Frederiksbergs svar på 'Fame' tættere på byggestart

Med god grund.

Her møder de forbipasserende kun parkerede biler, bar asfalt og tilfældige småbygninger udsmykket med lige så tilfældig graffiti.

Men om nogle år skal baggården rumme nytænkende, grøn arkitektur, give genlyd af Bach og Vivaldi og summe af kreativ virkelyst. Og også byde på nye byrum til københavnerne.

Sådan lyder visionen i hvert fald for Frederiksbergs kommende Kultur- og Musikskole.

Og nu er visionen kommet en oktav tættere på virkeligheden. I Frederiksberg Kommunes budgetaftale for 2026 er der nemlig afsat 10 millioner kroner i årene 2026–2029 — og aftalt at afsætte yderligere 10 millioner kroner i 2030.

Radiohusets arv som klangbund

Allerede i 2022 udskrev Frederiksberg Kommune en arkitektkonkurrence, hvor opgaven lød på at skabe en slags Frederiksberg-version af den legendariske Fame-skole i New York: en skole for børn og unge, hvor klassisk musik møder dans, drama, billedkunst og film. 

(Musicalen Fame opføres i øvrigt i skrivende stund på Scandic Falkoner. Læs vores anmeldelse her).

Radiohuset rummer allerede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er hjemmebane for Sjællands Symfoniorkester — kendt som Copenhagen Phil.

Og lige rundt om hjørnet ligger NEXT, et medie- og kommunikationsgymnasium, hvor unge uddannes i alt fra filmproduktion, journalistik og visuel kommunikation til digitale medier og design.

Med den nye skole vil området omkring Radiohuset kunne byde på en imponerende palette af kreative discipliner.

Fire bygninger samles med gangbroer

Tegnestuen Cobe vandt konkurrencen med en kompakt musik- og kunstcampus på den smalle grund — fire bygninger med funktion som ét samlet hus.

Hovedbygningen langs Radiohuset bliver skolens rygrad med reception og værksteder i stueplan, undervisningslokaler og drama- og dansesale på første sal, mindre øverum på de øvre etager og øverst en store multisal, hvor festivaler og forestillinger får højt til loftet.

Mod nord rejser sig kollegiehuset, genkendeligt på sine runde vinduer. Her får unge musikere og kunstnere et hjem — med adgang til grønne taghaver som fællesrum.

De to øvrige, mindre huse rummer henholdsvis undervisningslokaler og fællesrum med udgang til grønne pladser og mere specialiserede funktioner som blandt andet filmværksted.

Bygningerne forbindes af broer på første sal, som letter passagen mellem dem.

Og mellem bygningerne har arkitekterne fundet plads til tre små pladser: Ankomstpladsen, Den Grønne Sal og Kollegiehaven.

Ro til violinerne

Cobe har ladet sig inspirere af nabobygningen og givet bygningerne sandfarvede facader brudt af grønne, vandrette bånd — en respektfuld hilsen til Vilhelm Lauritzens modernistiske Radiohus fra 1940. 

Ambitionen er, at skolen skal udklække nye generationer af musikere og kunstnere — også de digitale af slagsen. Derfor får eleverne adgang til moderne lyd- og filmstudier, multimedierum og et blackbox-rum.

Sidstnævnte er superfleksible scenerum, der med digitale virkemidler kan forvandles til en hvilken som helst kulisse.

Cobe har bevidst skåret ned på beton. De bærende konstruktioner udføres i stål og træ, mens de sandfarvede facadefliser kan udskiftes enkeltvis — en bæredygtig løsning der skal reducere byggeriets CO₂-aftryk.

Også optimale lydforhold er tænkt ind. Tekniske installationer er placeret og skærmet, så ventilationsbrummen ikke overdøver violinerne.

Stadig mange millioner fra målet

Dommerkomitéen roste i 2022 Cobe for at "lykkes med at skabe et hus, der er fyldt helt ud i en lang pallette af størrelser og stemninger" —  hvilket er med til at skabe de varierede byrum omkring bygningerne.

Men kort efter satte inflation, stigende byggeomkostninger og en presset kommunal økonomi en brat stopper for planerne.

Med de nye budgetbevillinger fra Frederiksberg Kommune har projektet imidlertid fået nyt liv.

Sideløbende er en ny lokalplan på vej, der skal fastlægge rammerne for bygningerne og de grønne pladser. Planen skal også sikre, at grunden bliver brugt til kultur og uddannelse, og at bygningernes højde, materialer og trafikforhold passer ind i området.

Men selv med de første 20 millioner kroner på plads mangler en hel del, før orkestret spiller — so to speak.

Byggeriet ventes at koste på den forkerte side af 100 millioner kroner, så finansieringen er langt fra på plads.

Kommunen håber, at fonde og samarbejdspartnere nu vil træde til og hjælpe projektet det sidste stykke. 

I forbindelse med den nye budgetaftale sagde 1. viceborgmester i Frederiksberg, Lone Loklindt (R) til branchemediet Kulturumonitor:

»Selvom det har lange udsigter, så viser vi nu reel commitment i kommunen — og det gør vi, fordi vi først nu har fået genoprettet vores økonomi.«

Hun tilføjer, at hun regner med, at byggeriet står færdigt "allerhelst før 2030".