Forvandlingen af Laksegade-kvarteret er for alvor gået i gang

Men det er der måske ved at blive lavet om på.

Startskuddet er for alvor lydt til transformationen af det lille, historiske område i Middelalderbyen, hvor gaden nu er spærret af, og håndværkere er trukket i arbejdstøjet.

Vi befinder os mellem Holmens Kanal og Bremerholm — klods op ad ældgamle og kulturhistoriske bygninger som Det Kongelige Teater, Holmens Kirke og Magasin du Nord.

Laksegade har dog selv levet en mere obskur tilværelse, hvor det primært har været medarbejdere fra Danske Bank, som har haft en undskyldning for at gå ned ad de brostensbelagte gader.

I 150 år har minikvarteret nemlig været et slags ’finansielt centrum’ og hjem for de mange bankansatte.

16 ejendomme skal transformeres

Men Danske Bank solgte sine mange bygninger i 2016 og flyttede i stedet til den nye Postbyen ved Hovedbanegården i 2023.

For et lille år siden blev de første spæde skridt taget, da bygningen på Bremerholm 33 stod over for en omfattende makeover — fra en modernistisk kontorbygning med en facade af mørkt glas og metal til et "lettere" udseende med en sandfarvet facade i sten eller puds og mere åbne glaspartier.

Men nu er udviklerne altså i fuld gang med at ”få visionen til at tage form” i hele kvarteret. Det oplyste de for nylig i forbindelse med etablering af byggepladsen.

Bag projektet står Thylander Gruppen og tyske KanAm Grund Group, entreprenørvirksomheden NCC og Praksis Arkitekter 

Den første del af arbejdet består i ombygningen af fem kontorenheder og to nye butikker, som skal ”bringes frem i lyset”. Her vil man gå balancegang mellem at restaurere og bevare historisk arkitektur og bringe bygningerne ind i nutiden med mere moderne og funktionelle islæt.

I alt skal 50.000 kvadratmeter fordelt på hele 16 ejendomme igennem en større transformation.

Undervejs i 9 år

Udviklerne har — ganske nærliggende — døbt området Laksegade-kvarteret, og det inkluderer også Dybensgade, Asylgade og Vingårdstræde.

Det lille kvarter skal gå fra at være lukkede ’bankgader’ til et åbent bykvarter, der med kontorer, butikker, hotel og restauranter ”igen skal invitere københavnerne og byens gæster indenfor”, som holdet bag formulerer det i forbindelse med opstarten.

For at hive flere forbipasserende til er det også planen at skabe nye byrum.

For eksempel vil man etablere en ny plads med træer og begrønning, hvor Laksegade slår et knæk. Samtidig skal en ny passage fra Holmens Kanal ind til Laksegade sende endnu flere mennesker ned ad det lille strøg.

Passagen kan vise sig som et af projektets mest anvendelige nyskabelser. Kommer man i dag gående fra Nationalbanken, skal man ned ad enten trafikerede Bremerholm eller Holmens Kanal, hvis man vil mod Kongens Nytorv og Strøget.  

Med den nye passage bliver det muligt at tage en mere rolig og fodgængervenlig smutvej gennem Laksegade-kvarteret.

Selvom byggearbejdet nu for alvor er gået i gang, har der været langt fra tanke til handling.

Allerede i 2017 kunne Magasinet løfte sløret for de første planer, og en ny lokalplan for området har egentlig været på plads siden 2019.

I mellemtiden blev planerne udskudt som følge af, at bygningerne først blev solgt til et britisk forsikringsselskab, Standard Life Aberdeen, og dernæst til det tyske pensionsselskab, der nu samarbejder med danske Thylander Gruppen om at realisere projektet.

Fanden selv

Mens selve Laksegade måske ikke er så kendt, så vil nogle nok høre en lille klokke, der minder én om vendingen "så er Fanden løs i Laksegade".

Den stammer formentlig fra 1826, hvor det ikke lykkedes politiet at opklare en række episoder i nr. 15, hvor beboere og forbipasserende fik kastet ting efter sig.

"Man hørte hyl og skældsord og rovdyrsbrummen, det regnede med kartofler og husgeråd, og vinduer sprang i stykker," står det i bogen 'Københavnske Gadenavne' fra 1972.   

Og da man ikke kunne finde nogen gerningsmænd, måtte det være ’Fanden selv’, der var på spil, konkluderede datidens københavnere.

Laksegade 15 eksisterer ikke længere, da næsten hele den sydlige del af gaden blev erstattet af moderne kontorbyggeri i 1960'erne og 70'erne.

Dermed er der berettiget håb om, at det nye Laksegade-kvarter kan blive frit for djævelskab.