4.500 sensorer i asfalten skal forvandle parkering

På Københavns Rådhus har byens politikere nemlig blåstemplet en plan om at placere op mod 4.500 fysiske sensorer på udvalgte parkeringspladser.

Målet er at give bilisterne et effektivt værktøj, som man normalt forbinder med parkeringsanlæg; muligheden for i realtid at kunne se, om en plads er ledig.

Sammen med sensorerne vil der blive lavet en app, så man i sin bil kan se, hvor den nærmeste ledige plads er.

Det er en løsning, der ikke blot kan gøre parkering hurtigere for den enkelte — men også kan reducere lidt af den trafiktrængsel, der opstår, når bilister kører rundt i ring for at finde plads.

De indsamlede data om belægning, tid og trafik skal desuden være offentligt tilgængelig til gavn for byudvikling, analyser og private aktører.

El, handicap og Middelalderby

De godt 4.500 sensorer er strategisk fordelt, hvor de vurderes at have størst effekt og relevans. Særligt brugere af el- og handicapplader står til at mærke forbedringen.

Omkring 2.000 sensorer installeres på pladser uden ladestandere men reserveret til elbiler — mens 800 placeres på delebilspladser med fast stamplads.

Formålet her er at indsamle data om aktiviteten og belægningen. Disse data kan for eksempel hjælpe delebilsoperatører med at optimere deres flåder og gøre hele delebils-konceptet lettere og mere tilgængeligt for brugerne af bilerne.

Godt 1.000 af de nye sensorer placeres på de handicappladser, der er til rådighed for besøgende i byen. Særligt for handicappede kan der være en fordel i, at man på en app kan se, hvor tæt på sit slutmål, man kan sætte sin bil fra sig.

Efter at 525 P-pladser er blevet nedlagt i Middelalderbyen, er der nu kun cirka 220 almindelige P-pladser tilbage, og dem kan der være særligt bud efter.  

På alle disse pladser vil der også blive installeret P-sensorer — ikke mindst så Københavns Kommune kan lære mere om, hvordan pladserne nu bliver brugt. 

Endelig skal et eksisterende forsøg med sensorer på P-pladser til erhverv fortsætte, så de håndværkere og andre, der allerede har vænnet sig til at finde parkering via en app-løsning, kan fortsætte med at bruge den.

Dataene hjælper ikke bare bilisterne, men kan også bruges til analyser af parkerings- og trafikmønstre, hvilket i næste led kan bruges til mere effektiv planlægning af byens infrastruktur.

På sigt er det muligt, at sensorerne kan blive rullet ud flere steder i byen. Som et led i valgkampen frem mod novembers kommunalvalg, har bl.a. Venstre og Socialdemokratiet udtalt, at meget af byens trængsel skyldes bilister, der kører rundt for at finde en P-plads.

V og S's løsning er flere P-pladser — men problemet kan altså også lettes ved, at bilisterne på en app kan se, hvor der er en ledig plads.    

Der er dog omkring 125.000 kommunale P-pladser i Københavns Kommune, så der skal en hel del flere sensorer i asfalten, hvis funktionen skal dække større dele af byen.  

Ny hardware på gamle software-flasker

Det nye sensor-projekt er på en måde en genfødsel.

De godt 6 mio. kroner, der er sat af til det, stammer nemlig fra projektet "Smartere trafikløsninger" tilbage fra 2016.

Dengang var målet at lave en ny software, der alene med eksisterende data og algoritmer skulle beregne sandsynligheden for, hvor der var ledige pladser — uden at noget hardware var involveret.

Men selvom de efterfølgende data blev stillet gratis til rådighed for virksomheder, blev ingen kommercielle apps udviklet, og der endte med at være overskydende midler, som blev sendt retur i kommunekassen — og som altså nu er klar til at hjælpe bilisterne på vej med en hardware-løsning i stedet.

Selve opgaven med at opsætte sensorerne skal nu sendes i udbud, og en præcis tidsplan er uklar. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer dog at have valgt en leverandør i løbet af næste år.

Opsætningen kan dog blive forsinket af en måske knap så uventet udfordring: Stædige bilister.

Erfaringer fra forsøgsordningen på erhvervspladserne viste nemlig, at bilister ofte ignorerer midlertidige afspærringer.

Da sensorerne kun kan limes på asfalten, når pladsen er tom, risikerer parkerede biler således at forsinke arbejdet. Forvaltningen regner dog med at finde mere effektive løsninger på udfordringen i samarbejde med den kommende leverandør.

Når en sensorer først er limet på asfalten midt på en P-plads, kan den sende data i op mod 12 år, før den skal udskiftes. 

Det nye kommunale projekt kommer til at løbe sideløbende med et privat initiativ om at opsætte yderligere 1.000 sensorer på alle byens delelbilspladser. Det sker med delvis finansiering fra private operatører og tilskud fra Vejdirektoratet.

Hvis det ender med at holde stik, at Københavns Kommune kan installere og drifte 4.500 sensorer for omkring 6 mio. kr., så svarer det til, at det vil koste kommunen yderligere omkring 160 mio. kroner, hvis samtlige offentlige P-pladser skal have en sensor installeret.