Forældede lyskryds spænder ben for Vester Voldgade
Københavns Kommune har fundet fejl i lyskryds på central forbindelse — men den helt store "grønne bølge" kræver mere end blot en teknisk reparation.
For de tusindvis af pendlere, der hver dag suser over Lille Langebro, føles turen op ad Vester Voldgade ofte som en kamp mod lyskurvene.
Selvom gaden er udråbt til en central cykelpulsåre mellem Amager og Indre By, er flowet stadig fanget i en fortid, hvor biltrafikken var dominerende på gaden.
Hele fem gange skal man passere et lyskryds på den korte strækning mellem Rådhuspladsen og havnen. Kommer man fra Jarmers Plads er det ni gange — og af en eller anden grund er der altid rødt hele vejen.
Sådan føles det i hvert fald.
Forældet infrastruktur i moderne cykelby
Klima-, Miljø, og Teknikforvaltningen lægger nu kortene på bordet.
I en politikerbesvarelse erkender de, at signalanlæggene på Vester Voldgade stammer fra en tid, hvor trafikken så helt anderledes ud.
Siden Lille Langebro åbnede, er mængden af cyklister eksploderet, men lyskrydsene prioriterer stadig sideveje og biler, som om intet var hændt.
Særligt krydset ved Rysensteensgade er blevet frustrationernes holdeplads, hvor cyklisterne ofte venter meget længe på meget lidt gennemkørende trafik.
Her har forvaltningen dog netop gjort en opdagelse: En konkret teknisk fejl i signalreguleringen har længe givet cyklisterne endnu mere unødvendigt rødt lys.
Fejlen bliver nu rettet, men for de fleste pendlere er det kun et lille plaster på et dybere sår — lige dér på skinnebenet hvor pedalen slår hårdt.
Nedlæg lyskrydsene?
Hvis Vester Voldgade for alvor skal bidrage til Københavns Kommunes mål om at være verdens bedste cykelby, skal der med andre ord mere end en simpel fejlretning til.
Det ved de givetvis i forvaltningen, der derfor lufter en mere radikal løsning: At nedlægge flere signalanlæg helt.
Flere af krydsene på strækningen lever faktisk slet ikke op til vejreglernes krav om mængden af bil- og sidevejstrafik for at retfærdiggøre et lyskryds.
Ved helt at fjerne lyskurvene ved Ny Kongensgade og Studiestræde — og i stedet indføre vigepligt for sidevejene — kunne cyklisterne få et ubrudt, flydende flow gennem byen.
Rysensteensgade er også i også i kikkerten, men her kompliceres regnestykket af et hensyn til skolebørnene fra Den Classenske Legatskole, der er afhængige af en sikker fodgængerovergang.
Grøn bølge eller bare finpudsning?
På Københavns Kommunes budget for 2026 er der faktisk allerede afsat midler til at lave grønne bølger på 15 strækninger — herunder Vester Voldgade.
Visionen er klar: Hold en fart på 20 km/t, og du bæres gennem byen af en bølge af grønt lys langs cykelstien. Det er pendler-dynamik, der mærkes konkret og som også skal være et incitament til at lade bilen stå og vælge den to-hjulede.
Udfordringen er dog politisk prioritering.
De nuværende budgetmidler er primært øremærket til "teknisk optimering" — en digital finpudsning af de eksisterende lys. Forvaltningen lægger dog ikke skjul på, at den mest optimale løsning vil være en større fysisk ombygning og helt at fjerne flere af stopklodserne.
Spørgsmålet er nu, om man fra politisk side vil tage initiativ til at omprioritere og lade de røde lys gå ud for altid, så Vester Voldgade endelig kan blive den effektive genvej, som blev slået an med åbningen af Lille Langebro.
Mens udsigten til røde lys ser ud til at vare lidt endnu, kom der dog for nylig endelig nyt i sagen om "den lukkede bid" af Vester Voldgade mellem Strøget og Rådhuspladsen, hvor biler helt er forment adgang.
Her bliver strækningen — som i praksis har været spærret af metrobyggeri eller betonklodser i årevis — efter planen lavet om i 2027, så Rådhuspladsen og Strøget kommer til at fremstå som et mere sammenhængende område.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
"Københavns Kommune har fundet fejl i lyskryds på central forbindelse": det lyder jo positivt. Men det beskrives også som, at man har "gjort en opdagelse". Og det må have været et problem siden Lille Langebro åbnede, og gav en overraskende stor vækst i cykeltrafikken. Måske taler vi om en million enkelte oplevelser af unødvendig ventetid.
Det her ligner en så lavthængende frugt, at der må være potentiale i et helt generelt eftersyn på alle problematiske strækninger: er lyskrydsene faktisk justeret optimalt? Det må komme før egentlige projekter med fx grønne bølger.Hvis de – som jeg håber – finder pengene til at fjerne lyskrydsene, håber jeg virkelig også, at de laver gennemgående fortove i de kryds, hvor lyskrydsene bliver fjernet. Det gør en kæmpe forskel som fodgænger og sender et klart signal om, at området først og fremmest er til mennesker.
