Nu har du 29.586 kroner stående hos Københavns Kommune

Stik modsat forholder det sig dog hos Københavns Kommune.

Her har der de seneste år været fremgang i økonomien, og kommunekassen indeholder nu 19,7 milliarder kroner i kontanter eller let-omsættelige aktiver. Det viser den seneste opgørelse over byens likviditet.

Det svarer til 29.586 kroner pr. københavner — fra nyfødt baby til den 110-årige person, der ifølge Danmarks Statistik var den ældste københavner i september 2025. 

Det er en stigning på lige over syv procent på tre år. Dengang, i 2022, lå tallet på 27.612 kroner pr. københavner.

En del af forklaringen på den forhøjede pengesum er, at der er kommet flere skatteindtægter ind, end man har nået at bruge.

Derudover er antallet af mennesker i kommunen steget med over 22.000 de sidste tre år, viser tal fra kommunen, og der er dermed flere, der har kunne bidrage med skatteindtægter.

Flest penge til trafik og infrastruktur

Summen på 19,7 milliarder kroner er et foreløbigt beløb for det første halve år af 2025 — og der kommer derfor til at rulle endnu flere penge ind, før nytårsklokkerne ringer, fremgår det af kommunens opgørelse.

Alene fra første til andet kvartal i år steg likviditeten med 764 millioner kroner, og ved slutningen af året forventes der at stå to milliarder kroner ekstra på kontoen.

Det bringer beholdningen op på 21,7 milliarder kroner, hvilket svarer til halvdelen af prisen for at anlægge Storebæltsbroen med nutidige priser.

Men kommunen kan ikke bare udbetale små 30.000 kroner til hver københavner i julebonus.

De mange milliarder giver Københavns Kommune mulighed for at investere i byens udvikling. Og pengene er allerede øremærket til projekter og afsat til specifikke formål.

Fra i år og frem mod 2036 har kommunen allerede planlagt anlægsprojekter for 24,4 milliarder kroner.

Den største sum på knap 5,9 milliarder kroner skal gå til anlægsprojekter inden for trafik, infrastruktur og byrum.

På de næste pladser finder man 4,7 milliarder kroner øremærket boligprojekter og 3,1 milliarder kroner sat af til skoler og fritidstilbud.

Højere landsgennemsnit

Men det er stadig ikke normalt for en kommune at have en så velpolstret kommunekasse.

København har igen lagt sig på en klar førsteplads målt på likvide kroner pr. indbygger i landets 98 kommuner.

Københavns Kommune kan faktisk bryste sig af en likviditet, der er knap tre gange højere end landsgennemsnittet.

Ligesom for tre år siden følger Læsø og Ærø trop på 2. og 3. pladsen. Men særligt Læsø Kommune har fået flere skattepenge på kistebunden og er i perioden steget knap 26 procent til 28.105 kroner pr. læsøbo.

I bunden af listen finder man Aalborg — Danmarks 4. største kommune. Her kan bankkontoen kun mønstre 2.662 likvide kroner pr. person, så København har altså 10 gange flere penge pr. indbygger end Nordjyllands hovedstad.

For tre år siden var det Langeland, der var at finde helt nederst i bunden. Men her har man mere end fordoblet sin likviditet pr. indbygger og er nået op på 3.596 kroner.

Til gengæld har velhaverenklaven Frederiksberg tabt pusten og er sakket bagud de sidste tre år. Selv om kommunen rammer over gennemsnittet, så er likvide kroner pr. person faldet med over fem procent til 11.332 kroner.

300 millioner som 'buffer'

Foruden Københavns Kommunes likviditet er ’kassebeholdningen’ også steget.

Det vil sige de penge, der ikke er afsat til specifikke projekter.

I det første halvår af 2025 har man gjort kassen op og fundet knap 1,3 milliarder kroner — hvilket er 200 millioner mere end 2022.

Rådhusets Økonomiforvaltning stiler efter altid at have en kassebeholdning på mellem 700 mio. kroner og 1 milliard kroner, da det giver en fleksibilitet i driften. Men derudover har man altså nu en ekstra ’buffer’ på 300 millioner kroner.

Ikke by ad libitum

Med næsten 20 milliarder i likvider — og planlagte anlægsprojekter for godt 24 milliarder — 'mangler' der på sin vis omkring 4 mia. kroner for at kommunen kan finansiere sine egne projekter.

Men mere end 80% af de projekter, der skal realiseres de kommende 10 år, er altså allerede finanisieret — og der kommer naturligvis løbende mange flere skatteindtægter ind.

København er i dag en endnu mere velhavende kommune end for tre år siden. I 2022 var "kun" ca. 65% af de kommende ti års projekter finansieret.

Af samme grund er den bugnende kommunekasse med mellemrum oppe at vende som et værktøj til at ændre byens udvikling.

SF har f.eks. foreslået, at kommunen bruger 10 mia. kroner på at opkøbe boliger, som den kan leje ud til en husleje lavere end markedslejen.

Alternativet har tidligere spillet ud, at man bruger et milliardbeløb på at lette noget af gældspresset på By & Havn, så det kommunale udviklingsselskab ikke er tvunget til at profitmaksimere sine udviklingsprojekter, men kan oprioritere andre værdier.

Kommunen kan dog ikke bare sætte gang i byggeri af nye broer eller byrum ad libitum for de mange milliarder.

Alle landets kommuner er nemlig underlagt det statslige anlægsloft, der begrænser, hvor mange penge kommunen må bruge på anlægsprojekter i løbet af et år.

Loftet justeres hvert år og er lavet for ikke at overophede dansk økonomi. Hvis det offentlige lægger for meget beslag på byggesektorens kapacitet med nye projekter, vil det medføre inflation.

Der er dog løbende politisk uenighed mellem stat og kommune omkring, hvor højt loftet skal være — og om visse projekter bør blive undtaget fra det.

Skulle loftet blive løftet — og er der kapacitet i sektoren — har Københavns Kommune i hvert fald rigeligt med likviditet til at sætte skub i flere forbedringer af byen.