Sådan skal Københavns nye ’innovationskvarter' indrettes

Og danskerne har i flere år ligget på top-3 listen over verdens lykkeligste folk ifølge tal fra World Happiness Report, der er et initiativ under FN.

Men når man tænker på København, skal man fremover også tænke på en verdensførende by inden for kvanteteknologi og biovidenskab.

Sådan lyder den ambitiøse målsætning i hvert fald fra blandt andre regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet, der er gået sammen om en plan for et nyt distrikt i København.

For at indfri målet vil man skabe et ’innovationskvarter’, som vi allerede skrev sidste år — og de første skitser til hvordan det hele skal se ud, ligger nu klar i form af en ’visionsplan’, som samarbejdspartnerne kalder det.

Her kan man se, at innovationsdistriktet strækker sig fra Sankt Hans Torv i syd til Vibenshus Runddel i nord, og fra Skjolds Plads i vest til Trianglen i øst.

Det er et område på ca. 1,5 km² — svarende til rundt regnet 210 fodboldbaner eller arealet af øen Sprogø, der ligger midt i Storebælt og forbinder Storebæltsforbindelsens broer og tunnel. Det er også et areal der er større end Københavns Middelalderby, der fylder omkring 1 km². 

Nemmere at støde på hinanden

Overordnet går planen på, at det skal være nemmere at komme hinanden ved — egentlig i så høj grad at man ”ikke kan undgå at støde på hinanden”, skriver parterne i visionsplanen.

”På trods af at vi lever i digitaliseringens tidsalder, er fysisk nærhed afgørende for at fremme idéudveksling og tværfaglige gennembrud. Hvis vi skal samle verdens klogeste hoveder, kræver det, at der er et fysisk sted at samles. Innovation District Copenhagen skal være det samlingspunkt,” lyder det.

Dét vil man gøre ved både at bygge nyt — og tæt — og ved at omdanne eksisterende bygninger, eksempelvis med sammenbygninger.

Det skal i særdeleshed ske ved Nørre Campus — området omkring Panum på Nørrebro — og ved Rådmandsgade og Sigurdsgade i Haraldsgadekvarteret.

Som et led i dén plan ønsker man også at blande butikker, boliger og arbejdspladser. Der skal altså både gøres plads til flere kontor- og laboratoriefaciliteter, men også skabes nye boliger til blandt andre studerende, forskere, investorer og iværksættere.

En samlet universitetspark

Det nye innovationskvarter handler dermed i høj grad også om at fortætte og blande byens fysiske rum, så man mødes med hinanden og får lyst til at innovere.

Lange, lige gader med funktioner placeret i hver deres zone inspirerer ikke på samme måde til tilfældige møder, hvor nye idéer opstår.    

På illustrationer fra arkitektfirmaet Arkitema kan man bl.a. se, at man vil skabe flere stier for gående og cyklister, og skabe grønne områder med træer og bænke. Her kan man se for sig, at der både vil blive drukket kaffe og afholdt walk and talk-møder engang i fremtiden.

Zoomer vi ind på detaljerne, ønsker man eksempelvis at gøre noget ved Universitetsparken — et stort areal der ligger mellem Jagtvej og Nørre Allé.

Det er et område, der i dag ”fremstår lukket”, står det i planen. Her finder man et kludetæppe af byggerier fra det 20. århundrede med tillukkede stueetager og lidt spredt parkering.

I stedet vil man puste liv i området ved at skabe flere steder, hvor mennesker tilfældigt kan mødes på kryds og tværs — og samtidig undersøge, hvordan Universitetsparken kan samles til ét stort område.

Idéen er at fjerne vejen, der skærer midt igennem det hele og forbinder Jagtvej og Nørre Allé. Den er ejet af Københavns Kommune, der vil undersøge om lukningen kan lade sig gøre ved at udarbejde en trafikanalyse.

I stedet for en vej ønsker man at gøre plads til flere bygninger og et stisystem, der snor sig gennem det hele.

P-plads væk

Et andet sted, der skal have en overhaling, er en parkeringsplads en stikvej tæt på krydset mellem Jagtvej og Tagensvej — Ole Maaløes Vej.

Den fodboldbane-store P-plads skal fjernes, og i stedet vil man gøre plads til en stor ny bygning, der kan bruges til en kombination af laboratorier og kontorer til startups. Også her skal stueetagerne åbnes op, så ansatte, forskere og studerende kan mødes.

Hvor alle bilerne skal parkere er man ved at finde ud af — det kunne blive i ny, underjordisk parkering.

Det gamle Zoologisk Museum også for skud.

Den grå bygning, der vender ud mod Jagtvej, bliver i dag ikke rigtig brugt. Museet er lukket, og udstillingerne er ved at blive rykket til det nye naturhistoriske museum ved Botanisk Have.

Partnerne bag visionen ser for sig, at museet kan blive til kontorer for forskning og innovation — og også et samlingspunkt, hvor man kan invitere skoleklasser og andre indenfor. Og det begyndte man faktisk allerede at undersøge i juni.

Tætheden er kvaliteten

Zoomer vi lidt ud igen, skal de forskellige dele af ’innovationskvarteret’ altså bindes sammen og fortættes med grønne områder, flere bygninger samt gang- og cykelstier.

Det nye og det gamle skal smelte sammen, og i de kommende nybyggerier vil man tage hensyn til, at bygningerne i den her del af København ikke er højere end 4-5 etager.

Udfordringen — som partnerne nævner er en ”kompleks opgave” — bliver måske at ramme en balance.

For på den ene side anerkender man, at det her er en bydel, hvor der allerede er ”kamp om pladsen” for dem, der bor, handler ind, går i skole og driver forretning.

Men samtidig understreger man, at ”pladsen er trang — og det skal den være.”

Den endnu højere tæthed skal være en kvalitet.  

Inspiration fra London og Boston

Der er allerede 500 virksomheder i innovationsdistriktet. Men der er behov for endnu flere, hvis man skal kunne følge med i den stigende konkurrence — som blandt andet stammer fra Singapore, Tokyo og Boston.

Det argumenterer parterne bag aftalen.

En af dem er overborgmester i Københavns Kommune Lars Weiss (S):

”Nu får København et gennemtænkt, attraktivt og sammenhængende bykvarter, der er med til at sætte vores by på verdenskortet — og som forhåbentlig kommer til at tiltrække investeringer, virksomheder og forskere fra hele verden,” sagde han i forbindelse med lanceringen af visionen.

Netop Boston er et sted, som man har hentet kraftig inspiration fra til planerne om det nye innovationskvarter.

Kvarteret Kendall Square i universitetsbyen Cambridge lige uden for Boston i USA er kendt for at have tiltrukket både techvirksomheder, forskningsinstitutioner og venture-fonde på samme lille område.

Det har ifølge Erhvervsministeriet skabt 66.000 jobs inden for life science. Og i 'White City' i London har man skabt et tilsvarende område, hvilket har betydet 59.000 nye jobs og et bidrag på omkring 300 mia. kr. til Storbritanniens økonomi i 2021.

'Innovation District Copenhagen' er et projekt, der kommer til at tage mange år — men de første spæde stik og undersøgelser er allerede sat i gang.

D. 15. september mødes politikerne i Teknik- og Miljøudvalget på rådhuset for at kigge planerne igennem og vurdere, om de har anbefalinger.

Herefter vil man gå i gang med at lave en egentlig helhedsplan, der mere detaljeret skal pege på, hvor og hvordan byen skal laves om for at kunne fostre mere dansk innovation.