Er der en grund til, at gennemgående fortove ikke er standard på bygader med lav trafik?Biler, biler er hellige kørende altere som er guddommelige og fredede, hvis gennemgående fortove så meget som koster en bilejer at skulle så meget som tænke på andre end dem selv, så må projektet skrottes.
Kilde: Metroen blev gravet ned i jorden, for 100 gange så meget som det havde kostet at bygge et sporvognsnet som matchede de 100km vi havde engang, før bilerne blev erklæret hellige.
Grunden til at Metroen skulle graves ned eller op på stylter, var at billismen for alt i verden ikke måtte komme til at lide.Er der én ting kommunen elsker, så er det at ombygge veje og lyskryds. Har man levet længe, er det svært ikke at lægge mærke til at de samme kryds blive ombygget gang på gang. Og kommunen lærer tilsyneladende aldrig af sine fejl.
Det er lige før man kunne få den mistanke at ting bliver lavet uhensigtsmæssige med vilje, fordi der så opstår et behov for at ombygge det. Tag fx cyklist-tilslutningerne til de tre broer der er bygget over havnen de sidste år. Jeg vil mene at enhver semi-kyndig person ville have kunne forudsige at det altså er uhensigtsmæssigt.
Havde vi boet i Italien, Sydamerika eller et tilsv. sted, kunne man have fået den tanke at der måske foregår et vist uformelt samarbejde mellem kommunens tekniske afd og de entreprenører og rådgivende ingeniører som bygger og designer infrastrukturen på vegne af kommunen.
Kan det fx tænkes at mange har gået på DTU sammen - og at man typisk først arbejder i kommunen nogle år og derefter kan forvente et godt betalt arbejde i det private?
For få år siden brugte kommunen mange, mange millioner af vores fælles penge på at udskifte belægningen på Vester Voldgades fortove og cykelstier med granitfliser.
Granitfliser er i øvrigt et besynderligt valg til en cykelsti, både fordi de bliver glatte i regnvejr, men også fordi de jo pr definition ikke giver en glat kørebane p.g.a. alle mellemrummene. Og så er der jo den egenskab ved fliser at regnvejr eroderer underlaget og gør dem ujævne med tiden. Så der er masser af vedligehold, for det regner en del her i landet.
Til gengæld er det en langt dyrere belægning end helt alm. asfalt, som de fleste cyklister nok havde foretrukket. Mon borgmesteren har en svoger som sælger granitfliser, eller hvor fik de egentlig idéen fra?
Siden sidste ombygning har kommunen lukket gaden for gennemkørende biltrafik, så nu er der næsten ingen biler i Rådhusplads-enden længere. Men cyklisterne må ikke køre ude på den helt glatte dejlige asfalt. De skal holde sig inde på deres smalle , glatte, flisebelagte cykelstier, for sådan er færdselsloven indrettet.
Så nu har vi en gade, som kommunen har brugt mange, mange millioner af vores skattekroner på at gøre cyklistvenlig, hvor resultatet er blevet at cyklisterne har fået dårlgiere forhold end før.
Og nu vil kommunen så bruge endnu flere millioner af vores fælles penge på at ombygge en række kryds. Det vil de formentlig gøre på en sådan måde så det giver trafikkaos - og så opstår der helt naturligt et behov for at ombygge gade igen efter nogle år. Der kan man bare se.
Nu hvor der ikke længere er biler, skal resten af vejbanerne vel også snart flisebelægges, så det kan få et ensartet visuelt udtryk.
Alle de penge kunne have været brugt på bedre skoler og børnehaver.Når man bruger millioner af andre folks penge, er "forsøg" ingen undskyldning for dårligt design.
Og hvad er det kommunen skal teste?
* Der har aldrig været tvivl om hvorvidt der er mellemrum mellem fliser. Og at mellemrummene gør at kørebanen aldrig bliver jævn - som må være et af de allerførste krav man stiller til belægning af en cykelsti.
* Der har aldrig været tvivl om at slebet granit er glat i regnvejr. Og at det derfor er uegnet som underlag.
* Ingen har vist været i tvivl om, at hvis man anlægger fortov og cykelsti i samme materiale, kan folk ikke kende forskel.
Hvis ikke kommunen (dvs teknisk afd. som rådgiver politikerne) laver den slags med henblik på at det snart skal laves om igen - hvilket tilfældigvis giver arbejde til deres venner i anlægsbranchen, hvorfor bliver de så ved med at designe infrastruktur som strider imod sund fornuft?
Jeg forestiller mig ikke at de åbenlyst aftaler at ting skal laves dårligt, Men der er en fælles underliggende forståelse for at designet gerne må være lidt "eksperimentelt", så der bliver anledning til at rette op på uhensigtmæssighederne senere.
I ingeniørkredse bliver fænomenet undertiden omtalt som "lyskrydsmafiaen" - Det uformelles interessefælleskab i konstant ombygning der er mellem kommunernes tekniske afdeling, rådgivende ingeniørvirksomheder og entreprenørfirmaerne.