald i sølvglimmer, serviet-kjoler, bestik og diverse service, der danser i vild ekstase over den nye gæst på slottet, hvis fortryllelse har gjort dem vant til noget helt andet.

Sangpræstationerne er egentlig bedst i de store ensemblenumre, pointeret med hittet ’Det er ganske vist’. For Sofie Lassen-Kahlke (som Mrs. Potts) har stadig en for spag musicalstemme til at formidle så indelig romantik, så man havde drømt om en afsluttende duet mellem skønheden og udyret, men det blev mest en tjep finale-repeat med hele ensemblet. 

Men Disney-magien er ramt aldeles forbilledeligt af instruktør Samuel Harjanne, koreograf Kim Ace Schjerlund og kostumedesigner Camilla Bjørnvad med legende, kreative tiltag, der optimeres af Benjamin La Cours visuelt overdådige scenografi. En del af udsmykningen synes set før, men forgreningerne smelter ind i hinanden flottere end nogensinde og bliver indimellem helt tredimensionelle - særligt i den uhyggelige skov med lysende ulveøjne. 

Her får spejleffekterne også farligt liv - ligesom Udyrets magiske spejl reflekterer grumme realiteter. For ’Skønheden og Udyret’ handler helt traditionelt om ikke at (be)dømme mennesker (og ting) på det overfladiske, om at elske det indre, ikke det ydre. Belle er selv en slags outsider fordi hun elsker at fordybe sig i bøger og forsvinde ind i de nye verdener der. 

Men Disney er Disney og Belle er Belle, så det bliver aldrig mere uhyggeligt end at hele familien kan nyde showet. For ’Skønheden og Udyret - The Musical’ er rent eventyr og kærligheden er stærkest og vinder over alt. Meget konventionelt og præcis som hitsangen lyder: "Tale as old as time. Song as old as rhyme." Det er ganske vist. 

Mest læste

seneste
scene

Kontakthof
5.04

Det Kongelige Teater
Sonoma
5.04

Østre Gasværk
Southern Beads
5.04

Folketeatret
Cupid's Call
3

LiteraturHaus
Nemo
3

Sort/Hvid
Den store Gatsby
4.02

Operaen

seneste
film

Materialists
3

Celine Song
Tre veninder
4.02

Emmanuel Mouret
F1
4.02

Joseph Kosinski
28 Years Later
4.02

Danny Boyle
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling