Social­demokratiet og Venstre i alliance om flere P-pladser

Det skal være lettere at være bilist i hovedstaden.

"Der er mange, der har brug for en bil, hvis deres hverdag skal hænge sammen. Derfor mener jeg, at det er tudetosset, at vi ikke har parkeringspladser nok", skrev Pernille Rosenkrantz-Theil i et Facebook-opslag den 21. september.

Her annoncerede hun, at hun sammen med Venstres Jens-Kristian Lütken ønsker "et nyt stort stabilt forlig" om parkering i København.

Rosenkrantz-Theil forsvarer Socialdemokratiets kursændring med, at andre redskaber end parkeringspolitik kan bruges til at reducere luftforurening og trængsel.

Men den pludselige alliance med Venstre antyder et markant opgør med byplanlægningen i København:

“Parkering i København har været ideologisk drevet af venstrefløjen, og Socialdemokratiet har delvis været med på det. Nu er der en mulighed for et forlig om parkering på midten”, lød det samtidig fra Jens-Kristian Lütken i Berlingske.

"Forliget" har dog altså form af flere P-pladser, som Venstre længe har støttet. Og nu ser København altså frem mod et kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet går til valg på det stik modsatte af, hvad de gjorde sidste gang — i 2021.

Her lød det, at man frem til 2025 ville nedlægge 1/3 af alle parkeringspladser på gaden. Et mål, man kort tid efter skrinlagde som urealistisk.

Tre forslag for bilisterne

Den nye alliance — som i praksis også inkluderer de parkeringsglade Konservative — har allerede demonstreret sine intentioner på rådhuset med en række konkrete forslag.

Socialdemokratiet foreslog for få dage siden i Borgerrepræsentationen, at pladser der ellers er reserveret til el-delebiler nu også skal kunne bruges af andre bilister.

I forslaget lyder det, at de mange tomme elbil-pladser "skaber frustration blandt københavnere, som oplever betydelige udfordringer med at finde en parkeringsplads i hverdagen".

Samtidig anerkender Socialdemokratiet dog, at målet om at få flere over i elbiler, kræver at visse pladser er reserveret til netop elbiler — og derfor skal ordningen kun være midlertidig.

Forslaget blev støttet af alle partier på nær Enhedslisten og Alternativet — og derfor vedtaget.

På samme møde foreslog Konservative at gøre en del af byens mange reserverede pladser tilgængelige med en almindelig licens til beboerparkering.

Det gælder f.eks. erhvervspladser, elbilpladser og ambassadepladser.

Med ca. 125.000 kommunale parkeringspladser over for knap 140.000 privatbiler registreret til beboerne, er der i dag færre offentlige P-pladser end der er biler — men dertil kommer mange private P-anlæg og f.eks. By & Havns P-huse.

Endelig stillede Konservative og Venstre yderligere et forslag om at overdrage parkeringen i Ørestad og Nordhavn fra netop By & Havn til kommunen, så prisen for at parkere her kan komme ned på niveau med en almindelig beboerlicens til en plads på gaden.

I de to bydeles P-anlæg er prisen for at parkere omkring 1.200-1.400 kr. pr. måned, mens en normal beboerlicens kan fås fra 100 til godt 215 kroner for en normal bil.

På det private marked koster en plads typisk mere end 2.500 kroner om måneden.

Forslaget blev sendt videre til yderligere behandling med støtte fra Socialdemokratiet og — måske mere overraskende — også fra SF.

Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Liberal Alliance stemte imod.

Flere P-pladser = flere biler

Københavns Kommune har i flere notater peget på, at spørgsmålet om antallet af P-pladser er blandt de mest konfliktfyldte i bypolitikken.

Kun cirka 25% af de voksne københavnere ejer en bil, men for dem kan det særligt i visse områder være svært at finde en P-plads på gaden nær hjemmet.

Samtidig viser stort set alle undersøgelser, at flere parkeringspladser også fører flere bilejere og mere biltrafik med sig. Og derfor kan det være skruen uden ende.

Det er et faktum, der ikke passer ret godt med Berlingskes interview med netop Pernille Rosenkrantz-Theil og Jens-Kristian Lütken for nogle dage siden.

Her blev parret spurgt:

»Så det, I siger, er, at tusindvis af flere P-pladser i byen ikke vil føre til mere trængsel?«

Og Lütken svarede:

»Ja, for meget trængsel skyldes bilister, som kører rundt og leder efter en P-plads, navnlig i perioder med spidsbelastning.«

Et nyligt notat fra kommunens eget embedsværk understreger dog også, at flere P-pladser vil "gøre det mere attraktivt at parkere en bil, hvorfor flere må forventes at anskaffe sig/køre i bil."

Enhedslisten vil nedlægge 20.000 pladser

Det er altså kun omkring hver fjerde voksne københavner der ejer en bil — og opgørelser har vist, at mange af de københavnske biler er såkaldte "weekendbiler", der står stille mandag-fredag. Det gælder faktisk hver fjerde.

Men konflikten om P-pladser kommer til at fylde så meget, fordi P-pladserne — og bilismen — også påvirker det flertal af københavnerne, der ikke ejer en bil.

Med SVK-alliancen for flere parkeringspladser, står Enhedslisten som den mest klare modpol.

Partiet ønsker i stedet at nedlægge omkring 20.000 parkeringspladser for at bekæmpe trængsel, reducere forurening og give mere plads til byliv og cyklisme.

Partiet ønsker også at sætte prisen på parkering op, så flere vælger cyklen eller offentlig transport og har konsekvent stemt imod forslag, der vil gøre det billigere eller lettere at være billist i København.

På den økonomiske front har de fået måske uventet støtte fra Liberal Alliance, der ønsker at sætte priserne på beboerlicenser gevaldigt op for at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.

Københavns politik står over for et skillepunkt:

Skal byen imødekomme bilisternes ønsker og lette adgangen til parkering? Eller skal den begrænse bilernes udbredelse for at styrke den grønne omstilling, bylivet og de bløde trafikanter?

Socialdemokratiets nye kurs har kridtet banen op til en ideologisk kamp om byens fremtid.

Det næste store slag står, når der er kommunalvalg den 18. november.